I dagens morgenknas talte vi med Theo på ni år fra Hornbæk, der havde en helt vild dag foran sig. Først morgenmad med alt muligt lækkert, og bagefter både håndbold og breakdance. Wow!
Det var også tematorsdag, og i dag handlede det om klima, fordi det er den årlige klimahandledag. Vi snakkede om, hvad vi selv kan gøre for klimaet, og så fik vi besøg af klimaformidler og vejrvært Nina, som kom med gode tips og viden.
Vi legede også Det er grynern, hvor Sofus havde gryn i munden og fortalte, at gryn faktisk er ret klimavenlige – men det var lidt svært at høre for alle grynene!
Og så sluttede vi af med Spurgt, hvor Frederik havde 30 sekunder til at tømme hovedet for alt det, han kunne komme i tanke om, der handlede om klimaet!