Mikrofonholder

Mikrofonholder

Download on the App Store

Mikrofonholder episodes

  • En hvid privilegeret mand bekender kulør
    Nogen bliver krænket over noget racistisk, og straks er Facebook i oprør. Komiker og manuskriptforfatter Rasmus Søndergaard fulgte med i en ophidset debat om racisme, som fik ham til at undre sig. Dels over sin rolle som hvid privilegeret mand men også, hvorfor debatten gør ham så træt. Facebook-tråden var startet af skuespiller og folketingsmedlem for de Alternative, Roger Matthisen. Han debatterer tit racisme, da han selv har oplevet diskrimination grundet sin hudfarve. Men for at forstå, hvorfor revyplakater og trøjer fra H kan få folk som Roger Matthisen til tasterne, har Rasmus Søndergaard sat ham i stævne til en rigtig samtale face-to-face om racisme - som ikke forstyrres af ophidsede Facebook-kommentarer.
    55 min
  • Trumps horoskop
    D. 20. Januar 2018 er det præcis et år siden Donald Trump blev indsat som præsident i USA.Men stod det skrevet i stjernerne, at det netop ville blive denne forretningsmand og TV-kendis, der ville bestride posten som en af verdens mægtigste mænd? Det gjorde det faktisk. I hvert fald hvis man kigger på hans horoskop, som astrolog Karl Aage Jensen har lagt. Ved blandt andet at kigge på Plutos og Neptuns placering og akser i universet, forudsiger Karl Aage også, at 2019 med stor sandsynlighed vil blive Donalds sidste år som siddende præsident. I selskab med historiker og USA-ekspert, Niels Bjerre-Poulsen, kigger de nærmere den omdiskuterede præsidents første år, og hvad fremtiden mon bringer.
    55 min
  • Det grønne guld
    Grøn omstilling var en af de helt centrale mærkesager i Tonni Hansens valgkamp, da han i november sidste år stillede op til kommunalvalget i Langeland Kommune. Nu er han netop tiltrådt som borgmester og kan slet ikke vente med at føre sin grønne politik ud i livet. Under valgkampen blev den nyvalgte borgmester dybt inspireret af professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Lene Lange som forsker i bæredygtig bioteknologi. Derfor har han nu inviteret Lene til en snak om det uforløste potentiale i udnyttelsen af biomasse. For hvad kan denne nye teknologi egentlig betyde for en kommune som Langeland såvel som for verdenssamfundet – og hvordan kommer vi i gang?
    55 min
  • Spørg ikke om lov!
    Det er sundt at bryde rammerne, vi skal gøre op med vanerne og vi skal turde at være mærkelige! Det mener elektriker og iværksætter Jonas Pindhund Hallberg, der er bange for, at vi er ved at drukne kreativiteten i samfundet med regler og bureaukrati. Derfor har han inviteret professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Lene Tangaard til en snak om hvad vi kan gøre for at redde kreativiteten. Hun mener, at mere tillid og mere anarki er vejen frem. Om whisky og en genoplivning af drukkulturen på arbejdspladserne skal være en del af redningen, er de to dog ikke helt enige om.
    55 min
  • Hvis nogen kunne se min ensomhed
    Følelsen af ensomhed har aldrig været langt væk for performancekunstner Marie Hauge. Som teenager ønskede hun sig brændende, at telefonen ville ringe, og at nogen ville spørge, hvordan hun havde det. Derfor prøvede hun senere i sit liv at ringe til 2000 fremmede for at tale om ensomhed. På lignende vis møder hun 22-årige Hanne, som især følte sig isoleret som helt ung teenager. Men ensomhed er svært at sætte ord på og belagt med tabu - især mellem to fremmede, som de jo begge er for hinanden.
    55 min
  • Jul med Jesus og Odin
    Birgit Storm er indremissionsk kristen, og holder en almindelig kristen jul i den vestjyske by Bramming. Der er dog lige den detalje, at sønnen Robert Storm ikke er kristen. Han er i stedet asatroende. I anledning af julen inviterer Robert sin mor til at se, hvordan han til vintersolhverv blóter og ofrer mjød og smør til de nordiske guder. Men for Robert har det ikke altid været nemt at slippe sin "gode kristne opdragelse", og Birgit har da også gjort sig tanker om, hvordan man holder jul i en kristen familie, hvor sønnen er hedning.
    55 min
  • Min fjende, min ven
    Trump har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad, og det får konflikten til at blusse op. Men under de internationale overskrifter er der en hverdag, hvor jøder og palæstinensere lever side om side. 24-årige Masih Sadat er journalist og muslim, og han troede først, at han automatisk var imod israelere. Men så blev han venner med aktivistiske israelske unge. På en vandpibecafé på Nørrebro møder han en anden jødisk ven: 25-årige Yonatan Goldshtein. Han risikerer sit ve og vel som fredsvagt for palæstinensiske civile. Sammen taler de om, hvilket chok det var at gå på opdagelse i, hvem den anden var i konflikten.
    55 min

About Mikrofonholder

From the publisher's feed

Mikrofonholder er programmet, hvor to danskere mødes et sted ude i landet og taler om det, de er optaget af og brænder for. De er drevet af en nysgerrighed og en interesse for hinanden og det de skal…