Morgenknas

Morgenknas

Download on the App Store

Morgenknas episodes

  • Morgenknas - Torsdagstemaet er TORSDAG!
    Temaerne har været mange igennem tiden, men nu er dagen kommet, hvor torsdagstemaet i Morgenknas simpelthen bare er TORSDAG.

    Anna og Sofus er nysgerrige på, hvad dig der lytter med laver om torsdagen. Sofus har mange bud på, hvorfor han tror, torsdag hedder torsdag. Ingen af dem er rigtige, Anna har slået op i historiebøgerne og fundet frem til det rigtige svar. Og så står den også på en omgang torsdagsterapi.

    Vilje ringer ind, som havde fødselsdag i går. Det samme gør Hugo, han havde ikke fødselsdag i går, men har til gengæld slået foden, og kan ikke komme til fodboldtræning denne torsdag, men så er det godt han skal til fødselsdag i stedet for. Lyt med!

    Værter: Anna Tychsen og Sofus Faber
    Redaktør: Stine Schmidt
    1 hr 10 min
  • Morgenknas - Hvorfor siger de voksne, at man skal blande sig udenom?
    Sofus og Frederik åbner for onsdagens Spørge Hjørnet, hvor Tui, der bor i Canada, har sendt et spørgsmål ind. Det handler om, hvorfor de voksne altid siger, at man skal blande sig udenom. Heldigvis får Sofus og Frederik hjælp af psykologen Julie til at svare på det.

    Derudover er der fuld smæk på bedsteforældre i Er Du Vågen, hvor både Ane og Magnus skal være sammen med dine bedsteforældre i dag - og Safira fortæller en ret sjov historie fra en fodboldkamp.

    Værter: Frederik Hjerrild og Sofus Faber
    Redaktør: Stine Schmidt
    1 hr 6 min
  • Morgenknas - Trombone-tirsdag
    Vikar-Anna har sin anden og sidste dag som vikar på Morgenknas, og derfor har hun fået lov til at komme med ugens anbefaling. Og det er bestemt ikke en helt almindelig en af slagsen. Den er stor, lavet af messing, og så kan man trutte i den. Annas hobby er nemlig at spille på trombone - et blæseinstrument, som man typisk ser i bigbands, gardere og hornorkestre. Anna har spillet på blæseinstrumenter siden hun selv medvirkede i en garder som 7-årig. Sofus derimod har aldrig spillet på nogen former for blæseinstrument, og derfor bliver han sendt på udebane.

    Sammen laver de to værter trombone-quiz, trombone-koncert, trombone-undervisning, og nå ja, så er det jo tirsdag, så der er selvfølgelig også plads til en omgang gemmeleg.

    Værter:
    Anna Svensmark og Sofus Faber
    1 hr 16 min
  • Morgenknas - Den falske Anna/Nyheds-Anna/Superhelte-Anna
    Dine to værter her til morgen hedder Sofus og Anna. Det er der måske intet nyt i, men så alligevel. For det er ikke den rigtige Anna - altså Morgenknas-Anna. Hun er nemlig rejst til England sammen med Frederik, Laura, Stine og Malene, som er det faste Morgenknas-hold. Det betyder at Sofus er helt alene hjemme, og derfor har han fundet en anden Anna, at lege med i dag: Anna som er vært på nyhederne og programmet "Virkelige Superhelte".

    Derfor bruger Sofus ekstra meget tid på at sammenligne de to Anna'er sådan så der ikke hersker nogen tvivl hos lytterne om, at de ikke er den samme.

    Der er også åbent for morgenhilsner, og i dag kommer der ekstra mange hilsner til hunde.

    Værter: Sofus Faber og Anna Svensmark
    1 hr 3 min
  • Morgenknas - VERDENS STØRSTE BØH!
    Det er blevet lille Halloween, det vil sige dagen før Halloween, og det varmer vi op til hele morgenen. Der er præmiere på VERDENS STØRSTE BØH, som er samlingen af alle de bøh'er, der er blevet sendt ind de sidste mange dage.

    Fredagen byder også på ugen der løb, en masse SMS'er med hilsner og halloween kostumer. Weekendalarmen går af, og i dag er det Finn, som er den aller hurtigste. Han fortæller, at han skal klædes ud som et spøgelse med en hat og en pibe i morgen.

    Rigtig glædelig Halloween og BØH!

    Værter: Anna Tychsen og Stine Schmidt
    Redaktør: Stine Schmidt
    1 hr 13 min
  • Morgenknas - SPIL DANSK tema og over 100 BØH’er!
    Det er torsdag, og det betyder selvfølgelig torsdagstema! I dag står den på SPIL DANSK, hvor vi spiller en masse dejlig dansk musik for at støtte den danske musikbranche.

    I ER DU VÅGEN taler Laura og Anna med 9-årige Sune, der har en dag fyldt med sjove planer. Han skal både til spejder, i biografen og til fødselsdag.

    Vi møder også 9-årige Antonios, der glæder sig til at hygge sig med alle sine venner i skolen: Valder, Poul, Aksel og Charlie M.
    Og med jeres kæmpe hjælp, har vi samlet over 100 bøh’er ind i vores skræmmekampagne! Lyt med i morgen, hvor vi sætter alle BØH’erne sammen. Det bliver helt sikkert uhyggeligt.

    Værter: Laura Sørensen og Anna Tychsen
    Redaktør: Malene Fryd Ejsing
    1 hr 7 min
  • Morgenknas - Slikmanifest og et spørgsmål fra Frigg!
    I dag i MORGENKNAS laver vi i fællesskab et slikmanifest, hvor vi taler om alt det slik, vi fast vil have i vores slikposer hver uge. Vera på 11 år mener, at vi skal have præcis 44 stykker stærkt slik i slikposen.

    Senere taler vi med Pil på 7 år i “ER DU VÅGEN?”. Hun skal lave krea i skolen, og sammen med sin lillesøster Kamma når hun også lige at sende deres BØH til vores kæmpelange BØH, som vi samler på frem mod Halloween på lørdag. Skynd dig at sende dit, hvis du også vil være med, på 50 76 17 00.

    I SPØRGEHJØRNET stiller Frigg på 6 år et supergodt spørgsmål: “Hvorfor skal man have sele på i en bil, men ikke i en bus eller et tog?” Det skal Anna og Frederik forsøge at finde hoved og hale i.

    Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen
    Redaktør: Malene Fryd Ejsing
    1 hr 5 min
  • Morgenknas - Hvor gemmer Nora og Zach sig?
    Det er tirsdag, og det betyder “Kan vi gætte, hvor du er?” Sofus og Frederik skal finde Nora på 9 år, der har gemt sig på badeværelset, og Zach på 11 år, der har gemt sig under sin trappe!
    Tusind tak for alle jeres BØH’er! Vi glæder os mega meget til Halloween. Trine og Søs har skrevet ind, at de har styr på udklædningen: De skal være en zombie-cheerleader og et pink skelet. Hvad skal du være klædt ud som?

    Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild
    Redaktør: Malene Fryd Ejsing
    1 hr 4 min
  • Morgenknas - BØH! Det er snart halloween
    Vi oplever tekniske problemer i dagens MORGENKNAS, så hvis du ikke fik lyttet til det hele, får du det her.

    Det er mandag, og vi samler ind til verdens største BØH sammen med jer og gør klar til Halloween på lørdag!

    Vi taler med Vera på 11 år i ER DU VÅGEN, som har fået skyr med pære og har en legeaftale efter skole, og til sidst leger Frederik og Sofus “ordet er giftigt” måske du er bedre end dem?

    Værter: Frederik Hjerrild og Sofus Faber
    Redaktør: Malene Fryd Ejsing
    1 hr 6 min
  • Morgenknas - Hvordan siger man tak?
    Laura og Frederik skyder vores alle sammens yndlingsdag i gang: Nemlig fredag!

    I dag er en særlig fredag, for Morgenknas er blevet nomineret til en pris. Men hvad skal med i takketalen, hvis Morgenknas vinder? Det beder Laura og Frederik om hjælp til at finde ud af, for Morgenknas er noget, som vi laver sammen.

    Derudover er Vera den allerhurtigste til at ringe ind til weekendalarmen - og hun deler sin teknik med resten af lytterne.

    Værter: Frederik Hjerrild og Laura Sørensen
    Redaktør: Stine Schmidt
    54 min

About Morgenknas

From the publisher's feed

Vågn op sammen med Morgenknas live alle hverdage, hvor du kan ringe ind og være med. Hvis ikke du er ligeså morgenfrisk som værterne Anna, Frederik, Laura og Sofus, kan du bare lytte til programmet…