Mellem os

Mellem os

By TV2 BornholmSociety & Culture
Download on the App Store

Mellem os episodes

  • Mellem os - Nicki Vilhelm Nielsen
    En ny restaurant ser snart dagens lys i Allinge. Den hedder "Terrassen" og åbner i maj måned. Det er bornholmeren Nicki Vilhelm Nielsen, der slår dørene op til det, han håber bliver Bornholms hyggeligste vinbar. Vinen er sat i centrum, og restauranten kommer til at byde på en masse biodynamisk vin og naturvin. Vi får lov til at smage på et par af dem i programmet.
    27 min
  • Mellem os - Sebastian Frost
    Sebastian Frost i Listed er blevet kåret som årets bedste guldsmed ved den store branchemesse Inhorgenta i München. Men hvordan får man international anerkendelse som guldsmed i en lille by på en ø i Østersøen? Få svarene i Mellem Os, som har besøg af Sebastian Frost til en samtale om hans virke som guldsmed, designer og forretningsmand.
    26 min
  • Mellem os - Lene Schrøder og Lene Mortensen, Lykkelund Gedemejeri
    På en lille gård i Østerlars kan man komme og klappe dyr og smage på økologiske gedeoste og is - men det kan snart være fortid. For præcis 10 år efter, at parret Lene Mortensen og Lene Schrøder flyttede ind på Lykkelund og gjorde det til deres eget gedemejeri, har de nu valgt at sætte det hele til salg. Hvad de skal bruge tiden på nu, og hvorfor deres kærlighed i sin tid faldt på lige netop gederne, kan du blive klogere på i Mellem os.
    27 min
  • Mellem os - Michael Hoffmann
    Hvert år får 5.000 danskere hjertestop, som ikke sker på et hospital. Det svarer til 13 personer hver eneste dag. Men hvad gør man, hvis man pludselig står i den situation, at man kan hjælpe et menneske, der får et hjertestop? Det får du svarene på, når brandmand og underviser i førstehjælp Michael Hoffmann er gæst i Mellem os.
    29 min
  • Mellem os - Diana Marckmann og Rigmor Schwarz Bose
    28-årige Diana Marckmann fra Aakirkeby drog for tre år siden ud på et eventyr på havene, der ændrede hendes liv. I dag er hun sammen med sine to gode venner, Rigmor Schwarz Bose og Jannick Siebert, ved at grundlægge en højskole i Indonesien for unge, der gerne vil blive klogere på kultur, sejlads og vandsport.
    28 min
  • Mellem os - Niklas Stenbye
    19-årige Niklas Stenbye var i 2021 med til at starte Bornholms Ungeråd som den første formand nogensinde. Siden da har han lagt liv og sjæl i organisationen, men nu er det blevet tid til at give stafetten videre og begynde et nyt, spændende kapitel.
    27 min
  • Mellem os - Kenn Kjellberg
    1. marts i år sluttede en familieæra. Den dag overtog De Forenede Dampvaskerier nemlig Victor Vask i Rønne efter 78 år i familien Kjellbergs eje. Og det var altså ikke kun, fordi det var et godt tilbud. Der er også andre grunde til, at Kenn Kjellberg har valgt at sælge familievirksomheden, som han har haft ansvaret for de sidste 27 år. Hør hvilke i Mellem os.
    28 min
  • Mellem os - Pawel Wisniewski
    Polske Pawel Wisniewski på 17 år deltog i efteråret 2022 i den landsdækkende matematikkonkurrence Georg Mohr, hvor han endte som en af de 48 klogeste matematikhjerner blandt mere end 15.000 gymnasieelever. I Mellem os fortæller han om at være ekstraordinær god til et fag, hans flytning fra Polen til Bornholm og ambitionerne for fremtiden.
    26 min
  • Mellem os - Claus Jørgensen
    Tilbage i februar søgte kok og restauratør Claus Jørgensen efter arbejdskraft til Årsdale Røgeri, som han overtog i sommeren 2022. Det har vist sig at være svært, og derfor har han valgt at gå efter det grå guld, og det har til gengæld vist sig at være en ganske god beslutning. Mød ham i denne udgave af Mellem os.
    28 min
  • Mellem os - Gustav Urth og Louise Ramstrup
    Gustav Urth har en enorm viden om vilde fugle, men har aldrig før arbejdet som dyrepasser. Nu skal han bruge al sin viden hos Bornholms Rovfugleshow til at fortælle alt, han ved om de spændende fugle, mens Louise Ramstrup skal lære ham, hvordan man i praksis tager sig af de mange forskellige fuglearter.
    28 min

About Mellem os

From the publisher's feed

Hver uge taler vi med aktuelle personer der har præget nyhedsfladen. Vi går bagom historierne og møder menneskerne bag dem. Så tune in og lyt til en snak, der ikke er låst i et kort…