Marketers.dk Blog

Marketers.dk Blog

Download on the App Store

Marketers.dk Blog episodes

  • De svære E-commerce valg – Platform og Bureau

    Dagens episode af Marketers Morgen handler om det super svære valg mange står overfor, når de skal vælge en e-commerce platform (og alle mulige andre platforme), samt når der skal vælges bureauer at arbejde sammen med indenfor online marketing. Særligt svært er det for alle, som i bund og grund enten ikke har interessen og/eller viden omkring det at skulle drive en online forretning. Anders og Mikael taler i dagens episode om de udfordringer, man står overfor, og hvordan spørgsmål kan være vejen til mere klarhed og langt bedre rådgivning.

    11 min
  • Arbejd i “sprints” – Fordele og ulemper ved metoden

    Vi arbejder alle på forskellige måder og har større eller mindre held med det. På baggrund af de seneste 6 måneder deler Anders (og Mikael), hvordan det at arbejde i sprints har haft en stor positiv effekt på forretningen, men samtidig også givet nogle udfordringer, som man bliver nødt til at løse. Lyt med og kom meget gerne med feedback i forhold til, hvordan du selv arbejder optimalt.

    12 min
  • Content Affiliate Marketing – i lande hvor du ikke kan sproget

    På baggrund af et spørgsmål på Marketers.dk forummet er dagens emne at arbejde med content affiliate marketing i lande, som ikke er Danmark eller har engelsk som hovedsprog. Anders og Mikael tager udgangspunkt i, hvordan de selv ville angribe fx det polske marked i forhold til den indledende analyse, vurdering af konkurrencen, finde de rigtige affiliatenetværk samt produktion og kontrol af det indhold, der skal skrives.

    14 min
  • Prisforhandling – Hvem vinder?

    Med en baggrund i det jyske har Anders fået forhandlinger ind med modermælken. Dagens episode handler derfor om, hvorfor og hvordan man kan forhandle priser i både privat og erhversmæssigt regi. Anders og Mikael kommer med personlige eksempler på, hvordan de hver især forhandler, og hvornår det virker bedst.

    12 min
  • Aggressive affiliate popups – Hvad er det, og er det ok?

    En af de store fordele ved at arbejde med affiliates er, at de ofte er langt mere kreative, end man selv kan være. I langt de fleste tilfælde er det en rigtig god egenskab, men i få tilfælde er det ikke altid hensigtsmæssigt. I dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan en annoncør har spurgt ind til en bestemt affiliateteknik og gerne vil have input til, hvad han skal gøre i den forbindelse. Er du webshop og har et affiliateprogram, så skal du lytte med til dette afsnit.

    11 min
  • Affiliate Marketing for StartUps – Derfor er det IKKE den vigtigste kanal

    Med baggrund i et blogindlæg udgivet af et af de danske affiliate netværk, så taler Anders og Mikael i dag om, hvorfor Affiliate Marketing IKKE er den vigtigste kanal for StartUps. Affiliate marketing kan rigtig mange ting, men der er nogle grundsten der skal være på plads først og nogle forudsætninger der skal klarlægges inden man bevæger sig ud på denne rejse.

    10 min
  • Erhvervs- vs. privatindkøb – Hvor går grænsen for, hvad du må købe

    Dagens podcast tager udgangspunkt i en tråd i Marketers forum, hvor et medlem vil høre om LEGO kan købes via firmaet. Det kommer der en rigtig god dialog ud af, og Anders og Mikael taler derfor om problemstillingerne, og hvordan man bedst kan sikre sig mod, at SKAT kan finde på at have en anden holdning til, hvad der hører til virksomheden.

    11 min
  • Får du stjålet dine billeder – Sådan finder du tyven

    Desværre er det ikke ualmindeligt, at dine billeder bliver stjålet fra din hjemmeside eller din webshop. Tager du dine egne produktbilleder eller på anden måde har unikke billeder, så er Google Image Search kilden til mange tyverier. Omvendt kan det også være kilden til at finde tyven og få kompensation for det, der er stjålet. Lyt med til dagens episode og hør, hvilke problemstillinger der er, og hvilke løsninger der findes derude.

    11 min
  • Få flere visninger på YouTube – 10 steps til flere views

    YouTube er en af de største søgemaskiner i verden, og antallet af søgninger og visninger stiger år for år. Du ved sikkert allerede nu, at du skal kunne findes på YouTube, og derfor handler dagens episode om de 10 ting, du bør gøre for at sikre dig flest mulige visninger på de videoer, du lægger på din kanal.

    12 min

About Marketers.dk Blog

From the publisher's feed

Bliv en bedre online marketer