Mod til indsigt & udvikling

Mod til indsigt & udvikling

By Casparij & Davida SøndergaardEducationSelf-Improvement
Download on the App Store

Mod til indsigt & udvikling episodes

  • 17 | Mod til at være den du er
    Er du opmærksom på, om du tilpasser dig og skifter farve efter rummet? Kommer du til at være den du tror du skal være, for at være rigtig - eller er du dig i din fulde form, som ikke altid har samme farve som rummet, men som tør at stå i dit eget lys?
    Mærker du dig selv og din sandhed så tydeligt, at du har modet til at gå med det?
    At have mod til at være den du er, kan måske være lidt af en kliché og et udtryk som er let at sige med svært at leve.

    I dag kaster vi os ud i noget, vi synes, er et meget spændende og sårbart emne.
    Vi kommer til at give dig et åbent og ærligt indblik i vores tanker og oplevelser omkring det at finde mod til at være den du er både i livet og arbejdslivet!
    Vi taler om hvordan vi i vores liv har oplevet og arbejdet med at være den vi er, men også hvordan det har været, at forsøge at passe ind og bruge alt for mange kræfter på at samarbejde over evne.
    Undervejs sætter vi lys på konkrete værktøjer og råd, som vi håber, at du kan bruge i din proces mod at være den du er. Vi kommer blandt andet ind på:
    •at personprofiler kan være et stærkt værktøj til at blive mere bevidst om sig selv og sin vej mod at blive en hel og sand version af sig selv.
    •det vigtige i at have fokus på at være “nogen” og ikke “noget”
    •at se det som en rejse og noget der konstant er i proces
    •hvorfor det er svært at være noget, du ikke er

    “Det er aldrig for sent at blive den du er”, citat Anja Andersen.
    Tak fordi du lytter med.
    .....
    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    33 min
  • 16 | Gæst - Anette Krarup - Mod til at skille sig ud
    Har du modet til at skille dig ud?

    Vi har Anette Krarup med i studiet til en meget inspirerende samtale om dét at turde skille sig ud i en maskulin og konservativ branche. Anette Krarup har en lang karriere indenfor ejendomsudvikling og valgte i 2019 at etablere sin egen virksomhed; Generous Development. En virksomhed funderet på generøsitet, bæredygtighed, helhed, tillid og kærlighed til bygninger og mennesker. Et markant anderledes værdisæt and man normal ser i branchen.
    Det kræver mod og indsigt at gå helhjertet efter det, man tror på.

    Undervejs i samtalen kommer vi omkring:
    •Hvor Anette fandt modet til at tage beslutningen om at kaste dig ud i et projekt, der på flere områder udfordrer en konservativ branche?
    •Hvordan det er at drive en virksomhed, lede medarbejdere og at præge en branche med afsæt i klare værdier og drømme om at gøre en bæredygtig og kærlig forskel.
    •Hvor Anette i sit liv har følt sig mest modig og har fået de største indsigter.
    •At ordet “generous” ikke kun er et firmanavn, men også en DNA der angiver en holdning og tilgang til livet.

    Til slut giver Anette dig sine 3 bedste råd i forhold til at gå fra “tanke til handling”, hvis du sidder med et ønske om at finde modet til at skille dig ud, sætte et aftryk og gå efter din drøm.

    Tak fordi du lytter med.

    Læs mere om Anette Krarup på: www.generous.dk
    LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/anette-krarup-4325173/
    Læs mere om os og historien bag podcasten på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    .....
    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    35 min
  • 15 | Sådan tager du ejerskab på den nye hverdag
    I denne episode ønsker vi at give dig inspiration og konkrete værktøjer til at tage ejerskab for den nye hverdag, som vi skal finde os tilrette i, når landet snart åbner mere op igen.
    Vi skal definere en ny, og på flere måder anderledes hverdag, både i forhold til arbejde og hverdagslivet. Vi kan vælge at se på det, som en unik mulighed for at skabe nye og bedre rammer for os selv, og de mennesker vi har omkring os - i alle facetter af livet.
    Corona, nedlukning, restriktioner og et på nogle punkter et polariseret (os og dem) samfund har udfordret fundamentet og den mentale balance i mange menneskers liv. Så meget, at meningsfuldheden i livet og arbejdslivet - og det at kunne tage ejerskab på den nye hverdag - er blevet meget vigtigt.

    Gennem et år er vi blevet udfordret i vores vaner og daglige mønstre. Det vi så som normalt før, er pludselig blevet meget unormalt - og på andre områder er det lige modsat. Vinnie og Michael guider dig i deres samtale gennem flere strategier og deler ud af deres egne erfaringer og oplevelser på egen krop efter et år med Corona hvor næsten alt er blevet vendt på hovedet. Hvordan vi kan bruge denne tid til at være mere bevidste, til at stå styrket og tage det bedste med fra det foregående år.

    Vi taler blandt andet om:
    •Hvad Vinnie & Michael tager med sig fra 1 år, hvor hverdagen på alle fronter har været påvirket af Corona og hvilke værktøjer og tankemæssige processer, de har brugt for at komme bedst muligt gennem den periode.
    •Hvordan du med en enkel øvelse, kan blive skarp(ere) på, hvordan du skal designe eller optimere din hverdag?
    •Hvad du som erhvervsleder kan gøre, for at bruge erfaringerne fra det seneste år til at styrke kulturen og din ledelse på arbejdspladsen.
    •Analysér hvor medarbejdere og ledere fortæller hvad de har brug for, når vi vender retur til den “nye hverdag”, og hvordan du med den indsigt lettere og hurtigere kan skabe motivation og engagement.
    •Hvorfor vi mener du står overfor en unik mulighed i forhold til at designe en ny og bedre hverdag.

    Med denne episode er det vores ydmyge håb at inspirere og give dig mod på at tage ejerskab for den nye hverdag - uden det skal føles som et pres men mere en mulighed for at påvirke din egen tilstand/liv - så du står stærkere og mere balanceret i tiden der kommer.

    Tak fordi du lytter med.

    Læs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    .....
    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    34 min
  • 14 | Gæst - Ulrik Nerløe - Energi & kærlighed i ledelse
    I denne episode byder Michael og Vinnie velkommen til Ulrik Nerløe.
    Ulrik stiftede i 2012, efter en række år i tøj og IT-branchen - virksomheden Unified People, og har siden beskæftiget sig med ledelsesudvikling, energitransformation og kultur i virksomheder - i både indland og udland.

    I vores samtale sætter vi energi og kærlighed i højsædet, fordi de to begreber er helt essentielle for at skabe trivsel i eget og andres liv, og når man vil skabe vindende organisationer. Ikke mindst er begreberne essentielle for at kunne være et helt menneske, der lever i balance og harmoni med sine værdier på vejen mod at nå sine mål og drømme.

    Ulrik er aktuel med sin seneste bog “Energivejen - kunsten at lede med kærlighed”, der giver et spændende bud på et nyt ledelsesparadigme baseret på hans 10 års arbejde med at skabe energibevidsthed hos mennesker og virksomheder.

    Undervejs i samtalen kommer vi omkring:
    •Hvad er energi for en størrelse? Ulrik fortæller om de forskellige former for energi og om vigtigheden af samspillet mellem dem.
    •Det at bruge eller misbruge sin energi. Altså om man bruger af sin fysiologiske energi eller om man bruger af sjælenergien, som er en opbrugelig størrelse, der efterfølgende kan tage måneder og år at genopbygge.
    •Indsigt - som et vigtigt begreb både i livet og arbejdslivet og når vi vil skabe et rigt og meningsfuldt liv for os selv og med vores medmennesker.
    •Vigtigheden af at lede og bygge en organisation ud fra en højere bevidsthed om ægte energi og kærlighed til sig selv og sine medarbejdere.

    I afrundingen af dagens afsnit, får du Ulriks 3 bud på, hvordan du kan arbejde med energi i hverdagen og derved kunne lede dig selv og andre med kærlighed.

    Tak fordi du lytter med.

    Læs mere om Ulrik Nerløe på: www.unifiedpeople.com
    LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/ulriknerloe/

    Læs mere om os og historien bag podcasten på www.modtilindsigtogudvikling.dk

    .....
    Gæst: Ulrik Nerløe, forfatter og mentor.
    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    40 min
  • 13 | Hvad er meningen?
    Hvad er meningen?
    Et enkelt spørgsmål, men hvor svaret nok for de færreste ikke er lige så enkelt at give. For hvad betyder mening egentlig, er meningen vigtig at finde, og hvad skal vi bruge den til?
    Ja, rækken af underspørgsmål er uendelig lang, og derfor skal du heller ikke regne med at få alle svarene i denne episode, men vi tør love at vi giver vores bud på, hvordan du kan gå på opdagelse efter meningen og i hvilke facetter af livet den kan være ekstra god at finde ind til.
    Vi taler om mening i en personlig og arbejdsmæssig kontekst, for ikke at glemme de “meningsfulde faldgrupper” der også findes.
    Vinnie og Michael deler ud af deres historie og personlige tanker omkring mening, og hvornår det i deres liv har været vigtigt at være bevidst om og forfølge det meningsfulde liv. Og her får du indblik i to vidt forskellige afsæt i “jagten” på mening - for det er aldrig én vej, som giver mening for alle.

    Selvansvar er et vigtigt begreb når vi taler mening på arbejdspladsen, for meningsfuldheden bygges og leves indefra. Virksomheden kan sætte en ramme, men den ramme bliver stærkest i et samspil hvor medarbejderen er med til at definere og skabe den meningsfulde ramme, og byde ind med engagement, positivitet og autenticitet.
    I episoden giver vi dig også et konkret værktøj som du kan lade dig inspirere af i jagten på meningen i dit liv. Den gamle japanske livsfilosofi “IKIGAI”. Ordet “Iki” betyder “livet” og “gai” kan oversættes til "fordel" eller "værd." Når de kombineres, betyder disse udtryk nærvær, selvansvar og det der giver dit liv værdi, mening eller et formål - også på de tidspunkter hvor livet er hårdt og svært.

    OBS: Det oprindelige IKIGAI fra Japan har ikke noget at gøre med de IKIGAI-modeller der findes på nettet, og som bruger ord som passion, mission, profession, vocation. Den model er en europæisk fortolkning af det oprindelige Japanske begreb. En fortolkning som dog stadig er meget brugbar ift. at finde og udleve sin passion og derved også finde meningen i livet.
    Så hvad er meningen for dig? Vi håber, at du efter at have hørt denne episode føler dig inspireret og motiveret til at gå ombord i det store spørgsmål omkring meningen i dit liv og arbejdsliv.

    Tak fordi du lytter med.

    Læs mere om os og historien bag podcasten på www.modtilindsigtogudvikling.dk.
    .....

    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    42 min
  • 12 | Gæst - Bastian Overgaard - opnå mere ved at snakke mindre
    Hvorfor er stilhed så vigtigt for vores balance, ro og indsigt? Hvad er det vi kan opleve dér, som vi ikke oplever når vi taler, lytter og “gør” sammen med andre mennesker? Hvordan kan stilheden, de små mellemrum, effektivisere og forkorte møder i virksomheder, hjælpe alle med at komme til orde, styrke samhørigheden og trivslen, og ikke mindst øge kvaliteten af de ord vi siger, når vi så siger noget?
    Bastian Overgaard har svarene på disse spørgsmål.
    Han har gennem de sidste mange år været på en mission, om at sætte stilhed på agendaen både personligt, arbejdsmæssigt og ledelsesmæssigt. Han ønsker at udfordre støjen og at inspirere os til at byde stilheden velkommen. Så vi har mulighed for at opnå en større kontakt til os selv og hinanden samt et mere balanceret og indsigtsfuldt liv.

    Bastian har fundet modet og skrevet sine tanker ned i bogen “Støjfri ledelse” som udkommer i dag den 25. marts.
    Vi har været så heldige at have en meget interessant og inspirerende samtale med Bastian om, hvordan han mødte stilheden, og hvordan vi med stilhed kan opnå mere ved at snakke mindre.

    Til sidst får du Bastians 3 bud på, hvordan vi kan tage stilheden ind i vores liv, så vi skaber en mere balanceret og nærværende hverdag.
    Vi håber at du har lyst til at “lytte” med og sammen med os være stille undervejs, og mærke hvad stilheden kan gøre for dig.

    Citat fra bogen:
    “ Silence is not the absence of something,
    but the presence of everything”
    Tak fordi du lytter med.

    Læs mere om Bastian Overgaard på www.mindresnaknu.dk
    LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/bastianovergaard

    .....
    Gæst: Bastian Overgaard, forfatter og foredragsholder.
    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    46 min
  • 11 | Kroppen som vores stærkeste ressource
    I denne episode tager vi fat på et stort og spændende emne idet, vi sætter fokus på kroppen som vores stærkeste ressource og vores tætteste allierede ift. at nå vores mål og et liv i fysisk og mental balance.

    Vi lever i og med kroppen hver dag, og alligevel tager vi den ofte for givet og byder den ret ekstreme og hårde forhold, som vi nok aldrig ville finde os i, at andre bød os. Der ligger så mange ressourcer gemt. Derfor er det vigtigt at ære og investerer i dén krop, som vi har hele livet og som i bund og grund står der for os som en loyal, udholdende og stærk samarbejdspartner.

    Vi har valgt at tage fat på det emne, da det for mange kræver mod og indsigt at lære sig selv at kende og at investere i sin krop og sit sind - og ikke mindst kræver det mod at træffe nye eller anderledes beslutninger, der vedligeholder og optimerer kroppen i alle facetter af livet.

    Kroppen og nervesystemet taler til os hele tiden, men nogle gange skal man være stille for at høre, hvad der bliver sagt.

    Lyt med hvis du vil høre mere om:
    •At alle store problemer har været små engang. Hvis vi lytter og tager os af os selv på forkant, så undgår vi meget af dét, der stopper os i at gøre det vi gerne vil, og som på lang sigt kan sætte dybe spor i kroppen og nervesystemet.
    •Hvor vigtigt det er at investerer i kroppen og sindet i form af behandling, coaching eller hvad der nu repræsenterer egenomsorg for dig. Altså der hvor du dedikerer en tid og et rum til dig selv, uden du skal præstere eller give noget.
    •Hvis vi bare gjorde halvt så meget for os selv, som vi gør for vores bil… Så ville den generelle sundhed være et andet og bedre sted.
    •Har vi overhovedet et valg? Hvis vi bliver ved med at overhøre signalerne og bare kører på, så kommer der et punkt, hvor vi bliver indhentet af de manglende eller dårlige valg vi har taget for os selv. Er det det værd?
    •Slow down to Speed up - investeringen ligger mange steder i processen
    •Michaels og Vinnies erfaringer på egen krop i henholdsvis sejlsport og som professionel bokser.
    •Elitesport er ekstremt og kan sætte dybe spor i kroppen og sindet. Men det kan også løfte, og give en bevidsthed om den ekstreme styrke og udholdenhed, og alle de ressourcer kroppen gemmer på. Samt hvordan de kan programmeres i lige den retning som det kræver for at stå øverst på sejrsskamlen. En færdighed som er både skræmmende og fascinerende.
    •Hvordan en god fysisk form også giver et mentalt overskud. God fysisk form er ikke kun forbeholdt atleter, men alle der ønsker at være skarpe, sunde og ressourcefyldte i livet og arbejdslivet.
    •Tendenser i dag med øget fokus på fysisk og psykisk velvære på arbejdspladser.

    Til slut giver vi vores bedste råd til, hvordan du kan starte rejsen mod at lære dig selv lidt bedre at kende og ikke mindst, hvordan du kan investere lidt mere i dig selv, så du begynder at arbejde med kroppen i stedet for at kæmpe mod den.

    Vores ydmyg håb er at være med til at åbne perspektivet og løfte bevidstheden lidt, så det nu bliver nemmere at træffe nogle sunde og respektfulde valg for dig og din krop, så ofte som muligt. Og lad for guds skyld være med at dømme og kritisere dig selv for dét, som du ikke får gjort, eller ikke synes du gør godt nok. Vær omsorgsfuld og støttende i processen, det er også med til at styrke sundheden og den mentale balance.

    Tak fordi du lytter med.

    .....
    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    43 min
  • 10 | Gæst - Lars Sander Matjeka - Væredygtigt og bæredygtigt lederskab
    Vi byder i denne episode velkommen til Lars Sander Matjeka til en interessant dialog om værdier, lederskab og hvorfor det er vigtigt, at man som leder bliver i stand til at mestre balancen mellem kyniske beslutninger og kærlig eksekvering.

    Lars Sander Matjeka har været administrerende direktør i flere virksomheder og senest i Aller Media. I dag er han mellem jobs, efter han i januar 2020 stoppede i Aller Media. En opsigelse der efterfølgende gav anledning til flere overskrifter, da Lars åbent trådte frem og fortalte om sine tanker om den oplevelse. En åbenhed der er et rigtig godt eksempel på dét mod, dén sårbarhed og styrke, som Lars har med sig i alle facetter af livet, og som vi går på opdagelse i, i denne episode.

    Vi synes jo, at Lars er modig og én af de få, der tør sige tingene, som de er i en verden, hvor det meget ofte bliver pakket ind. Én af Lars’ værdier er ‘sandhed’, og dén værdi er gennemgående både i livet og arbejdslivet. Derfor føler han sig ikke specielt modig ved at stå frem og tale om bl.a. de kyniske beslutninger og den kærlige eksekvering. Det er nemlig en naturlig og ærlig del af ham som menneske at balancere i alle aspekter, når han leder sig selv og andre gennem livet.
    Undervejs i samtalen kommer vi bl.a. omkring:
    •Hvorfor der netop nu er behov for at justere vores syn på adfærd inden for ledelse og personlig udvikling, for derigennem at være i stand til at skabe mere trivsel og vækst som leder og organisation.
    •Hvordan bevidsthed omkring sine personlige værdier kan hjælpe til at støtte og guide i svære beslutninger og skabe et solidt fundament for lederskabet af sig selv og andre.
    •Kunsten at kunne balancere imellem at imødekomme kravene om resultater fra en bestyrelse og samtidig skabe en sund og kærlig kultur, med fokus på mennesket.
    •Hvorfor Lars ikke læser management bøger, og hvordan han i stedet bruger sin nysgerrighed og et åbent sind til at lade sig inspirere og trække værdier og principper ind fra helt andre områder og filosofier.
    •At det vigtigt at vi forholder os til diversitet på mange flere planer end køn, og hvordan vi kan bruge det som et aktiv i vores evne til at skabe stærke og vindende kulturer.
    •Hvorfor det hårde / bløde og maskuline / feminine er vigtigt at balancere og leve fuldt ud, men ikke er noget, som vi bør dele op og italesætte. Hvorfor ikke bare bruge dét, vi har - nemlig helheden - som det hele menneske vi er og lade den helhed udfolde sig lige præcis dér, hvor det passer ind.
    Lars runder denne episode af med at give sit bud på hvilke 3 ingredienser, der skal til for at mestre dét lederskab - af sig selv og andre -, hvor man balancerer imellem den målorienterede leder, der tager kyniske beslutninger og den omsorgsfulde empatiske leder, hvor helheden og individet prioriteres højt.

    Tak fordi du lytter med.

    .....

    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    50 min
  • 09 | Hvad leder du efter?
    I denne episode stiller vi os selv og dig, der lytter med spørgsmålet: Hvad leder du efter?
    Ikke fordi noget er blevet væk, men fordi vi ønsker at være nysgerrige på, hvordan du leder dig selv - og andre? Hvilke værdier, mål og forventninger har du til dit lederskab?
    Vi stiller skarpt på spørgsmålet både i forhold til en personlig og en forretningsmæssig kontekst, for det er essentielt at se på det fra begge perspektiver.
    Analyser viser, at hver 3. medarbejder skifter job på grund af deres leder. Andre analyser viser, at lederen har en væsentlig rolle i forhold til at skabe motiverede og inspirerede medarbejdere, som er forudsætningen for høj trivsel, engagement og produktivitet på arbejdspladsen. Så udover det menneskelige aspekt er der også ganske store organisatoriske og økonomiske gevinster ved at arbejde med dette område af lederskabet.
    Vi leder os selv og andre hver dag og for at lykkes med det, er det essentielt at være tydelig og bevidst om, hvad vi leder efter og hvorfor.
    Det kan virke kontroversielt, men vi mener, at det er modtageren, der definerer en ledelsesform og ikke afsenderen. Det der viser kvaliteten og styrken i en ledelsesform er, hvor god du er til at møde, rumme, inspirerer og lede dem du leder mod et større perspektiv og et højere formål.
    At kunne skabe resonans som leder er altafgørende for at kunne præstere, tiltrække og holde på de bedste medarbejdere i et sundt og nærende miljø.
    Vinnie & Michael deler ud af deres personlige og professionelle erfaringer og giver dig konkrete råd til, hvordan du bliver bedre til at lede dig selv og andre gennem en dialog om bl.a. disse spørgsmål:
    Hvad er dine værdier, og hvordan bringer du dem i spil?
    Har du gjort dig klart, hvordan du ønsker at blive set som leder?
    Hvilken type leder er du?
    Ved du eller tror du? Hvad giver dine medarbejdere energi i hverdagen? Og hvad dræner? Hvordan kan konkret indsigt i form af f.eks. adfærdsprofiler gøre det lettere at lede?
    Hvad skal der til for, at du kan blive ledet bedst muligt, så du trives og får det bedste ud af dit potentiale?

    “Hvad leder du efter?” er et spørgsmål, som vi håber, at du har fået inspiration og motivation til at gå ombord i, for i dét ligger mange spændende veje til at styrke dit lederskab - overfor dig selv og alle de mennesker du har omkring dig.

    .....

    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    27 min
  • 08 | Gæst - Charlotte Skovgaard - Danmarks største bæredygtige pengeinstitut
    I denne episode har vi den store fornøjelse af at have en virkelig spændende gæst i studiet.

    Bag dagens 2. mikrofon sidder Charlotte Skovgaard, hun er 48 år og er ny tiltrådt Administrerende Direktør i Merkur Andelskasse, som er Danmarks største bæredygtige pengeinstitut.

    Hvad har en bankdirektør at gøre med Mod til indsigt & udvikling? Faktisk ret meget. For den vej Charlotte har gået og dét, at hun står her i dag er noget, der har krævet mod, og en kæmpe vilje til udvikling og indsigt undervejs. Ikke nok med det, så sætter Merkur som bæredygtigt pengeinstitut lige nu en ret vigtig og modig dagsorden ift. klima og de valg samt vaner, som helt almindelige danskere har. Det synes vi er spændende og modigt, og vi har derfor inviteret Charlotte med i studiet for, at vi kan dele den spændende rejse med dig, der lytter med.
    Derudover udfordrer vi Charlotte på, om hun selv lever et bæredygtigt liv, og ikke mindst hvordan hun formår at være en bæredygtig leder i din egen organisation.

    Merkur er en anderledes, banebrydende og for tiden meget relevant virksomhed. Banken er bygget op gennem 38 år af Lars Pehrson, som dengang havde en drøm og en passion, og som slet ikke var bankuddannet. Men alligevel formåede at skabe det fundament, som Charlotte i dag bærer videre og forfiner, i en verden der i den grad har fået fokus og energi på det bæredygtige kompas, ikke kun ift. klima, men også ift. drift, lederskab, motivation og bæredygtig økonomi.

    Undervejs i samtalen kommer vi omkring:

    • Charlottes vej fra Danske Bank og KPMG, til hvor hun er i dag. En vej der godt kan beskrives som dét at gå fra blå til rød. Dog er der mange flere nuancer i det, og i virkeligheden har Charlotte nok bragt mange af hendes bedste værktøjer, tilgange og perspektiver med ind i det bæredygtige bank-univers, og herved forenet det bedste fra to verdener.
    • B-corp Certificeringen. Som den eneste bank i Danmark har Merkur fået denne certificering. B-corp er en global bevægelse af virksomheder, som alle beviser, at de lever op til en række ambitiøse samfunds- og miljømæssige standarder og udviser en ekstraordinær grad af ansvarlighed og gennemsigtighed. De vil ikke blot konkurrerer om at være den bedste virksomhed i verden – men den bedste virksomhed for verden. https://bcorporation.eu/about-b-lab/country-partner/denmark.
    • Det bæredygtige lederskab samt hvordan Charlotte arbejder med og bruger begrebet ‘mod’ i sit eget liv, sin karriere og i sin ledelsesform.
    • Den ledelsesmæssige oplevelse af at stå i spidsen for en virksomhed med et meget klart og forankret “why”, og hvad det giver af muligheder i forhold til udvikling af kultur og implementering af strategi.
    • Hvordan Charlotte balancerer mellem at være en bæredygtig (empatisk, nærværende, autentisk) leder, men også hende der kigger benhårdt på tal, strategi og målsætning - og eksekverer og sætter holdet, når det er nødvendigt.

    Charlotte har for lang tid siden valgt at være 100 % sig selv i sit lederskab og have tillid til og tro på, at hun er god nok med dét hun kan, og dén hun er. Det valg kan virke lige til, men det er nok et af de sværeste steder, som leder at balancere. Det kræver mod og indsigt, men skaber til gengæld fundamentet for en ærlig og tillidsfuld kultur.

    Til slut giver Charlotte sine vigtigste råd til dig, der lytter med, til medarbejderen og til virksomheden ift. at træffe bæredygtige valg i hverdagen. Det handler om at tage stilling og hellere gøre lidt end ingenting. Der er mange flere muligheder, end man regner med.

    God bæredygtig fornøjelse. Tak fordi du lytter med.

    .....

    Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard.
    I samarbejde med: JM Advisory.
    Produceret af: Nikolaj Iversen.
    Musik: Dan Henig.
    40 min

About Mod til indsigt & udvikling

From the publisher's feed

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og…