I dette afsnit har vært Jacob Bogh den legendariske danske sangerinde Annisette Koppel som gæst. Hun imponerer ikke kun som bandmedlem af The Savage Rose med hele sit skaberværk, men også med sin utrættelige livsenergi.
Annisette Koppel taler om sin ungdom, som var præget af ’68, hippiebevægelsen, kampen mod Vietnamkrigen og ikke mindst al den musik, som gjorde perioden uforglemmelig.
Derudover fortæller hun om de mange steder, hun har besøgt med sin afdøde mand Thomas Koppel på deres mange rejser, og hvordan indtrykkene har beriget deres liv – både musikalsk og menneskeligt.
Og så benytter Annisette lejligheden til at give en politisk opsang: ”De er en gave til os! Det er ikke frygteligt, at de kommer!”, siger hun blandt andet om de flygtninge, der kommer til Danmark og Europa. At vise solidaritet med de svageste har været en ledetråd i hele hendes liv, og hun engagerer sig i politiske demonstrationer og støttekoncerter om aktuelle konflikter i verden.
Annisette Koppels historier ledsages af udvalgte sange, der understreger budskaberne til lytterne, når vi lytter til hendes ‘Et Livs Soundtrack’.
Playlist:
The Savage Rose – A Girl I Knew
Miles Davis – Summertime
Juliette Gréco – Il n’y a plus d’après
Brenda Lee – Sweet Nothings
Ike & Tina Turner – I Idolize You
Bob Dylan – The Times They Are A-Changin’
Jeffferson Airplane – Somebody to Love
The Savage Rose – Wild Child
Billie Holiday – Strange Fruit
Sly & The Family Stone – I Want to Take You Higher
Lyt til alle afsnit af ‘Et Livs Soundtrack’ på iTunes her
Lyt til Del 2 af Annisette Koppels ‘Et Livs Soundtrack’ her