Danskerne kører generelt for stærkt, men hvor i landet er de værst? Det svarer vi på i podcasten, hvor du også bliver klogere på, hvordan du laver det optimale password, hvorfor du ikke må klæde dig ud som Jasmine fra Aladdin, og hvilket legetøj du skal og bestemt ikke skal give dine børn ifølge Jon Berg Kjellman. Du bliver selvfølgelig også opdateret på retssagen mod Britta Nielsen – vi tager nemlig en snak med hendes forsvarsadvokat Nima Nabipiur og retsreporter og journalist ved DR, Louise Dalsgaard.
Ifølge filosof Anne-Marie Søndergaard Christensen hungrer vi i tidens onlinekultur efter likes og matches. Men det er en falsk følelse af at blive elsket. Derfor giver Lasse og Majbritt et par fif til at finde den ægte kærlighed. Og så gæster Brian Mørk Radio 100-studiet med tips til afstresning.