Mit Solrød

Mit Solrød

By Morten Kiersgaard EspersenNews
Download on the App Store

Mit Solrød episodes

  • Fritz ejer Love2dance i Solrød: Har danset for 400 millioner tv-seere
    Han har danset for navne som Aqua, Joey Moe, Infernal, Barcode Brothers, Me and My, Sound of seduction og har optrådt både i Snurre Snups Søndagsklub og for 400 millioner tv-seere til Miss World-finalen.

    De seneste otte år har Fritz Wehner været indehaver af danseskolen Love2dance i Solrød (og også i Lyngby, Køge, Rødovre, Ishøj, Gyngemose og Ølstykke).

    I podcasten her fortæller han om vejen dertil. Lige fra dengang, hvor hans mor tvang ham til dans imod hans vilje og til, hvor han er i dag som grundlægger af Love2dance i syv byer. Her er hold som Funky Mama og Fit and jump populære, men vi hører også om Ramasjang- og MGP-dans, for Fritz elsker, når dans kan skabe glæde og julelys i øjnene på børn og unge.

    Fritz fortæller også om dengang, hvor han fik et opkald fra Politiets Efterretningstjeneste, og så kommer vi også omkring god dansehumor, sølvfisk på Rådhuspladsen og en udfordring til podcast-værten, der på trods af Lanciers-triumf i gymnasiet ellers mere er til fodbold og generelt er lidt stiv i kroppen.

    Vi får også Fritz Wehners anbefalinger til oplevelser og butikker i Solrød, ligesom vi hører, hvad han ville gøre, hvis han var borgmester.

    Men mest af alt handler det om dans, for i 2019 er danseskole ikke kun for piger. Danseskolen har to drenge med i 'Danmark har talent', og der er et hold for alle - det er Fritz' mor på 75 år det bedste bevis på.
    57 min
  • Rask efter kræft uden kemo og stråler: Bettina fra Solrød har helbredt sig selv
    Bettina Tammaro fra Solrød har haft kræft to gange. Anden gang takkede hun nej til kemoterapi og stråler, og nu er hun rask på sjette år.

    I podcasten fortæller hun om sine syv værktøjer, der hjælper hende i hverdagen, ligesom hun stiller spørgsmålstegn ved kollektive samfundsholdninger.

    Tag, hvad du kan bruge og lad resten ligge, lyder det fra Bettina Tammaro.

    Med humor og godt humør fortæller hun også om sine rollemodeller, der er Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Klodshans.

    Hun elsker livet og naturen, rejser meget, har været interviewet af Bubber, er dobbelt deltager på Robinson Ekspeditionen, og så har hun også skrevet en bog og holder professionelle foredrag. Alt det taler hun også om i podcasten.

    Bettina Tammaro elsker Solrød og vil bo her resten af livet. Til sidst i podcasten kommer hun med de gode tips og tricks til byens hemmelige steder og oplevelser, og så har hun et forslag til et nyt fag i skolen - 'Livet'.
    58 min
  • Madvaner og træning: Ivalo motiverer Solrød
    36-årige Ivalo Bech er personlig træner i sin egen virksomhed i Solrød. Hun peger på, at al træning skal være sjov før, under og efter træningen.

    Og så vejleder hun også i kosten. Hun vil dog ikke lave kostplaner, men arbejder hellere med madvaner.

    Hun hader A4-challenge og giver gratis træning til kræftramte. Og så har hun sin egen podcast.

    Lyt til motivatoren Ivalo Bech i denne udgave af 'Mit Solrød, hvor du selvfølgelig også får tips og trisk til gode steder og oplevelser i Solrød.
    55 min
  • Alle kan nå drømmen - Kenneth hjælper Solrøds børn og unge
    Kenneth Gomez Øverup husker selv, hvordan sult føles. Han kom til Danmark som 7-årig og er nu formand for Streetsport og Kultur i Solrød. Her hjælper han byens børn og unge, der har det svært, med at tro på deres drømme. De spiller fodbold på tværs af alder, og der er også lektiecafé på vej, ligesom de spiller FIFA 20, tager til Bonbon-land og holder fællesspisning.

    Kenneth Gomez Øverup har boet i Solrød i mere end 30 år og kommer også med anbefalinger til, hvor de gode steder er i Solrød, hvad centeret mangler, og hvad han ville bestemme i morgen, hvis han var borgmester.

    Mød ildsjælen Kenneth Gomez Øverup, der brænder for at vise børn og unge en vej videre i livet via fodbold og anden sport og kultur.
    50 min
  • 292.000 lastbiler til Solrød - Christian indkalder til demonstration
    Grundvandet i Solrød bliver forurenet, der kommer støj om natten, bygninger laver kæmpe mur ned gennem kommunen, og hvad med luftforureningen? Det er ikke undersøgt.
    Ildsjælen Christian Nyholm fra Solrød er så stor modstander af det transportcenter, som kommunen planlægger at vedtage, at han har delt 3.000 flyers ud i Solrød og har indkaldt til stor demonstration.
    Nu fortæller han om sine tanker i podcasten 'Mit Solrød', for ifølge ham er det ikke uden konsekvenser, at der kommer 292.000 nye lastbiler årligt til kommunen. Og han tror faktisk slet ikke på, at det vil være så stor en økonomisk succes, som lokalpolitikerne peger på.
    Lyt til programmet og hør, hvad du skal gøre, hvis du også vil forsøge at stoppe transportcenteret, eller måske er du faktisk for projektet, for politikerne mener, at det vil give 400-600 nye job og 20 millioner kroner i kommunekassen.
    Du får naturligvis også Christians tips og tricks til oplevelser i kommunen og hører, hvad han vil gøre, hvis han var borgmester, og så er der nyt fra Facebook-gruppen Solrøds Stemme, og du får tallene på, hvor stor udvikling befolkningstallet har været gennem.
    51 min
  • Heidi fra Solrød samler dit skrald op, når du smider det på gaden
    Folk i Solrød smider snus-dåser, slikpapir, emballage fra McDonalds og 7-eleven. Der er også bleer, lattergaspatroner og papir brugt til hundelort. Heidi Rose Lewkovitch fra Solrød samler det hele op for dig, når hun går eller løber rundt i kommunen.

    Hør ildsjælen Heidi fortælle om sit gode arbejde for at gøre Solrød smukkere og hør også, hvordan du selv kan hjælpe. Du kan måske endda ende med tjene 3.000 kroner.

    Du får også hendes øvrige tips og tricks til oplevelser i Solrød - samt hvad hun ville gøre, hvis hun var borgmester og kunne bestemme alt.

    Og så er der også nyt fra Facebook-gruppen 'Hjælp hinanden i Solrød', og du får forklaringen, hvad Solrød har med ulve at gøre.


    TIDSKODER
    1.38 - Velkommen, hvorfor Solrød?
    3.33 - Hvordan får du tid til at samle affald?
    6.00 - Gammelt Mcd-skrald, bleer, snus i Solrød
    9.50 - Mit Solrød informerer om byens navn
    10.30 - Hvor i Solrød er der mest skrald?
    16.00 - Nyt fra 'hjælp hinanden i 2680 Solrød'
    17.25 - Hvordan kan man selv hjælpe?
    20.10 - Er der nok skraldespande?
    23.45 - Du er plogger, hvad er det?
    25.43 - Vil du være partner på podcasten?
    26.20 - De store indsamlingsdage
    31.01 - Sådan tjener du 3.000 kroner på skrald
    33.30 - Fortæl gerne andre om podcasten
    33.55 - Er skrald og affald ikke kommunens opgave?
    35.23 - Skoler samler skrald - eller gør de?
    37.30 - Få fat i Heidi Rose Lewkovitch
    38.25 - Opfordring til politikere og butikker i Solrød
    39.05 - Heidis anbefalinger til oplevelser i Solrød
    41.45 - Hvis jeg var borgmester i Solrød...
    42.49 - Sådan ser andre på Solrød
    44.00 - De bedste skulderklap
    44.30 - Ris, ros og hvem skal være næste gæst?
    47 min
  • Intro - hvad er Mit Solrød ?
    I dette korte intro-afsnit bliver du på fem minutter klogere på, hvad 'Mit Solrød' er for en podcast. Giv det et lyt og bliv klogere på, hvad podcasten handler om, hvem der er vært, hvem der bliver gæster, og hvordan du kan hjælpe.
    6 min

About Mit Solrød

From the publisher's feed

'Mit Solrød' - er en podcast, hvor gæsterne er spændende mennesker i 2680 Solrød. Det er mennesker, der brænder for en sag, forening eller virksomhed. De har det til fælles, at de bor i Solrød, kommer…