
Sign up to save your podcasts
Or


For noget tid siden blev Mikael kontaktet af firmaet DesignRush. Det er i sig selv ikke så spændende, men deres forretningsmodel er til gengæld interessant at dykke ned i. En model, hvor linkbuilding er den største driver, og hvor alle parter får noget ud af samarbejdet. Lyt med og bliv inspireret.
Anders og Mikael taler om Devin. Muligvis en af de første rigtige AI agenter, der kan hjælpe med at udføre udviklingsopgaver autonomt og bliver bedre og bedre i processen. Devin er på ingen måde fejlfri, men der åbnes op for en masse spændende muligheder.
Peter Schjødt fra Plead er i studiet til en dialog omkring brug af QR koder, og hvorfor det ikke kun er noget, man bruger på restauranter, når der skal ses et menukort. Mulighederne er mange, men man skal tænke sig om og vurdere i hvilke situationer, de giver mening, og hvornår de ikke gør. Episoden er længere end normalt og fyldt med god viden.
I dagens episode af Marketers Morgen har Mikael inviteret Daniel Chabert fra PurpleFire i studiet til en dialog omkring de elementer, der dræber konverteringerne på en e-commerce forretning. Daniel arbejder professionelt med CRO og har indsigt på tværs af en masse forskellige brands og markeder.
Hvis man vil afholde en konference og ikke har prøvet det før, så er der mange ting at tænke på. Anders og Mikael taler i dag om den AI konference, som Mikael er tovholder på i Kalundborg. Det er ikke alt, der har været lige let, og meget tager længere tid end forventet.
Mikael har været i dialog med Webstreet igen omkring de eksisterende investeringer. Det mere spændende var den ide Mikael forsøgte at pitche til dem omkring en Crypto fund. En måde for de ikke crypto savvy at komme ind i staking, airdrops og alle de andre “fremmede” ting.
Anders er faldet over en fiktionsforfatter, der har taget sine bøgers popularitet til det næste niveau. Alle de ting helten i bøgerne bruger, kan også købes på en shop. Hvad betyder det for andre populære bøger/personer, og hvordan kan marketingfolk evt. få en bid af den kage?
Det amerikanske selskab Match Group har indkøbt 1000 Enterprise licenser til ChatGPT. Match Group ejer blandt andet Tinder, OKCupid og flere andre store datingtjenester. Spørgsmålet er, hvad der er i vente med AI på dating fronten. Bliver alt fake? Er det godt eller skidt? Hvad betyder det for det fremtidige datingmarked? Det og meget mere tales der om i dagens podcast.
Uanset om vi er bange for diverse Woke-bevægelser eller online svindlere, så er tiden muligvis kommet for at arbejde under et pseudonym. Anders og Mikael taler om, hvorfor det er relevant, udfordringerne ved at gøre det, og om hvorvidt det overhovedet vil være noget flertallet kommer til at gøre.
Alt for mange AI startups har set dagens lys, modtaget millioner af dollars i funding og har mistet det hele fra den ene dag til den anden. OpenAI har løbende rullet banebrydende ting ud, som har lukket flere virksomheder, end man kan tælle. Senest er det Sora, der producerer videoer. Torbjørn Flensted fra SEO.ai er i studiet til en dialog om, hvorfor det giver mening at niche ned og fokusere. Ved at blive specialist og hele tiden forsøge at gøre det bedre, så minimerer man risikoen for, at de store og mere generelle spillere kommer og fjerner forretningsgrundlaget.
From the publisher's feed