Mellem os

Mellem os

By TV2 BornholmSociety & Culture
Download on the App Store

Mellem os episodes

  • Mellem os - Nicoline Valentine Schow og Jonas Egmose Hansen
    Der var mange triste miner, da den tidligere ejer af isbutikken Nettis, Ninette Ellingsen, meldte ud, at hun ville lukke butikken i Snogebæk. Men heldigvis er isbutikken nu blevet købt af et kærestepar, der ønsker at videreføre istraditionen på havnen i Snogebæk. De er gæster i Mellem os, hvor de vil fortælle om deres passion for at lave is, og hvilke tanker de har om at skulle overtage den populære isforretning.
    26 min
  • Mellem os - Pernille Kofod Lydolph
    Pernille Kofod Lydolph var i over 11 år frontfigur for turismen på Bornholm. Et kapitel, der sluttede ved årsskiftet, hvor hun sagde farvel til stillingen som direktør for Destination Bornholm. I Mellem os kigger vi tilbage på hendes tid i turistforeningen og gennemgår den udvikling, der er sket inden for turismen på Bornholm. Det bliver til en snak om alt fra færgeforliget i 2014 til en årelang pandemi, og hvordan hun ser fremtiden for turismen på øen.
    28 min
  • Mellem os - Tina Vehage Lorien
    Fra Tejn til Toscana, sådan beskriver Tina Vehage Lorien meget kort sit liv. En forelskelse bragte hende til Toscana, hvor hun i over 20 år skabte skulpturer sammen med flere danske kunstnere og ikke mindst Prins Henrik. Stemningen fra det italienske finder hun også i Tejn, hvor hun i dag har et kunstgalleri. Den bornholmske kunst har hun taget med sig til Frederiksberg, hvor 15 bornholmske kunstnere viser deres kunsthåndværk frem på udstillingen med det fængende navn "Bornholmerne kommer".
    31 min
  • Mellem os - Benjamin Noir
    Den bornholmske kunstner Benjamin Noir, som flere måske kender som Roald Benjamin Bergmann, udstiller for første gang sine værker her på Bornholm. Udstillingen, der har fået titlen "ADHD: Orden & Kaos", ser Benjamin Noir som sin egen ADH-udredning, der kører sideløbende med, at han bliver udredt professionelt.
    28 min
  • Mellem os - Niels Jørgen Koefoed Riis og Guido Paevatalu
    Til marts kan man opleve Puccinis populære opera Madama Butterfly på Rønne Theater. Bag produktionen står to stærke kræfter inden for operaens verden, der begge har høstet flere anerkendelser for deres virke. Niels Jørgen Koefoed Riis og Guido Paevatalu er gæster i Mellem os, hvor de vil fortælle om operaens fascinerende verden, hvordan man passer på og træner sin stemme, og ikke mindst hvordan stemmen bliver ens identitet.
    31 min
  • Mellem os - Marcus Persson
    Mellem os får besøg af Marcus Persson, der vender hjem til Bornholm for at stå i spidsen for rejsebureauet Team Bornholm. Marcus Persson overtager direktørposten, efter at Team Bornholm for nyligt blev solgt til det svensk-bornholmske firma ByNordiq ApS, der ejes af Marcus Perssons far, Mats Persson. Hør Marcus Persson fortælle om planerne for Team Bornholm, der er Bornholms største turistvirksomhed, og hvordan det er at arbejde i en familievirksomhed, og hans overvejelser om at flytte tilbage til den ø, hvor han er vokset op.
    22 min
  • Mellem os - Mogens Arent Christensen
    En filtrator fra en russisk gasmaske, døde fugle, smuglergods, vrag og hele 198 flaskeposter er bare nogle af de opsigtsvækkende genstande, som Østersøen har skyllet op på den bornholmske kyst. De er blevet fundet af Bornholms ældste strandfoged, Mogens Arent Christensen, der trods sine 90 år ikke har tænkt sig at stoppe foreløbig.
    30 min
  • Mellem os - Martin Kofoed
    Martin Kofoed, der er stifter og ejer af Bornholm Distillery, startede i 2017 med at lave gin, som bliver produceret i Rønne, men drømmen har hele tiden været at producere whisky. I år kommer Bornholm Distillery med en ny serie, hvor whiskyen er i fokus. I Mellem os fortæller Martin Kofoed mere om, hvad det kræver at lave whisky på Bornholm.
    26 min

About Mellem os

From the publisher's feed

Hver uge taler vi med aktuelle personer der har præget nyhedsfladen. Vi går bagom historierne og møder menneskerne bag dem. Så tune in og lyt til en snak, der ikke er låst i et kort…