Mystiker
Download on the App Store

Mystiker episodes

  • #15 - William J. Wainwright: Gyldigheden af Mystiske Oplevelsers Fortolkning og Psykologiske Sandhed

    Hvorfor er der ofte metaforer indenfor åndelige traditioner, og hvordan peger de på sandhed? Er åndelige oplevelser private eller rækker de udover individet? Når man oplever ENHED, er det så bare kemisk udløst eller en direkte virkelighed? Og hvordan skal vi forstår mystikeres paradoksale udsagn?? Dette afsnit handler netop om det - Jeg nævner en STACE - beklager hvis det er forvirrende, men det er Wainwright, der diskuterer med Walter Stace om de her paradokser fra mystikere - Stace siger at vores almindelige logiske skel ikke gælder for den udifferentierede enhed, som mystikeren oplever. Wainwright er mere forsigtig, og overvejer om paradokserne virkelig viser, at den mystiske virkelighed overskrider logikken, eller om de skyldes den måde, mystikeren forsøger at beskrive oplevelsen på?

    Måske bruger mystikeren metaforer. Måske er sproget overdrevet for at formidle oplevelsens intensitet. Eller måske betyder ordene noget forskelligt i forskellige dele af udsagnet. Når en mystiker siger: "Jeg ophørte med at eksistere, men eksisterede stadig", kan vedkommende mene, at det almindelige ego forsvandt, mens en anden form for selvbevidsthed bestod. Så er udsagnet ikke så selvmodsigende som det først lige kan lyde.

    Utroligt nok hænger alle teksterne jeg har oppe i dette afsnit sammen!!

    så lyt endelig med, når vi bevæger os med den nyligt afdøde filosof Wainwright (Mysticism: A Study of Its Nature, Cognitive Value and Moral Implications (1981)) som HOVEDværket i dag

    - først et par stemmer i starten (Robert K. C. Forman- What Does Mysticism Have to Teach Us About Consciousness? (1998) og Michael L. Raposa – Religious Metaphor (1984)) og til sidst selveste Carl Jung i form af en forelæsning fra 1937 om psykologi og religion.

    Først kommer der en længere astrologisk samkobling til min egen situation, og dog sagt i håbet om at du kan relatere, da der er kollektive kræfter lige nu der favoriserer sande relationer og udfordrer os, når skyggerne kommer op relationelt.

    Kh Mannah

    https://www.mannahguldager.com/

    https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

    1 hr 50 min
  • #14 - Mircea Eliade - Homo Religiosus - Hierofani: Når Det Hellige Viser Sig - Religiøse Forestillinger og Ideer - Ekstatiske Erfaringer

    Velkommen til et afsnit der for første gang udelukkende handler om Mircea Eliade (1907–1986) - og nå ja også om mig, værten. Men primært om Eliades værker, som viser en forståelse af "det religiøse" som en oprindelig menneskelig erfaring. Vi skal høre om hvordan det hellige manifesterer sig i verden gennem "hierofanier". Eliade forskede i det arkaiske menneske, der lever i en cyklisk tid og gennem myter og ritualer vender tilbage til skabelsens oprindelige øjeblik!! Jeg er ikke selv god til myter pga de mange muligheder for at mis-udtale og komplet misforstå alt i historien, særligt når man tuner ud mens den fortælles - men for Eliade var myten den hellige fortælling om begyndelsen og mønstret for menneskets handlinger, og det er da til at forstå! Ritualet genskaber dette oprindelige primordiale øjeblik og fornyer verden - Ødelæggelse og Skabelse- I moderne tid har vi et andet "historisk" menneske, der lever i en lineær tid, men som stadig bærer religiøse længsler fx som de udtrykkes i drømme, kunst og kultur. Eliade var fisk og religionshistoriker, han viste hvordan det hellige er en blivende del af den menneskelige bevidsthed, og at det komparative studie af religiøse forestillinger på tværs af tid og rum, det er vildt vigtigt, for at forstå hvem vi er. Kh Mannah aka

    https://www.mannahguldager.com/

    https://www.therapeuticastrologer.com/

    NÅ JO bøgerne vi taler om greb om sig, men kun i uddrag... det er:

    The Sacred and the Profane (1957)

    A History of Religious Ideas I–III (1976–1983) (kun helt i start af den første)

    Yoga: Immortality and Freedom (1954)

    Shamanism: Archaic Techniques of Ecstasy (1951)

    muligvis mere - men hold nu op han har et kæmpemæssigt forfatterskab - se her fx: https://whatialreadyown.com/en/book/mircea-eliade/bibliography

    så jeg er nok lidt overmodig når jeg på et tidspunkt i det her afsnit siger at jeg har det centrale med. Sikkert ikke!! men jeg har NOGET med, og det er bedre end intet, ik?

    2 hr 59 min
  • #13 - Det Guddommelige Mørke - Moden Spiritualitet - Simone Weil, James Hollis, Evelyn Underhill

    Ih, hvor godt du har fundet vej. Vi lægger ud med nogle citater for at spore os ind, så går vi i kast med mystiker Simone Weil, dog ikke så længe, før jeg i stedet tyr jeg til nyere litteratur, jeg lettere kan begribe, nemlig James Hollis' "Living Between Worlds: Finding Personal Resilience in Changing Times" (2020). Og til sidst en revideret, forkortet gengivelse af det, vi manglede fra Evelyn Underhills Mysticism, som var i fokus i forrige afsnit.

    Forskellige forfattere, yep, men noget går igen, synes jeg. Tomheden, og de forskellige måder at nærme sig det guddommelige på, den ventende, ikke-gribende opmærksomhed (Weil), det indre lysende mørke (Underhill) - og hos Hollis det mere moderne ved at generobre sin personlige autoritet, fordi de kollektive svar, som religionen tidligere gav, nu skal findes et andet sted. Her i "Mystiker" taler vi fortrinsvis om den indre guddom, en symbolsk bevidsthed, den intuitive vej til en oversanselig verden, og jeg synes der er noget fælles i den her omkring det mørke/fravær/usikkerhed der på en måde er en vej til det indre, eller som vi må lade os guide igennem af det indre, hvor Weil taler om at holde tomheden åben i stedet for at fylde den ud - noget lign siger Hollis, frem for at gribe til afhængigheder, hvilket vi kollektivt gør - og Underhill taler (med sine mange referencer) om den mørke nat, hvor selvet renses. Jeg kan også godt lide Hollis begreb "moden spiritualitet" hvor man vedkender sig sin egen uvidenhed, og kun derfor har man en chance for at vokse. Ja nu har jeg givet afsnittet denne titel, men der kunne sikkert være andre og det var også lidt en spontan ting at trække Hollis ind. Jeg prøver at være mere planlagt næste gang. Den pokkers inspiration er ikke til at kontrollere... (?)

    Lyt med, chill og tak for at hænge ud med mig et par timer.

    -Mannah

    https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

    Ps der sniger sig altid nogle fejl ind, fx siger jeg moderne spiritualitet hvor jeg mener MODEN spiritualitet, sorry, der er også et par andre ting og efter Weils opfordring må jeg hellere sætte mig og fokusere på alle de fejl. (men jeg håber du overhører dem)

    3 hr 22 min
  • #12 - Evelyn Underhill - Når den Mystiske Bevidsthed Vågner - ILLUMINATION - Gudscentreret Væren - Udviklingen af Spirituel Bevidsthed

    Bogen jeg halvt gennemgår i dag er Evelyn Underhill, Mysticism: A Study in the Nature and Development of Spiritual Consciousness fra 1911 men den jeg har her er den 12.udgave revideret i 1930. Illumination lyder godt ik? Men undervejs er der ikke så få bump på vejen, fx skal vi møde Lady Poverty og en hel del selvforsagelse. Religion er brutalt, men lad os lære alt vi kan af de gamle mystikere og holde hjertet åbent for illuminerende møder med den åndelige verden - som er stik mod vores forventninger og tillærte forholdemåder. Jeg ved godt ...5 timer er en slags tid, men jeg håber du skal med toget til Ålborg, ik, så du kan tage notits af de mange fede pointer i den her!!

    Det her er eventet jeg taler om: https://www.meetup.com/esoterisk-visdom-mystik-okkultisme/

    Her er den mystiker gruppe på fb hvor du ikke går glip af noget i øjeblikket: https://www.facebook.com/groups/1951854062274622

    Mannah https://www.mannahguldager.com/

    5 hr
  • #11 - Gnostisk Indsigt - Åndelig Opmærksomhed - Erfaring af Guddom og Kosmiske Sandheder & Læren om Enhed ved Mystiker Saint-Martin

    Vi starter med min refleksion over forskel og sammenhæng ml magi og mystik- en der senere kvalificeres rigtig meget, når vi når til bogen med netop det navn, Magic and Mysticism. Kort efter får vi nogle esoteriske citater, og derpå går vi til første bog om er skrevet af J. Harold Ellens og hedder: "Light from the Other Side: The Paranormal as Friend and Familiar (Real Life Experiences of a Spiritual Pilgrim)" udgivet i 2011. Her bliver vi sat ind i hvad MOMENTS OF SPIRIT er - eller åndens /åndelige øjeblikke er. Vi må kultivere en åndelig opmærksomhed, for ikke at misse de udvidende oplevelser.

    Derpå går vi til hovedværket i dag, som er skrevet af Arthur Versluis, "Magic And Mysticism – an introduction to Western Esotericism" fra 2007 - her lærer vi om vestlig esoterisme, som ikke er så lidt endda, bla genbesøger vi traditionalismen og får et nuanceret billede af den strømning, ligesom vi får spirituel materialisme på banen (sindssygt vigtigt kritik) - og vi slutter af med Saint-Martin, en bog skrevet af Arthur Edward Waite, som jo selv er legendarisk, men han har så skrevet "Saint-Martin, the French Mystic, and the Story of Modern Martinism" DEN ER FRA 1922 - rettelse, jeg kom til at sige 1857, men det er så Arthur Waites FØDEÅR. Man skal lige være vågen med alle de årstal!

    Nyd et afsnit, der vil få dig til at tænke over hvad magi og mystik er i dit liv, og hvordan du personligt kan kommunikere med den åndelige verden, har du haft paranormale oplevelser og anerkender du alle veje til erkendelse? og har du også længslen efter forening med en højere visdom? Er du på den indre hjertets vej - hvordan erfarer du en åndelig kontakt?

    PS fun fact - første billede her i Mystiker hvor jeg selv er på- FORDI vi taler om den enkeltes åbenbaring af guddommen i den her....naturen er gud ...

    PPS. mine religiøse traumer er nok lidt aktive i den her.... jeg arbejder på det... jeg vil bare gerne langt væk fra den form for trosretning, der bebrejder mennesket for dets eksistens.

    Link til facebookgruppen: https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

    3 hr 52 min
  • #10 - Religion og Forfaldet af MAGI - Heksekunst, Vise Mænd og Kvinder i det 16. og 17. århundrede - Hvor Blev Mirakler og Dæmoner Af???

    Efter et par indledende citater og Tarot handler hele dette afsnit om 1 meget lang bog nemlig "Religion and the Decline of Magic - Studies in Popular Beliefs in Sixteenth and Seventeenth-Century England" af den nulevende historiker Keith Thomas, som jeg muligvis kalder Thomas undervejs, som er skrevet i 1971. Det er en slags undersøgelse af hvornår den besjælede måde at opfatte virkeligheden på stoppet, og hvordan det gik til. Tilbage må vi der arbejder i et esoterisk felt stå med en refleksion over hvad magi i dag er, for historien viser klart det ret usmarte også ved brug af de her magiske rådgivere af forskellig slags.

    Tak for at lytte med

    Kh Mannah

    3 hr 27 min
  • #9 - Kunsten At Drømme - The Magus af Francis Barrett - Adgang til Åndelige Kræfter og Okkult Erkendelse

    De primære bøger jeg bruger i dag er: "The Art of Dreaming" af Carlos Castaneda fra 1994 ish og "The Magus: A Complete System of Occult Philosophy" af Francis Barrett først udgivet i 1801 - og som er et klassisk kildemateriale inden for okkult filosofi, jeg kunne ikke gennemføre den side for side, for jeg er ikke ceremoniel magiker (eller historiker eller specielt udholdende) men jeg har fokuseret min læsning af bogen på bestemte emner som kabbalaen, ånder og de her drømme, hvilke vi allerede har fået et startskud til, når vi først når til the magus. Jeg tror min favorit ting ved dette afsnit er det med øjnene og hvordan man præge andre gennem blikket. Igen et sted hvor man kan undre sig - er det magi eller psykologi?

    tak for at være med

    Kh Mannah

    https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

    2 hr 1 min
  • #8 - Okkult Intro - DET LIMINALE RIGE - Fra Fragmentation til et Åndeligt Hjem

    Vi lægger ud med nogle flere noter om hvad mystik og det okkulte er og ikke er, vi har the Chariot med os som Tarot guide og så går vi til en overfladisk bog om det okkulte som jeg bladrer igennem med dig, fordi det er meget godt med en abc og det er også godt for mig personligt at få støvet nogle gamle dommedagsforestillinger af - og til sidst en inspireret bog om det liminale rum, om pilgrimsrejsen, som også berører det politiske og selvfølgelig det levende kosmos og måske mit yndlingsemne i det her afsnit: projektionerne og hvordan vi kun tiltrækkes af det, der ligner os! Jeg er vild med alt det om træer... kildehenvisningen kunne have været bedre... men jeg vil mene at dette afsnit er god inspiration til mere introspektion og interaktion og indlevelse i det der findes før vi kan se at det findes... Bøgerne jeg især roder rundt med er:

    Richard Smoley: Introduction To The Occult: Your guide to subjects ranging from Atlantis, magic, and UFOs to witchcraft, psychedelics, and thought power, 2022

    og

    Terrill L. Gibson: The Liminal and the Luminescent: Jungian Reflections on Ensouled Living Amid a Troubled Era, 2021

    PS indtil videre er du inviteret til denne gruppe: https://www.facebook.com/groups/okkultestudier, men fortæl mig endelig hvis du har et bedre mødested

    3 hr 9 min
  • #7 - Ego-State Terapi - Kommunikation med Ånden - Mediumskab & Spiritualismen

    Mennesket er ikke fuldt ud herre over sit eget skib. Vi kan blive "overtaget" af stemninger og andre former for bevidsthed. I bogen vi gennemgår i dag EGO - STATE THERAPY er det psykologiske - og vist også rent neurologiske- fænomener, men bemærk udviklingen i dette afsnit, hvor den næste bog hedder SPIRIT og sidste hedder Beyond! Jeg er glad for endelig at tage hul på dette tema som et startskud til endnu mere undersøgelse af den åndelige dimension, relationer og naturlig multiplicitet ......

    Jeg ved ikke om jeg kan (vil) skelne længere mellem terapi og åndelig kommunikation. Det standpunkt er mit afsæt det meste jeg laver. Det jeg kalder theraputic astrology (som også er en podcast) OG min vision med Mystiker er baseret på en fornemmelse og erfaring af at terapi er et højhelligt rum. En sacred praksis der forstærker evnen til at fornemme den anden verden, de usynlige væsener der er omkring os, arketypiske former og kommunikationslinjer der krydser tid og rum. Væk fra psykologi som adfærdsvidenskab og hen mod en meget bredere måde at forstå psykens naturlige mangfoldighed på. For det ene formål: Healing og mere healing!

    Bøgerne i dag er kort om "The Anxious Generation "af Jonathan Haidt og så en længere gennemgang af centrale pointer fra "Ego-State Therapy" af Gordon Emmerson, "Spirit" af Robert Falconer og "Beyond, a living person's guide to the dead "af Tiffany Hopkins. Så ret moderne bøger denne gang. Jeg må gå længere tilbage i tid næste gang....

    OBS cirka 2:45 -2:52 ish inde i den her kommer der noget underlægnings"musik". Kan vi sige det er i stedet for en invokation som jeg glemte... plus at jeg har forsøgt at skåne lytterne for en lille baggrundslyd der var lige der. Men synes det lyder okay fedt, bare lidt random indholdsmæssigt: -)

    Bedste hilsner

    Mannah & The Lovers

    https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

    3 hr 39 min
  • #6 - Selvets Ophævelse i Ecstasy - Decreation - Den Apofatiske Tradition - Julian af Norwichs Paradoksale Teologi

    Kan du også længes efter at forsvinde? Eller snare, at det begrænsende i dig forsvinder så du kan mærke ren ecstasy? Den længsel er hvert fald på sporet for emnet i dette afsnit, hvor vores primære værk - dvs jeg læser hele bogen og gennemgår så meget som muligt af den - er "On Mysticism" af Simon Critchley fra 2024 som har undertitlen "The Experience of Ecstasy". Lysten til at blive absorberet angår i mysticismen en dyb kærlighed til Guddommen.

    Inden vi når dertil får du nogle gode citater og så en tilføjelse til sidste gang om traditionalisme/modernitet via italienske forfatter Julius' Evola og hans værk "Revolt against the modern world" fra 1934.

    Begge værker handler på forskellig vis om at sætte sig selv til side og løfte sig til en højere orden, men jeg sammenholder dem nu ikke - det er til hvert sit emne. Julian af Norwich fylder, da hun får stor opmærksomhed i Simon Critchleys bog, OG det gør også refleksioner om hvorvidt vi kan tage mystikeren ud af hans religion og ind i en gudløs æstetik/musik? Musik er jo en måde at oversætte og at forlænge mystisk praksis på... Jeg er selv rigtig meget ikke-traditionalist og ikke-religiøs, men jeg lytter, og jeg søger at forlade mig selv/mine holdninger imens, det lykkes ikke rigtig, men..jeg har stor respekt for hvordan tingene har været, var nødt til at være, idealet i det og alt det, der bestemt ikke nogensinde skulle have forladt os altså hele den åndelige dimension fx!!

    Nøj hvor er der mange gode citater i den her, det synes jeg- jeg kan lige give dig et her: "Mystik oplyser og former livet i tingene, i verdenerne og i det, der måske ligger hinsides vores almindelige sanselige erfaring af verden. Den gør opmærksom på, at erfaring ikke kun handler om det, der kan måles, forklares eller kontrolleres, men også om det, der overrumpler, bevæger og overskrider."

    - det er også ret cirkulært, det du vil høre, fordi sådan er bogen også skrevet omkring de samme temaer- synes jeg. Måske kunne jeg have skrællet mere af - eller måske er det den cirkulære form gør, at man oplever at have hørt det, endelig. You tell me. Men som vi også hører er den cirkularitet typisk for mystiske tekster, så måske skal jeg bare tage det på mig som en del af stilen.

    Lad tidløshed og tid mødes i din lytning til dette afsnit - gerne fordelt ud på din dag(e)..

    Mannah

    PS jeg nåede det næsten til Neptuns ingress dag i Vædderen, men tiden er passeret midnat og datoen hedder derfor 27 jan i stedet for 26 jan

    LINKS:

    mig:

    https://www.mannahguldager.com/

    gruppen:

    https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

    3 hr 1 min

About Mystiker

From the publisher's feed

Mystiker er en podcast om okkulte studier. Jeg hedder Mannah. Jeg er Evolutionær Astrolog, Traumeterapeut og jeg er en modbevægelse til alt, der holder os fra vores sande natur. Jeg er også eks-religiøs og det her er IKKE en kristen podcast. Det er en SOLO-podcast uden interviews, men med en masse tekster skrevet på tværs af tid og tradition.