Der er ingen tvivl om at nyheden om, at rumsonden Perseverance har opdaget tegn på det, der engang har været liv på Mars, er en af de største opdagelser om den røde planet de sidste mange år.

En jurist vil nok kalde nyheden et indicium, altså et tegn på, at der har været liv på Mars, men ikke et endeligt bevis. Et endeligt bevis vil nemlig kræve, at prøver fra findestedet bringes tilbage til Jorden.

Det var også den oprindelige plan, men nu har Trump i sin visdom besluttet at opgive de planer, der har været om at indsamle prøver fra Mars og bringe dem tilbage til Jorden - og det, selvom Perseverance på sin køretur rundt på Mars har indsamlet adskillige prøver, som er parate til at blive hentet.

Så indtil videre må vi altså nøjes med et indicium, selv om det er godt og overbevisende.

Men Mars er jo kun begyndelsen, så spørgsmålet er, om vi kan finde lige så stærke indicier, eller måske endda beviser, for liv andre steder i Solsystemet.

Som vi vil gennemgå, er der nogle muligheder inden for en overskuelig tid, nemlig Venus, Jupiter-månen Europa og Saturn-månen Enceladus.

Der er også mulighed for liv flere andre steder, men det gemmer sig så godt, at der kan gå mange år, før kan indsamle indicier, for slet ikke at tale om beviser.

Venus er på størrelse med Jorden med en meget tæt atmosfære af CO2, der giver en så stærk drivhusvirkning, at temperaturen på overfladen er omkring 460 grader - ikke et sted, der virker meget egnet til liv.

Men meget tyder på, at Venus ikke altid har været så varm og måske endda i fortiden har haft oceaner, ligesom vi har på Jorden.

På et tidspunkt blev drivhuseffekten så stærk, at Venus blev for varm til at rumme liv på overfladen, og på det tidspunkt er det muligt, at mikroorganismer fra de tidlige oceaner er emigreret op til de betydeligt koldere skyer 50 km oppe.

Her er der faktisk er gode livsmuligheder, også selvom skyerne består af koncentreret svovlsyre, da vi kender mikroorganismer her på Jorden, som kan leve under forhold svarende til skyerne omkring Venus.

Interessen for at lede efter liv i skylaget omkring Venus kom, da astronomer mente at have fundet tegn på gassen fosfin (PH3) i skyerne. Da fosfin efter vores nuværende viden kun kan produceres i større mængder ved biologiske processer, så blev fosfin anset som en biomarkør, altså et tegn på liv.

De oprindelige målinger af gassen bliver nu anset for tvivlsomme, men det har ikke fjernet interessen for at lede efter liv på Venus.

Men ak - netop som NASA havde fået skabt et nyt Venus-program med to store rumsonder, VERITAS og DAVINCI, og indledt et samarbejde med ESA om rumsonden ENVISION, så faldt sparekniven.

Hvad der overlever er meget tvivlsomt, selv om man kan håbe på ENVISION, der primært er et ESA-projekt. Men nu er redningen kommet fra en helt uventet side, nemlig i form af verdens første private rumsonde.

Rumfirmaet Rocket Lab er gået sammen med det berømte universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT) og nogle unavngivne private filantroper om at bygge en lille rumsonde, der skal sende en kapsel på bare 17 kg ned gennem skylaget på Venus.

Opsendelsen af sonden Venus Life Finder er sat til sommeren 2026, og da kapslen ikke medfører nogen faldskærm, er der kun fem minutter til at indsamle data, før kapslen rammer overfladen og ødelægges. Den opgave skal løses af et enkelt instrument kaldet et nefelometer.

Nefelometeret udsender under turen ned gennem skyerne en laserstråle, der rammer, hvad der nu er af molekyler og partikler i skyen.

Hvis der findes partikler opbygget af organiske stoffer, kan disse partikler også fluorescere, altså reagere ved selv at udsende lys. Dette lys vil blive opsamlet af en linse i instrumentet, og de data, man får, kan så give oplysninger om partikelstørrelse, form, sammensætning og koncentration.

Men også det er kun indicier. Hvis man får målinger, der tyder på eksistensen af organiske stoffer, er det dog planen et par år senere at sende en lille ballon ned i skylaget og her direkte indsamle st...