Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed.

Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.

Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.

Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.

Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.

Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.

Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, nye teknologier som ansigts- og stemmegenkendelse og ikke mindst techgiganternes indflydelse på det almindelige menneskes hverdag er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret.I dag diskuteres overvågning under høje brag mellem fløje præget af naiv optimisme eller overdreven pessimisme – men, påpeger Peter Lauritsen, vi har brug for et mere nuanceret begreb om overvågning, hvis vi skal kunne gennemskue den og handle kvalificeret i forhold til den.

Selv om man ikke kan sige, at overvågning per definition er negativ og farlig, så er udviklingen samfundsforandrende, og vi bliver nødt til at tage ansvar for den. Det kræver en dannelse, som ikke kun er optaget af gulnede bøger, men aktivt forholder sig til teknologi og magt.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050.

Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Robotter og kunstig intelligens har i dag overtaget en mængde funktioner, som mennesker før tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og de kan holde øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse. Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens.

Thomas Bolander undersøger, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et frugtbart samspil med mennesker. Det kræver et dybere kig ned i sociale aspekter af ikke bare den kunstige, men også den menneskelige intelligens.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske?

Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.

I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til?

Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling.

Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder.

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme.

Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark?

Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. 

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.