Hvert år dør op mod 138.000 mennesker af slangebid, og omkring tre gange så mange får amputationer eller andre permanente lidelser som følge af giften. Det gør slangebid til et alvorligt og ofte overset sundhedsproblem, især i verdens fattigste egne, hvor der er dårlig adgang til modgift.

Men selv når modgift er tilgængeligt, er det langtfra en perfekt løsning. Mange typer modgift virker kun mod et begrænset antal af verdens i alt cirka 600 giftige slanger - og derfor kræver det ofte, at man ved præcis, hvilken art der har bidt, hvilket kan være svært for både offer og sundhedspersonale.

Men i et nyt studie, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Cell, mener forskere nu at have taget et vigtigt skridt i en ny retning: mod en mere generel modgift, der kan virke mod mange forskellige giftslanger.

Og det er takket være én mand, nemlig den amerikanske automekaniker Tim Friede.

Tim Friede er slangeentusiast og har i 17 år haft en hobby, som de fleste nok vil finde ret usædvanlig:

Fra 2000 til 2017 injicerede han sig selv med slangegift fra nogle af verdens mest dødbringende slanger, heriblandt sorte mambaer, kongekobraer og taipaner. I alt injicerede han sig selv flere end 500 gange og blev derudover bidt godt 200 gange.

Tim Friede overlevede - en enkelt gang på et hængende hår, hvilket kostede ham fire dage i koma - og udviklede over tid en vis immunitet. Det gør, at han i blodet bærer rundt på antistoffer, som forskere i det nye studie har kunnet isolere og undersøge.

Videoen herunder viser Tim Friede lade sig selv bide af to slanger - hvilket måske kan virke ubehageligt for nogle at se.

Forskerne identificerede to særlige antistoffer ved hjælp af en donation af Tim Friedes blod, som viste sig at kunne binde sig til og neutralisere neurotoksiner i visse typer slangegift. De kombinerede antistofferne med varespladib, et kemisk stof, der blokerer en anden gruppe giftstoffer.

Da forskerne testede blandingen på mus, viste forsøget lovende resultater, beskriver forskerne: Musene overlevede eksponering for gift fra 13 ud af 19 forskellige giftslanger.

Så hvor langt er vi fra en modgift, der modvirker giften fra mange forskellige slangearter?

Desværre stadig ret langt, lyder vurderingen fra Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, der forsker i slangebid og modgift ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), efter at have læst studiet.

Ifølge ham er det nye studie spændende, men det rummer altså ikke en perfekt løsning på problemet med slangegift.

"Det er et solidt 'proof of principle', altså et bevis på, at man godt kan finde antistoffer, der virker bredt mod udvalgte toksiner fra nogle giftsnoge," fortæller han til Videnskab.dk.

"Men det er vigtigt at understrege, at det er et lille skridt, og vi er stadig langt fra en universel modgift."

Han peger især på, at forsøget er udført under meget kontrollerede forhold, hvor modgiften, eller 'cocktailen', som forskerne kalder det i studiet, havde gode chancer for at virke.

Blandt andet fik musene relativt små mængder gift, langt mindre end hvad man ville blive udsat for ved et rigtigt slangebid.

"Musene overlevede unaturligt længe, selv dem der ikke blev givet modgift. I virkeligheden ville de være døde meget hurtigere, hvis forskerne havde fulgt Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger i forhold til, hvor stor en giftdosis man bør bruge i denne type forsøg," siger han og tilføjer:

"Det fremgår også af studiets egne begrænsninger, men jeg vil sige, at det stadig bliver præsenteret lidt for optimistisk i studiet."

I et skriftligt svar til Videnskab.dk fortæller Mark Bellin, seniorforsker hos Centivax og medforfatter til det nye studie, at musene i forsøget fik "fire gange den mediane dødelige dosis" for hver type slangegift. Den værdi fastsatte forskerne selv i laboratoriet, fordi mængden, der skal til for at opnå en dødelighed, varierer meget for hver gift.

Du kan læse Mark Bellins svar i faktaboksene i løbet af artiklen.

Desuden er det ikke tilfældigt, hvilke slangegifte forskerne har v...