Flere arbejder projektbaseret. Flere bliver freelancere. Og AI kan accelerere udviklingen hurtigere, end mange tror.
Men hvorfor burde det egentlig interessere dig, hvis du arbejder med overenskomster for fastansatte?
I dette afsnit af Medlemsløftet taler jeg med Elisabeth Hamerik Schwarz fra HK Freelancer om et spørgsmål, jeg tror, bliver større de kommende år:
Er fagbevægelsen bygget til et arbejdsmarked med flere freelancere og mindre klassisk lønmodtagerlogik?
For hvad sker der med den kollektive model, hvis flere begynder at løse arbejdslivet individuelt?
Vi taler blandt andet om:
→ hvorfor freelancere bør interessere dig, selv hvis du primært forhandler overenskomster for fastansatte
→ hvordan AI kan skubbe flere mod freelancearbejde – og hvad det kan betyde for kollektive aftaler
→ hvad det reelt koster den enkelte at stå uden det sikkerhedsnet, mange fastansatte tager for givet
Og...
→ hvorfor det måske ikke længere er nok kun at tænke fagforeninger som noget for klassiske lønmodtagere
For måske handler det her ikke kun om freelancere.
Måske handler det om, hvordan de valg, den enkelte træffer i dag, langsomt former de vilkår, vi alle skal leve med i morgen.