Morgenknas med Frederik og Anna var pakket med både snork, mælk og nordiske guder!
Vi startede dagen med nyheder om søvn og superløbere – og du kunne selvfølgelig gætte, hvor i landet solen skinnede.
Frederik blev sat på prøve som ægte mælkesommelier, og Anna bød på endnu en omgang Annas Alarmer, hvor tre vækkeure kæmpede om førstepladsen.
Vi fik besøg af forfatter Kenneth Bøgh Andersen, der fortalte om sin nye bog Valhalla – Gudernes Land. Vi dansede amok til Gas Gas, og så blev der snorket igennem med Snorkesterets seneste version af Campingsangen.
Og selvfølgelig havde vi også en vågen lytter med! Det var Sonja på 10 år, der skulle have cornflakes og havde sovet helt vildt godt!