Gravel Ræs

Martin Gasberg fortæller alt om 2. Afdeling af DCUs Gravel Cup


Listen Later

I denne episode af Gravel Ræs har jeg fornøjelsen af at have Martin Gasberg tilbage som gæst. Martin er formand for DCU's Gravel-udvalg og repræsenterer også Holstebro Cykelklub. Vi dykker ned i detaljerne omkring 2. afdeling af DCU's Gravel Cup, som bliver afholdt i Holstebro den 4. maj.

Vi vender først oplevelserne fra den succesfulde første afdeling i Varde, hvor imponerende 60 frivillige skabte en fantastisk ramme for deltagerne. Vi snakker også om rutevalg, det modige og tekniske layout, og hvordan oplevelsen var for både ryttere og tilskuere.

Dernæst tager Martin os igennem, hvad rytterne kan forvente af 2. afdeling i Holstebro, der finder sted på et militært øvelsesterræn. Vi taler om de specielle udfordringer, underlaget kan byde på – alt fra hurtigt og kompakt grus til sandede og tekniske passager. Vi diskuterer, hvordan forskellige vejr scenarier kan påvirke ruten, og hvilke dækvalg du bør overveje.

Martin giver også et detaljeret indblik i rutens profil, hvor den sidste tredjedel af hver omgang virkelig vil kræve din opmærksomhed med tekniske sektioner og en stejl afslutning. Han fortæller desuden om de praktiske forhold, herunder priser, parkering og forplejning på dagen.

En episode fyldt med gode insights, der gør dig klar til en spændende dag i Holstebro – så lyt den før din konkurrent og få en fordel på dagen 

Har du lyst til at støtte os på Gravel Ræs? Så kan du gøre det via 10er. Her har du mulighed for at støtte os med et valgfrit beløb pr episode. Du kan finde os på 10er her.


...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Gravel RæsBy Mads Bang