Vi kommer i Radio 100 ikke uden om, at Umut Sakarya trækker sig fra Vild Med Dans, og derfor tager vi lige en snak om tonen på de sociale medier. Oliver løfter sløret for nogle af de hemmeligheder, der gemmer sig i Nicklas Bendtners nye bog, mens Lasse, Majbritt og Oliver afslører deres særeste hemmeligheder fra soveværelset. Vi kommer desuden ind på, hvorfor Danmark er verdens dårligste sted at få venner, hvad fed front nu postulerer, og hvordan de gamle får assistance til at stille de seksuelle lyster på plejehjemmet. Kønsforsker Ditte Campion gør os klogere på, hvorfor mænd hader kvinder, og journalist Louise Dalsgaard giver os indsigt i Britta Nielsen-sagen. Vi koger selvfølgelig også suppe på det nye parti, Fremad – en kogekunst de unge heller ikke kan finde ud af – og så bekæmper vi madspildet med Prinsesse Maries nye kogebog. Podcasten afsluttes som altid med praktikant-Cecilies citat-quiz.