
Sign up to save your podcasts
Or


Nathan Barry er stifter af ConvertKit og har gennem tiden solgt en del andre ting online. Anders og Mikael taler i dag om nogle små hacks, som Nathan har brugt for at sælge flere produkter og sælge dyrere produkter. Alt sammen ved hjælp af små ændringer, der får os mennesker til at handle på en anden måde.
Affiliate marketing er en verden i konstant udvikling, og derfor skal alle spillere naturligvis også følge med for at holde sig relevante. Hos Partner-ads arbejdes der med en masse forskellige ting bag kulisserne, og mange nye tiltag bliver løbende annonceret. Anders løfter i dagens episode sløret for en del af disse nye muligheder.
De fleste mennesker har en eller anden grad af samvittighed, men for nogle kan det være en forbandelse. Anders og Mikael taler i dag om de udfordringer, man kan have, hvis man har “for meget” samvittighed, men også hvad det betyder, hvis man bare skøjter henover alting.
B2B marketing kan være en svær nød at knække, og kunderejserne er ofte længere end ved B2C. LinkedIns nye Document Ads format er super spændende for virksomheder, der arbejder med white papers, webinars og på lignende måde forsøger at samle leads ind. Nicklas Meyer fra PL&Partners er endnu engang i studiet for at fortælle om det nye annonceformat.
Når pengene bliver mindre, så er der nogle ting, vi som forbrugere holder op med at købe, samt nogle andre ting, vi køber i stedet for. Som eCommerce virksomhed eller som en, der generelt sælger noget online, hvad bør du så fokusere på, i tiden der kommer, og hvilke områder skal du muligvis holde lidt igen med? Det er emnet for dagens Marketers Morgen Podcast.
TikTok og Instagram er konkurrenter, og jo mere de stjæler fra hinanden, desto værre bliver det. Instagram har senest ændret på brugernes muligheder for download af reels, og det er Nicklas Meyer fra PL&Partners i studiet til at fortælle mere om.
Hvis man ellers køber ind i præmissen om, at middelklassen bliver mindre, og verden bliver mere polariseret, så kan det give mening, at man som forretning (ecommerce, konsulent, affiliate, mv.) kigger ind i, om man henvender sig til den rigtige målgruppe. Fastholder man at henvende sig til middelklassen, så ser fremtiden ikke så lovende ud.
I episode 1055 glemte Anders og Mikael at komme ind på hele området omkring affiliatesider og køb og salg af dem i en krisetid. Det tages der revanche for i dag, og uanset om man vil sælge eller købe affiliatesider, så kunne det give mening at lytte med.
Endnu engang er Nicklas Meyer, Partner og CCO i PL&Partners i studiet til en snak omkring de nye TikTok Shopping Ads formater. De kommer blandt andet omkring video ads og live shopping, samt hvorfor dette nye tiltag kan blive rigtig interessant, hvis man arbejder med online marketing og forstår at være first mover på området.
Hele ugen omkring Black Friday er et sandt paradis for ecommerce og affiliates. Der bliver klikket og købt i vanvittige mængder, og netop derfor er Black Friday hjemmesider et meget konkurrencepræget marked. Anders og Mikael taler i dag om, hvad affiliates gør lige nu, og hvilke elementer man kan kigge yderligere ind i, hvis man gerne vil gøre det endnu bedre til næste år.
From the publisher's feed