
Sign up to save your podcasts
Or


Kunne det ikke være dejligt at ansætte en direktør der kan løbe med bolden og har brug for minimal hjælp? Anders og Mikael taler om det at ansætte en sådan kapacitet – Noget som de begge finder spændende, men som ingen af dem har nogen erfaring med. Lyt med og vurdér, om deres tanker stemmer overens med din egne tanker eller egen erfaring.
Dagens episode handler om firmaet MakeShip, som har fundet en spændende forretningsmodel baseret på AI, influencers og Kickstarter. Du kan se mere om det her. Forretningen omsætter for +$20M om året, og meget af det de gør, kan du selv gøre og tilpasse dine egne behov.
Hvorfor skal nogen handle hos dig? Hvad gør dig bedre eller anderledes end andre? Det er et relevant spørgsmål for de fleste, og ofte et der er svært at svare på. Det er (igen) emnet i Marketers Morgen, og denne gang får Anders og Mikael lidt hjælp fra ChatGPT til at komme lidt nærmere et svar. Om ikke andet så giver det inspiration, som måske kan hjælpe en videre til en god USP.
Føler du ikke, at du er social nok, og vil du gerne udvide dit netværk, få flere kunder og generelt blot have lidt mere synlighed, så lyt med. Anders og Mikael taler om, hvordan man kan sætte en lille udfordring op for sig selv. På et år kan man få tingene til at se meget anderledes ud med relativt enkle handlinger.
Hvis du er helt blank eller bare er nysgerrig efter at gøre ting smartere og hurtigere, så skal du lytte med til dagens episode. Anders og Mikael taler om, hvordan man ved hjælp af en række tools kan gå fra “ingen forretningside” til en valideret ide med marketing materiale, pitch deck, logo, juridisk hjælp og meget meget mere. Lyt med og bliv inspireret.
Anders er faldet over en historie om en hjemmeside, der hedder bringatrailer.com, og hvordan den har skabt et helt univers af brugergenereret indhold. Ideen kan tages videre til forskellige affiliatesites og kan være med til at skabe mere trafik, troværdighed og mulige indtægtskilder.
Jacob Kildebogaard gæster i dag Marketers Morgen studiet for at fortælle historien om at skifte livet på et marketingbureau ud med noget helt andet. Jacob stoppede op og mærkede efter. Han er derfor nu i gang med både at pushe frø og vaniljestænger til folket. Selvom det lige nu virker uoverskueligt, så kan det være, at han en dag ender som ejer af en vaniljefarm på Madagaskar. Lyt med og få hele historien.
Når EU kommer med nye regler, så kan det godt føles, som om man skyder gråspurve med kanoner. Dagens emne handler om webtilgængelighedsloven, og hvordan den potentielt kommer til at betyde en masse ekstra arbejde for rigtig mange virksomheder. Muligvis også kronede dage for en række konsulenter.
Når man som affiliate arbejder med produktfeeds, så kan man godt bilde sig selv ind, at man har lov til at bruge det indhold, der findes i feedet. Desværre er det ikke altid tilfældet, og i værste fald kan det blive rigtig dyrt ikke at kende reglerne. Morten Kristensen fra Not-allowed.dk er i studiet til en snak om reglerne, og hvordan man bedst sikrer sig som affiliate.
OpenAI har Microsoft i ryggen og er konstant langt fremme i skoene. Senest kommer meldingen om API adgang til ChatGPT og Whisper til en stærkt reduceret pris + det store samarbejde med en masse førende spillere på markedet. Det er svært at se, hvordan Google, Amazon, Apple osv. skal forsøge at indhente og overhale dem.
From the publisher's feed