Majbritt og Lasse er på ferie, og derfor holder Oliver og Anne mikrofonerne varme med temaet ’Radio 100 stifter familie’. Det betyder, at Oliver og Anne har snakket med psykolog og parterapeut Line Brøgger om familiekonstellationer, parterapeut Ingrid Watson om forholdsproblemer og familiebehandler og seniorkonsulent Søren Marcussen om skilsmisser. Så har de besøgt Majken, der med eksmanden har en lidt atypisk deleordning. Og afslutningsvist har Oliver og Anne snakket med kultursociolog og livsstilskommentator Emilia Van Hauen om datinglivet, efter man er blevet skilt.
Derudover har Oliver og Anne vendt ugens små og store nyheder. Så du vil blandt andet få et indblik i finanslovsforhandlingerne, unges klimafrustrationer, Australiens dokumentar om dansk udlændingepolitik, Jørgen Leths priskåring, og hvorfor nogle amerikanske biografer overvejer at boykotte den nye Joker-film. Og så kommer vi selvfølgelig ikke uden om sex-snak og citat-quiz.