Mandat

Mandat

By RADIO IIIIGovernment
Download on the App Store

Mandat episodes

  • Det svære comeback
    Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage som formand, forsvarsminister og vicestatsminister 1. august. Men presset og arbejdsopgaverne er ikke blevet mindre, og satset kan vise sig at være stort. Og spørgsmålet er, om spekulationerne om en arvtager til formandsposten nu også endeligt forstummer? Muhammedkrisen som en del af undervisningen i folkeskolen har antændt en ophedet debat. For Danmarksdemokraternes leder Inger Støjberg handler det om at stille sig på den rigtige side af historien, mens Socialdemokratiets Frederik Vad ikke mener, at det løser problemet med selvcensur og utryghed. Og så står Moderaterne nu med endnu en møgsag, denne gang med folketingsmedlem Nanna Gotfredsen i centrum. Tidligere pressechef Søren Søndergaard åbner for værktøjskassen inden for krisekommunikation og kommer med sit bedste råd til partiet. Gæster: Inger Støjberg, Frederik Vad og Søren Søndergaard Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Den store flugt fra Slotsholmen
    Reformpilen peger nu mod børn og unge. Og det kan blive et ideologisk opgør, der kan skabe splittelse i SVM-arbejdsfællesskabet, mener forfatter Lars Olsen. Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører Astrid Krag mener da også, at hendes politiske kolleger burde have taget mere åbent imod forslagene fra kommissionen, end de gjorde. Ministerierne på Slotsholmen oplever en sand medarbejderflugt i embedsværket, hvor stress, pres og en kronisk krisekultur har sendt sygefravær og opsigelser på himmelflugt. Og det kan blive et problem for os alle sammen, fortæller journalisten bag historierne, Mathias Mencke fra Zetland. Og så har Troels Lund Poulsen præsenteret det store kasseeftersyn af forsvaret, der røber et gigantisk milliardhul. Det kommer til at præge de forhandlinger, der starter i næste uge. Og samtidig svæver et spørgsmål stadig i luften: Hvem kommer til at sidde for bordenden? Gæster: Astrid Krag, Lars Olsen, Mathias Mencke, Peter Ernstved Rasmussen og Benny Damsgaard Vært: Pernille Rudbæk

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Er der en voksen til stede i Moderaterne?
    Igen, igen, igen er det de unge, der skal ruske op i de voksne politikere på Borgen. De to ungdomspartiledere Maria Ladegaard og Simon Fendinge undrer sig over Moderaternes håndtering af Jon Stephensen-sagen og ser det som endnu et eksempel på, at moderpartierne stadig ikke tager krænkelsessager alvorligt. De voksne skal lære at opføre sig ordentlig, mener Maria Ladegaard fra VU, mens Simon Fendinge fra LAU spørger, om der overhovedet er en voksen til stede. Uanset hvad, venter der Lars Løkke Rasmussen et vanskeligt dilemma til oktober, mener politisk kommentator Helle Ib. Socialdemokratiet er måske ved at bakke på seniorpensionen. Men det kan kræve et par studehandler med Venstre og Moderaterne, fortæller politisk kommentator Erik Holstein. Sammen med politisk redaktør Sebastian Risbøl Jacobsen sætter han det gamle arbejderpartis dilemma under lup og ser frem mod 1. maj, hvor socialdemokraterne mange steder må holde sig væk fra talerstolen og blive på græsplænen. Gæster: Helle Ib, Maria Ladegaard, Simon Fendinge, Erik Holstein og Sebastian Risbøl Jacobsen Vært: Pernille Rudbæk

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • De nye alliancers tid
    En ny reformalliance har set dagens lys i dansk politik. Og i stedet for at kritisere den med børnehavelogik, så burde Nicolai Wammen klappe sine hænder over, at K, LA og R nu rækker hånden frem, mener Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh. En ny undersøgelse viser, at mere end hver fjerde kvindelige folketingskandidat under 40 år blev udsat for seksuel chikane under efterårets valg. Trine Bramsen (S) mener, at vi har et generelt problem med kvindehad i Danmark. Og direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, mener, at det er selve den demokratiske kerne i vores samfund, der er på spil. Endelig runder Inger Støjberg et skarpt hjørne, og i den anledning giver den borgerlige debattør og forfatter Christian Egander sit bud på Støjbergs vej til magten og midten af dansk politik. Gæster: Alex Vanopslagh, Trine Bramsen, Louise Holck og Christian Egander Skov Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • En liberal rebel vinder frem, og en blå humanist vender hjem
    Mens Lose og Lund drager ud på tur for at forklare sig til Venstres bagland, så har Alex Vanopslagh sat kursen mod en fest af et landsmøde, hvor partiets store fremgang kan fejres. Men hvordan lykkes man med at gå fra at være den lille liberale rebel til et stort potentielt magtparti? Det fortæller den tidligere leder Anders Samuelsen om - og kommer med sin vurdering af, hvor Liberal Alliance og Vanopslagh er på vej hen nu. I Aalborg er et sandt kommunalpolitisk drama under opsejling, og det er ikke den eneste store by, hvor borgmestertaburetten vakler under en socialdemokratisk bykonge. Er socialdemokraterne ved at miste grebet om deres kommunale 100 års-riger? Og så er Marie Brixtofte i studiet for at fortælle om hendes partiskifte fra Radikale til Venstre – og hvorfor Støjbergs exit fra partiet var afgørende for, at hun kunne vende hjem. Gæster: Anders Samuelsen, Karl Erik Stougaard og Marie Brixtofte Værter: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • 100 dage på ministerkontoret
    Smilene var store, da 23 nyudnævnte ministre i SVM-regeringen trådte ud på Amalienborg Slotsplads for 100 dage siden. Nogle havde prøvet at stå der før, mens andre stod der for allerførste gang. Nu har ministrene så haft 100 dage til at vise, hvad de kan, så det er tid til at gøre status. Hvilke ministre er kommet flyvende fra start? Hvem har overrasket? Hvem har haft den største møgsag liggende på sit bord? Og hvem er i det hele taget bare kommet lidt skidt ud af starthullerne? Vi gør status og giver karakter. Gæster: Benny Damsgaard, politisk kommentator, og Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget Vært: Stine Lynghard og Thomas Larsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Pias planer, Martins brev og Ingers hjerte af is
    SF er stormet frem i meningsmålingerne, men hvad skal Pia Olsen Dyhr egentlig bruge det til? Forud for partiets landsmøde i weekenden fortæller hun om den nye rolle som det store røde oppositionsparti, hendes parløb med Mette Frederiksen og hendes overvejelser om på et senere tidspunkt at kunne indtræde i den brede regering. Oppositionen har endnu engang fundet sammen i en fælles front med et brev, denne gang stilet til uddannelsesminister Christina Egelund. Men noget tyder på, at ministeren faktisk er glad for brevet, siger uddannelsesredaktør på Politiken, Jacob Fuglsang. Og så kom regeringen denne uge med sundhedsstrukturkommissionen. Spørgsmålet er, om det virkelig er ét af regeringens helt store prestigeprojekter - eller endnu en kommission, der sparker slagsmålet om regionernes fremtid til hjørne. Endelig gik bølgerne højt mellem Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg i Folketingssalen. Og det var værd at lægge mærke til – og ikke kun på grund af sprogbruget, mener Thomas Larsen. Gæster: Pia Olsen Dyhr og Jacob Fuglsang Vært: Pernille Rudbæk og Thomas Larsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Den bedste og den værste dag
    SVM runder 100 dage ved magten. I studiet kårer politisk kommentator Helle Ib og politisk redaktør Thomas Larsen den bedste og den værste dag for regeringen. Moderaterne fejrer jubilæet med et årsmøde, og gruppeformand Henrik Frandsen mener, at der er styr på de moderate tropper oven på alle personsagerne. Men han vil ikke svare klart på, om der er opbakning til Jon Stephensen blandt hele folketingsgruppen. Inger Støjberg fortæller fra Polen om sit besøg i Ukraine. Hun er helt på linje med regeringen om, at den danske støtte til Ukraine i princippet er grænseløs – også selvom flere vælgere har skrevet til hende, at det er skørt. Og så kommer regeringen med et rekordstramt og rigtig, rigtig, rigtig kedeligt finanslovsudspil, mener Arne Ullum. Han følger dog spændt med i, om regeringens krisefortælling snart vil komme under øget pres. Gæster: Helle Ib, Henrik Frandsen, Inger Støjberg og Arne Ullum Vært: Pernille Rudbæk

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Støjbergs medlemmer
    Inger Støjberg tager næste skridt til at gøre Danmarksdemokraterne til et ”rigtigt parti”. Og med det slipper hun også en del af kontrollen over, hvem der tegner partiet ude i lokalområderne. I et længere interview fortæller hun, hvorfor det først sker nu, og hvor hun ser sit parti bevæge sig hen. Farcen i Nye Borgerlige har afsløret en tendens af ”egopartier” og ”eskalerende persondyrkelse” i dansk politik, mener Politikens chefredaktør Christian Jensen. I studiet forklarer han, hvorfor det på sigt kan blive et problem for folkestyret. Og så udgør Aalborg i disse dage epicenteret i dansk politik, når regeringen skal se et presset kommunalt bagland i øjnene ved det kommunalpolitiske topmøde. Og det kan blive dramatisk, fortæller chefredaktør på NB Økonomi, Arne Ullum. Gæster: Inger Støjberg, Christian Jensen, Arne Ullum og Benny Damsgaard Vært: Pernille Rudbæk

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Vikarminister nummer to rykker ind
    Efter en måneds sygeorlov til Ellemann hiver Venstre nu endnu en minister med regeringen. Og med Stephanie Lohse for bordenden i Økonomiministeriet, står det klart, at Ellemann ikke er på vej tilbage lige foreløbig, mener politisk analytiker Helle Ib. Lars Løkke Rasmussen ambition at topstyre sit parti er kuldsejlet. Det konkluderer politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen oven på sagerne om Jon Stephensen. Noget, der i yderste konsekvens kan blive et problem for regeringen. SF’s formand Pia Olsen Dyhr mener, at det er på tide at gøre op med vores linje over for Kina og går direkte imod den linje, som regeringen ellers tegner. Det skal være slut med naiviteten, mener hun – og hun er ikke alene. Gæster: Henrik Hoffmann-Hansen, Pia Olsen Dyhr, Henrik Dahl og Helle Ib. Vært: Jacob Grosen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min

About Mandat

From the publisher's feed

Skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik. Radio4’s politiske magasin ’Mandat’ åbner hver torsdag porten til Christiansborg, når vært Kathrine Ejdum tager dig med helt ind i det politiske maskinrum. Men ’Mandat’ bringer dig ikke kun tæt på magthaverne.’Mandat’ afdækker også, hvad politikernes valg betyder for vælgerne uden for Borgens mure. ’Mandat’ fokuserer på balancen mellem land og by. ’Mandat’ går bag den grønne omstilling af landbruget. ’Mandat’ analyserer styrker og svagheder i dansk økonomi. ’Mandat’ tester argumenter og afdækker spin. ’Mandat’ er dit nødvendige perspektiv til en travl nyhedsstrøm fra hele Danmark.

More shows like Mandat

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners