Møder fra salen

Møde i salen: Onsdag den 25. oktober 2023


Listen Later

Møde nr. 9 i salen
1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
SPØRGSMÅL:
2) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:
Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet).
Af skatteministeren (Jeppe Bruus).
(Fremsættelse 11.10.2023).
1) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach
Vil ministeren redegøre for, hvad han mener om Israels fremfærd i Gaza og den alvorlige humanitære krise, for, hvad regeringen vil gøre for at få belyst, om Israels aktioner er i strid med krigens love og den humanitære folkeret, og for, hvad regeringen vil foretage sig over for Israel, hvis det viser sig at være tilfældet?
(Spm. nr. S 122, skr. begr.).
2) Til finansministeren af:
Sólbjørg Jakobsen
Mener ministeren, at den meget store vækst i antallet af administrativt ansatte i staten, siden ministeren tiltrådte, vidner om en tilstrækkelig stram økonomistyring?
(Spm. nr. S 119, skr. begr.).
3) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Louise Brown
Mener ministeren, at man i regionerne prioriterer midlerne rigtigt, når man eksempelvis på Odense Universitetshospital har brugt 11 mio. kr. på kunst og 35,5 mio. kr. på Aarhus Universitetshospital?
(Spm. nr. S 100).
4) Til justitsministeren af:
Mikkel Bjørn
Hvad er ministerens holdning til, at en ændret fortolkning af Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) kan ændre den administrative praksis i Danmark vedrørende eksempelvis juridisk kønsskifte for mindreårige fra den ene dag til den anden uden om Folketinget?
(Spm. nr. S 9, skr. begr. (omtrykt)).
5) Til justitsministeren af:
Steffen Larsen
Mener ministeren, at det faktum, at vi i Danmark varetægtsfængsler langt flere end i Sverige, Norge og Finland, kan være en indikation på, at vi har et retssikkerhedsmæssigt problem, og at vi varetægtsfængsler for mange i Danmark?
(Spm. nr. S 116).
6) Til justitsministeren af:
Steffen Larsen
Mener ministeren, at det er vigtigt, at Folketinget har mulighed for at belyse alle tænkelige konsekvenser af et lovforslag, som regeringen beder Folketinget tage stilling til, ved at regeringen svarer på de spørgsmål, Folketinget stiller?
(Spm. nr. S 118, skr. begr.).
7) Til miljøministeren af:
Kristian Bøgsted
Er ministeren enig i, at det er nødvendigt at reducere prædationen af fisk fra sæl og skarv for at genoprette fiskebestande, som det fremgår af ministerhenvendelsen fra seks sjællandske borgmestre, herunder næstformand i Socialdemokratiet Marie Stærke og fire andre borgmestre fra ministerens eget parti?
(Spm. nr. S 101, skr. begr.).
8) Til børne- og undervisningsministeren af:
Kim Edberg Andersen
Med henvisning til Arbejdstilsynets afdækning af forholdene på Munkevængets Skole i Kolding mener ministeren så ikke, at tiden er kommet til at undervise i Muhammedtegningerne, og at tiden er kommet til at sikre beskyttelse af elever og lærere?
(Spm. nr. S 73).
9) Til børne- og undervisningsministeren af:
Kim Edberg Andersen
Er det ministerens opfattelse, at tiden er kommet til at give effektive regler, der tillader skoler at smide elever, der bruger religion som styringsredskab, ud af skolen?
(Spm. nr. S 74).
10) Til skatteministeren af:
Christina Olumeko
Mener ministeren, at reglen i ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, om etageboligbebyggelse til ejerlejligheder er med til at give den enkelte skatteborger reel mulighed for at gennemskue, om skattemyndighederne har foretaget en korrekt vurdering af den enkelte ejendom, og hvad mener ministeren det betyder for borgerens retssikkerhed og klagemulighed?
(Spm. nr. S 76).
11) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Pia Kjærsgaard
Vil ministeren indkalde til forhandlinger angående smågrisetransporterne og i bekræftende fald hvornår?
(Spm. nr. S 117).
12) Til ministeren for ligestilling af:
Sólbjørg Jakobsen
Mener ministeren, at det er i orden, at kandidater fravælges til ansættelser og forfremmelser på grund af deres køn?
(Spm. nr. S 79).
13) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Sandra Elisabeth Skalvig
Mener ministeren, at Københavns Universitet har foretaget en fornuftig ressourceprioritering, når 228 årsværk på Københavns Universitet er ansat til at lave kommunikation, jf. Søren K. Villemoes og Christoffer Zieler: »Det kommunikerende universitet« i Weekendavisen den 25. august 2023?
(Spm. nr. S 70).
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Møder fra salenBy Folketinget


More shows like Møder fra salen

View all
Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

75 Listeners

Bag om forbrydelsen by Nordjyske

Bag om forbrydelsen

21 Listeners

Krimi med Kaae by Ally & Se og Hør

Krimi med Kaae

1 Listeners