Program 14, hvori Martin Henriksen besøger The Selsings. Hvordan er det at være DFer og modtage så meget had fra de korrekte? Hvorfor er der ikke større opbakning til en virksom indvandringspolitik fra de blå partier, og hvad er ’blæverborgerlighed’ for noget? Er Venstre et Jekyll/Hyde-parti? Eva fortæller om en dum dame til et middagsselskab, og der skåles for Gud, konge og fædreland. Enigheden er stor i det lille studie, men så nævner Rune ordet ’euroislam’, som Kristian Thulesen-Dahl fantaserer om. Martin er ikke klar på at afsværge formandens strategiske blødsødenhed. Men det er heller ikke nødvendigt, for Eva læser bare Martins aura og finder svaret dér.

Program 13, hvori Joachim B. Olsen står på mål for liberalismen. Rune spørger, om Joachim er enig med de yderligtgående liberalister i hans parti: skal domstole, politi og veje privatiseres? Joachim holder fast i, at frihed er godt, og velfærdsstaten er skidt, men det synes Selsingerne er en gratis omgang liberalistgas. Og så når de frem til den egentlige brudflade: når nu de kan enes om, at mere islam giver mindre frihed, hvorfor vil de liberale ikke medvirke til aktiv kulturkamp mod parallelsamfundene? Joachim er dog frisk på diskrimination ved grænsen, og det huer værterne, der drømmer sødt om hegn og mure, noget så vel. Det bliver også åbenbaret, hvorfor Eva er sur på Joachim, og hvorfor han føler sig nødsaget til at sende hendes mor en radiohilsen.

Program 12, hvori

Pelle Dragsted gæster Selsingerne. Det begynder rart, med glade anekdoter fra

Folkemødet 2015, hvor ægteparret spiste aftensmad med Enhedslistens

hovedbestyrelse og mødte Pelle første gang. Men Pelle er ikke tryg ved hyggen,

og skynder sig at afsværge de nationalkonservative som nogen farlige typer.

Bølgerne går højt, især når Eva spørger, om det kan være rigtigt, at den

revolutionære socialisme i dag er ligeglad med de ressourcesvage danskere, der

betaler prisen for indvandringen. Hvad er vigtigst for den solidariske

politiker – folket eller den multikulturelle utopi? I dag skåler de i Fernet

Branca, og debatten får ikke Selsingerne til at kunne lide Pelle mindre.

Program 11, hvori Ditte Giese er på besøg hos The Selsings for at tale om feminisme, kønsroller og kulturradikal sex. Hvorfor skal det altid være klamt, når de dampende venstrefløjsere taler om sex, spørger Eva? Ditte synes ikke, det er klamt, men er til gengæld træt af, at hele middagsselskabet går i chok, når hun bruger ordet ’liderlig.’ Og der er flere spørgsmål, såsom: Skal der stilles en ’kussomat’ op foran danske moskéer? Er det i orden, når feminister tildeler sig selv et helle for deres ideologi i soveværelset, hvor de alligevel gerne vil være uligestillede? Et det kastrerende på en mand, hvis damen er familiens jæger? Og så øjner Rune et reaktionært potentiale i deres gæst, hvilket hun ikke helt kan afvise.

Program 10, hvori Rasmus Brygger besøger The Selsings. Udsendelsen starter med en chokafsløring af Rune og Rasmus’ fælles fortid i VU Roskilde. Er Rune ansvarlig for Rasmus Bryggers ideologiske udgangspunkt? Selsingerne konstaterer med forbløffelse, at deres gæst deler analysen af indvandringsproblemerne, og et øjeblik virker det, som om verdensfreden er indenfor rækkevidde. Men lykken er kort, for Eva skynder sig at påpege, at Brygger selv er en trussel mod friheden i samfundet, og så er uenigheden genoprettet.

Program 9, hvori The Selsings har sig selv i studiet til en midtvejsevaluering. Hvordan er det gået hidtil, og hvad fik de ikke sagt til deres gæster? De forsøger sig også med en selvkritik, og overvejer mulige indsigelser til udsendelserne: er det i orden at være højreorienteret i radioen? Hvad er en omvendt Deadline-opstilling? Er tonen for slem? Og så fortæller de om begrebet ’Tynd Mand’, om, hvem ’Sokrates-segmentet’ er, og hvad, der kendetegner ’Churchill-biografi-folket.’ Det ender med et kort, men dramatisk skænderi om omskæring, hvor Eva ser sig nødsaget til at lange ud efter sin mand.

Program 8, hvori Elisabeth Møller Jensen gæster The Selsings. Det skulle have været en snak om feminisme, men Elisabeth indleder med en følelsesfuld tale om, hvor bange, hun er for Selsingernes måde at tale på. Hun har hørt alle programmerne, og er forskrækket over indholdet. Så mange voldtægter er der da heller ikke, og så er Danmark i øvrigt et dejligt land. Dén tager værterne glad op, og det kommer der en passioneret udveksling ud af. Det begyndte ellers så hyggeligt, med smalltalk om kunstmuséet i Lemvig, men atmosfæren i studiet står ikke rigtig til at redde. Det er endda lige før selskabet glemmer at tale om feminisme.

Program 7, hvori The Selsings har besøg af Sanne Kofod Olsen, rektor for Kunstakademiet. Værterne mener, at den historiske avantgardekunst og dens aftapninger i dag er forsøg på at nedbryde den borgerlige orden. Det bekræfter Sanne, til Runes store glæde. Spørgsmålene hober sig op – er abstraktionen i sig selv et udtryk for ideologisk tænkning? Er samtidskunsten bare (dårlige) kopier af det 20. århundredes ismer? Og er der andet end overskridelse tilbage?Sanne mener, at der er et stort opbyggeligt alternativ til den modernistiske nedbrydningskult. Det har Selsingerne lidt svært ved at tro på. Men stemningen er tiptop, og rektoren lover at ringe til Rune og Eva, næste gang hun støder på noget ikke-destruktiv kunst.

Program 6, hvori Søren K. Villemoes debatterer indvandring med Selsingerne. Rune og Eva føler ikke, det er gået helt nemt med at komme til at tale om kendsgerninger med de venstreorienterede hidtil, og satser derfor på Søren som det store vendepunkt. Det bliver et kapløb i kulturpessimisme, hvor værterne til deres store overraskelse ser sig overhalet indenom af deres gæst. Eva må spørge, om han ligefrem har kapituleret. Villemoes mener, at Selsingerne er naive, og håber, at kvindefrihed og en folkemoské vil kunne vende udviklingen. Rune og Eva satser på stramning, stramning og så endnu mere stramning. Med stramning på.

Program 5, hvoriLars Trier Mogensen gæster studiet til en livlig debat om venstrefløj og indvandring. Rune og Eva glæder sig over at have fået en old school økonomi-marxist i studiet. Det dæmrer for værterne, at venstrefløjens løsning på indvandringsproblemerne er tro, håb og kærlighed. Og masser af omfordeling. Det får Selsingerne til at spørge, om førtidspensionisten i Gellerupparken virkelig går mere op i salget af Dong, end i at føle sig tryg?Lars ender i det røde felt, for han synes, ikke, at folk på højrefløjen må tale de udsattes sag. Og så er det træls, når Eva både spørger og svarer for ham. Heldigvis kan alle tre blive enige om, at Gammel Dansk ikke smager særlig godt.