Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Markant tendens: Flere folk flytter væk fra kysten - hvis de har råd


Listen Later

Havene stiger, og kysterne bliver farligere at bo ved. Det tvinger mange til at flytte længere ind i landet - men kun dem, der har råd.
En ny undersøgelse, som danske forskere blandt andet står bag, viser nemlig, at verdens fattigste ofte er tvunget til at blive ved kysten, selvom risikoen for at bo der vokser, skriver det australske Monash University i en pressemeddelelse.
Studiet er bragt i tidsskriftet Nature Climate Change og bygger på satellitdata fra 1992 til 2019. Forskerne har kortlagt udviklingen i over tusind kystområder i 155 lande.
Resultaterne viser
at 56 procent af de mennesker, der var bosat ved kysten, rykkede længere væk fra kysten
28 procent blev hvor de var
og 16 procent flyttede tættere på havet.
Bevægelsen ind i landet sker særligt i rige lande, hvor folk har ressourcer til at flytte, anfører forskerne:
"Det er klart, at der sker en flytning ind i landet, men kun hvor folk har midlerne til at gøre det," siger hovedforfatter til studiet Xiaoming Wang fra Monash University i pressemeddelelsen.
I fattigere regioner ser billedet helt anderledes ud. Her vokser slumområder ofte frem langs kysten, fordi folk søger arbejde og bedre levevilkår.
Ifølge undersøgelsen er tendensen størst i Sydamerika og Asien, hvor op mod hver femte kystbo er rykket tættere på havet.
Undersøgelsen peger dog samtidig på, at velhavende lande ligeledes kan havne i risikozonen. I både Europa og Nordamerika vælger mange at blive boende langs kysten, fordi deres velstand og kapacitet er bygget op i kystområderne.
Studiet, som er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Indonesien, påpeger, at flytning væk fra kysten i fremtiden kan blive uundgåelig.
Hvis ikke planlægning og klimatilpasning følger med, vil kløften mellem rige og fattige samfund vokse, og de mest udsatte bliver dem, der står tilbage ved kysten, advarer de.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk