Morgenknas

Morgenknas

Download on the App Store

Morgenknas episodes

  • Morgenknas - slik eller ballade for første gang!
    Det er torsdag, og det betyder tema i Morgenknas. I dag er temaet HALLOWEEN! Selvom der stadig er otte dage til, at det rent faktisk er halloween, er der rigeligt at tage fat på.

    Anna har taget noget halloweenpynt med til studiet, som hun synes er uhyggeligt - og så har hun også lavet en uhyggelig vejrudsigt.

    Anna og Sofus taler med præsten Johannes, som kan gøre os klogere på, hvor traditionen om Halloween stammer fra. Sofus har prøvet at rasle til Halloween mange gange før, men Anna har aldrig prøvet det. Derfor bliver hun sendt ud for at sige "slik eller ballade" for første gang, og skal se om hun kan få noget slik med tilbage til studiet.

    Ingrid og Frode ringer ind, og fortæller blandt andet, hvad de skal klædes ud som til halloween. Og så er der premiere på halloweensangen "slik eller blade" som Sofus har lavet!
    1 hr 6 min
  • Morgenknas - En uhyggeligt hyggelig morgen
    Det er blevet Anna og Sofus’ tur til at stå tidligt op, og de er heldigvis klar til at fyre op for en uhyggeligt hyggelig morgen til jer!

    Der skal pyntes endnu mere op i vores studie, og i dag er det Sofus, der har taget noget med. Det er hverken ketchup eller levende mus, men derimod noget rigtig uhyggeligt! Han har nemlig taget intet andet end knirkende gulvbrædder med. Og så har Sofus altså også sørget for en uhyggeligt hyggelig historie.

    Ingen onsdag uden spørgehjørnet og i dag skal det handle om penge. Sia på 10 år undrer sig over hvorfor det nu lige er, at ting koster penge? Det hjælper Anders os med at svare på, han er nemlig lektor i økonomi.

    Dagens nyheder er internationale! Vi begynder i Rusland og hopper derefter direkte over til kaninerne i Colorado.

    Vi er blevet inspireret af nyhederne og derfor kommer vejrudsigten i dag fra kaninpindsvinenes Colorado. Her ligger byen Denver og de kommer altså til at fryse en lille smule. Temperaturene starter på 2 grader, men stiger altså sindssygt meget, det bliver nemlig 21 grader senere på dagen.

    Hallo er du vågen? Det var Bjørk på 9 heldigvis her til morgen, for hun skal nemlig optræde med en halloweendans i skolen. Men hun er heldigvis ikke den eneste, der var vågen! Vi snakker nemlig også med søskendeparret Augusta på 11 og Vilfred på 6, der ringer direkte fra Nørre Aaby.

    Lyt med!
    1 hr 7 min
  • Morgenknas - En mus er løs i studiet
    Det er tirsdag, og derfor er Barbara og Frederik stået tidligt op for at sende Morgenknas ud til dig!

    I dag skal vi et smut forbi en noget anderledes vejrudsigt. Den er nemlig byttet ud med en vandudsigt. Mon det har noget at gøre med, at Barbara blev sprøjtet til med vand af en bus på vej på arbejde?

    Nogle andre, der har været ude i det blæsende og våde efterårsvejr, er vores reporter Mille og Sirin på 9 år. De har nemlig været på kastanjejagt med håbet om at finde så mange kastanjer, at de kan lave en zoologisk have af kastanjedyr!

    Det skal selvfølgelig ikke kun handle om vejret, men også om halloween. I går var det ketchup, der blev pyntet op med i studiet. Hvad mon det bliver i dag?!

    Ugens anbefaling kommer fra William på 12 år, der er helt vild med at fiske! Han har fisket i 8 år og har fanget en gedde på 4,5 kilo. Han synes bestemt, at alle burde give det et forsøg!

    Lyt med!
    1 hr 3 min
  • Morgenknas - Stærkt tilbage efter efterårsferien
    Efterårsferien er slut - men nu er vi begyndt at tælle ned til noget lidt uhyggeligt!

    Det er nemlig halloween om 11 dage! Barbara og Frederik har fundet et trick til at gøre det hele lidt mindre uhyggeligt - og det har noget at gøre med en sang, som du helt sikkert kender.

    Lyt med!
    54 min
  • Morgenknas - med Sofus' kastanjesang
    Sofus og Frederik er dine morgenvenner i dag, hvor det er tid til at få afgjort hvilken kartoffel, der er bedst! Hele ugen har reporteren Mille nemlig smagt på kartofler for at give dem lidt kærlighed i efterårsferien, der engang blev kaldt 'kartoffelferien'. I dag har hun en rigtig fredagskartoffel med.

    Sofus har en rap med, som han kalder Kastanjedyrstragedien, som handler om en lidt skør efterårsferie.
    1 hr 6 min
  • Morgenknas - Med efterårstema
    Torsdagen bliver skudt i gang med vikar-vært Stine og Frederik.

    Efterårsvejret er vaskeægte filmvejr, og derfor har vi snakket med Mariella, der er forperson for de danske børne -og ungdomsfilmklubber. Hun har nogle gode idéer til, hvad man kan se i biografen lige nu.

    Og så er der selvfølgelig også nyheder, der zoomer helt ind på flere pauser i skolen og den nyeste Nobelprismodtager. Det viser sig faktisk, at Frederik engang er blevet sammenlignet med en tidligere vinder af Nobelprisen. Hvem mon det er?

    Lyt med!
    59 min
  • Morgenknas - Vild med kartoffeltryk
    Efterårsferien er godt i gang - og Frederik og Barbara er totalt i efterårsmorgenhumør!

    Også i dag er vores reporter Mille vågnet kartoffelsulten op. Og heldigt for det! For det er tid til at smage på endnu en kartoffel. Men i dag skal kartoflen også bruges til et kreaprojekt!

    Men selvom det er efterårsferie, bliver der selvfølgelig åbnet for Spørge Hjørnet. I dag er det Mathilde på 9 år, der gerne vil vide, hvorfor røg forsvinder op i himlen?

    Lyt med!
    1 hr 3 min
  • Morgenknas - tag ud og flyv med drage!
    Sofus og Stine smager kartoffelmos i dagens program, hvor reporteren Mille er taget ud for at flyve med drage sammen med Sirin på 9 år. Men lykkedes det at få den til at flyve?

    Derudover har Sofus skrevet en raphistorie om nogle kastanjedyr, der bliver så store som rigtige dyr!
    1 hr 2 min
  • Morgenknas - Efterårsferien er begyndt
    Det er den første dag i efterårsferien - og Anna og Sofus skyder den godt i gang!

    Selvom det er efterårsferie er Emmeli Camille og Norma totalt morgenfriske, når Anna og Sofus leger 'Er du vågen?'

    Hele ugen har vi besøg af vores reporter Mille. Hun vil nemlig give noget kærlighed til kartoflen, fordi efterårsferien engang hed kartoffelferien. Hvorfor den gjorde det og hvilken kartoffel, som Mille skal smage på, kan du høre i afsnittet.

    Der er som altid nyheder med og de handler om klimaet og en helt særlig huskeregel når det kommer til sport.

    Lyt med!
    58 min
  • Morgenknas - vi spiser kage til morgenmad!
    Anna og Sofus er klar til at tage hul på fredagen. Det gør de blandt andet ved at spise kage til morgenmad, fordi de fuldstændig glemte at fejre en speciel fynsk kage i går.

    Derudover taler Anna og Sofus med Marlie, som går på den skole, hvor skolernes motionsdag bliver skudt i gang senere i dag, og så ringer de også op til efteråret, for at høre om han er klar til efterårsferien.
    1 hr 1 min

About Morgenknas

From the publisher's feed

Vågn op sammen med Morgenknas live alle hverdage, hvor du kan ringe ind og være med. Hvis ikke du er ligeså morgenfrisk som værterne Anna, Frederik, Laura og Sofus, kan du bare lytte til programmet…