For nye ledere opstår der et tomrum mellem at være en del af teamet og stå uden for det, når man går fra at være kollega til at være chef.

Når maskinmestre skifter fra en specialistrolle til en ledelsesposition, møder de en fundamental forandring i deres arbejdsliv.

De kolleger, de tidligere drak kaffe med, begynder pludselig at forholde sig mere formelt til dem. Personlige venskaber skal erstattes med professionelle relationer. Skal man gå tidligere fra fredagsbaren? Kan man være venner på Facebook?

Ledelsesrådgiver Birgitte Arnberg peger på en række metoder til at håndtere det at stå alene, så det vendes til en styrke.

Ole Pyndt Hansen har som leder prøvet kræfter med både ind- og udland, efter han i 1995 dimitterede fra det, der dengang hed Københavns Maskinmesterskole. I oktober 2024 vendte han hjem til Danmark og en stilling som Senior Vice President og chef for forskning og udvikling (R&D) for Everllences totakts-division.

Maskinmestrenes Podcast har mødt Ole Pyndt Hansen, der styrkede sine kommercielle kompetencer med en MBA fra CBS i 2007, i selskabets hovedkontor i Københavns Sydhavn til en snak om både fortid, nutid og fremtid.

»Når man får muligheden for at træde ind i en stilling som chef for R&D, og det kører så godt, som det gør, så skal man passe meget på med, hvordan man stepper ind i det,« siger han om sin første tid i virksomheden, hvor han stadig – et lille års tid efter sit indtog – betragter sig selv som ny.

Aalborg Portland er med afstand Danmarks største enkeltstående CO2-udleder (i hvert fald inde for landets grænser) med et udslip på 1,43 mio. ton sidste år, men i 2030 vil Portland – som den første cementproducent i verden – være CO2-neutral på egne udledninger inden for scope 1.

For at nå derhen har selskabet udlagt en trebenet klimaløsning, der går på nye, CO2-reducerede produkter, et omfattende skifte til biogene brændsler, og ikke mindst CO2-fangst fra cementproduktionen, der skal bidrage med op mod 55 procents reduktion sammenholdt med virksomhedens udledning i 2021.

Når de mange planer skal blive til virkelighed, er Portlands maskinmestre blandt de vigtigste led i kæden, så Maskinmestrenes Podcast har talt med to af dem i skikkelse af procesingeniør Michael Rosengreen Christensen og driftsleder Michael Møller for at høre, hvad der egentlig skal ske.

»Der er nogle ting, vi ikke kan lave om på, så derfor er vi nødt til at finde på nye måder at rense det restprodukt, vi sender ud. Så nu går vi i gang med et kæmpestort projekt i form af carbon capture, og så skal vi se på, hvor meget vi bliver nødt til at tænke nyt i vores egen proces,« siger Michael Møller.

I starten af august 2025 afholdt de otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark Maritimt Forsknings- og Uddannelsestopmøde, hvor 350 deltagere fra hele landet samledes for at knytte nye partnerskaber, der kan løfte indsatsen på området yderligere.

Maskinmestrenes Podcast var med og taler i udsendelsen her med tre af deltagerne i form af forskningschef fra Aarhus Maskinmesterskole, Casper Raahede, der var med til at arrangere det to dage lange event i Odense Congres Center, Ph.d. og Head of R/D Henriette Falbe-Hansen fra SIMAC samt forsknings- og udviklingsansvarlig Niels Tingleff Haastrup fra Fredericia Maskinmesterskole.

Forsknings- og Uddannelsestopmødet blev åbnet af blandt andre CEO Jenny Braat fra Danske Maritime, der i sin tale var inde på, at Det Blå Danmark generelt er et succesfuldt erhverv med en meget lav ledighed, men også at det kræver en indsats fra sektorens uddannelsesinstitutioner at fastholde det billede.

»Vi skal blive ved med at løfte vores kompetencer, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt lige nu. Når vi laver forskning og udvikling på vores skoler, skal det være noget, vi kan bruge i undervisningen, så derfor kunne jeg godt tænke mig, at der også er fokus på, hvordan vi kan implementere og formidle det, så det bliver en integreret del af institutionen,« siger Henriette Falbe-Hansen, der selv underviser i miljøledelse ved siden af udviklingsjobbet.

At skabe en stærk tilstedeværelse på LinkedIn er blevet afgørende for ledere, der vil positionere sig som eksperter og styrke deres virksomheds brand.

Balder Vendt-Striim, Talent Agent og LinkedIn-ekspert, deler sine bedste råd til, hvordan ledere og specialister kan bruge platformen strategisk til at opbygge troværdighed, drive vigtige dagsordener og udvide deres netværk.

I denne episode får du hans råd til hurtigt at blive blandt de 5 procent bedste på platformen.

Han fortæller, at LinkedIn for ledere LinkedIn ikke længere er et digitalt CV, men et uomgængeligt værktøj til at skabe synlighed, tiltrække muligheder og positionere sig som ”thought leaders” i deres felt.

Balder Vendt-Striim deler konkrete tips og værdifulde råd til at udnytte det store potentiale der er i personlig branding LinkedIn, uanset om målet er at finde den næste stilling snarest eller at positionere sig bedre på længere sigt.

Marine Fluid Technology (MFT) arbejder med produktinnovation, service og kommissionering af systemer til olieanalyse og smøreoliehåndtering på store handelsskibe over hele verden. Det omfatter inspektioner, justeringer og softwareopdateringer, samt træning af besætningerne om bord for at sikre optimal ydeevne.

Maskinmestrenes Podcast har mødt tre af MFT’s maskinmestre, Thomas Andersen, Sebastian Bøge og William Stabell Benn, til en snak om deres uddannelse, opgaver, og hvad arbejdet ombord på skibene kræver af teknisk ekspertise, erfaring og kompetencer for at sikre en kontinuerlig og stabil drift.

Marine Fluid Technologys løsninger har et væsentligt miljøperspektiv som en del af business casen, hvilket er vigtigt for de tre specialister.

»For mig var den grønne dagsorden en af årsagerne til, at jeg i det hele taget søgte ind på maskinmesterskolen; altså for at arbejde med effektivisering og bæredygtighed, som i mine øjne går hånd i hånd. Der er mange initiativer i gang i dag, men der kunne godt være endnu flere omkring de andre olieprodukter ude på skibene, udover fuel, som der er meget fokus på,« siger William Stabell Benn.

Den grønne omstilling har brug for fundamenter, transition pieces og lignende, der kan få havvindmøllerne fra havbund til fri luft, og netop det leverer CS Wind Offshore fra Aalborg, hvor maskinmester og Senior Electrical Specialist Mikkel Søndergaard er blandt de ansatte.

Maskinmestrenes Podcast har mødt ham til en snak om hans opgaver i virksomheden, hvor han har specialiseret sig på det eltekniske område. I den forbindelse sætter han stor pris på det store fokus på netop el, der både i løbet af hans tid på SIMAC og i dag præger maskinmesteruddannelsen.

»Jeg står for det elektriske i møllerne og sidder i vores salgsafdeling, hvor jeg laver tilbud på selve fundamenterne med el-delen indeni. Jeg har også dialogen med vores underleverandører og får indkøbt de materialer, der skal bruges,« fortæller han.

Som en del af ’frontlinjen’ mærker CS Wind Offshore tydeligt det store fokus på vedvarende energi generelt og havvind i særdeleshed. Ifølge Mikkel Søndergaard er virksomheden glade for at være en del af omstillingen. Det fortæller han mere om i udsendelsen.

Aalborg Forsyning har sat gang i investeringer på over to milliarder kroner i ikke-fossile energiformer og dertilhørende initiativer, som ikke mindst selskabets mange maskinmestre skal være med til at føre ud i livet. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt to af dem til en snak om perspektiverne.

»Vores kraftværksblok er stadig en af de mest moderne i Europa med en meget høj virkningsgrad, selvom den er på vej ud. Men den er lidt en dinosaur, der skal udfases til fordel for de grønne teknologier, der er på vej ind i stedet for, så det er en transition, vi er inde i som maskinmestre på værket og som virksomhed i det hele taget,« siger teamleder Jens Kodal.

Det nyeste skud på stammen i selskabets elbaserede varmeforsyning er den kommende havvandsvarmepumpe på 177 MW – der faktisk består af fire individuelle pumper – som skal drage nytte af potentialet i Limfjorden, der er nærmeste nabo og dermed både vedvarende og nemt tilgængelig.

»Fjorden har en stabil temperatur, som i den kolde periode i hvert fald oftest er varmere end udeluften, og det kan vi udnytte ved at trække energien ud. Så vi ser frem til at få den i drift; virkelig spændende projekt,« siger forretningsudvikler René Vixø Pedersen med begejstring i stemmen.

Aalborg Kommune har gang i en større omstilling af energiforsyningen med en lang række initiativer, der er samlet i Klimaplan for Aalborg Kommune. Den blev vedtaget i august 2022, og skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, så kommunen kan leve op til klimalovens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050.

Øverste ansvarlige for at få ambitionerne til at blive til virkelighed er borgmester Lasse Frimand Jensen (S), som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om planer, visioner og de udfordringer, der venter de kommende år.

Illustreret af det kulfyrede Nordjyllandsværk, der stadig er en grundpille i el- og varmeforsyningen til kommunens 224.000 borgere, er udfordringerne til at tage og føle på. Der er dog allerede trykket på investeringsknappen, som borgmesteren bemærker, og sat gang i projekter med havvandsvarmepumper, overskudsvarme, vind, sol, CCS og meget andet, der skal udfase kullet i 2028, som er værkets deadline.

»Hvis vi kan indfange CO2’en fra den røggas, der kommer fra skorstenene, og anvende den til at producere et grønt brændstof via det Power-to-X-anlæg, vi kalder Fjord PtX, eller lagre den i undergrunden, som er de muligheder, vi har lige nu, så kan det blive et nyt værft for Aalborg,« siger han med henvisning til Aalborg Værft, der lukkede i 1988, men i sin storhedstid var en af byens vigtigste arbejdspladser med flere tusind ansatte og en meget stor følgeindustri.

Gennem projektet De Maritime Uddannelsers Innovations- og forskningskonsortium – forkortet MARIKO – vil maskinmesterskolerne og de øvrige maritime uddannelsescentre i Danmark opbygge og udvikle et ressourcestærkt fagligt fællesskab, der skal bygge videre på de stærke relationer med erhvervslivet, sikre videndeling med relevante aktører, arbejde for gode rammevilkår og meget andet.

I spidsen for arbejdet står forskningschef Signe Jensen, som startede 1. maj. Rent fysisk har hun fået base på Fredericia Maskinmesterskole, der skal facilitere sekretariatsfunktionen og det administrative, med rektor Jens Færgemand som forperson for den fælles indsats.

Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om initiativet, ambitionerne og perspektiverne for ikke mindst de studerende på landets maskinmesterskoler, der på kan se frem til noget ny viden og nogle anderledes input.

»Jeg kommer ikke ind med en færdig plan, men jeg kommer med nogle tanker og overvejelser i forhold til noget af det, der skal ske. Hvis jeg skal sætte et nøgleord på, bliver det at facilitere samarbejdet, fordi man jo allerede arbejder med forskning og udvikling på institutionerne på forskellig vis,« siger Signe Jensen.