På Isle of Skye har forskere fundet noget ganske særligt.

Tyve stencirkler - alle mellem tre og fem meter i diameter - gemt under bølgerne i en vade ud for den skotske ø's østkyst. I dag dukker de kun frem ganske få timer om året, når forårets tidevand trækker vandet allerlængst ud.

Men arkæologer anslår, at de blev bygget for 10.000 år siden, da området endnu ikke var blevet slugt af havet - et estimat, der omskriver vores forståelse af, hvornår disse svært fremkommelige egne første gang blev tæmmet af mennesket.

Det skriver netmediet ZME Science.

Det hele startede, da arkæologer fra University of Glasgow fandt en række værktøjer, udarbejdet i sten, langs en strand på nordkysten af Isle of Skye.

Ikke alene er det første gang, sådanne artefakter er blevet fundet så langt nordpå i Storbritannien:

Værktøjerne var alle udarbejdet af lokale stenarter, hvilket ifølge forskerne peger på, at der enten var tale om en stor bosættelse eller én, der strakte sig over mange år.

I et nyt studie argumenterer forskerne derfor for, at disse - sammen med fundet af de mange stencirkler - peger på, at mennesker nåede det skotske højland en hel del tidligere end hidtil antaget.

Hvordan disse mennesker har nået Isle of Skye er imidlertid noget af et mysterium. Holder dateringerne betyder det nemlig, at istidens gletchere endnu lå tungt over det skotske højland. Det fortæller studiets førsteforfatter, Karen Hardy, til ZME Science.

"De her mennesker har måske fulgt dyreflokke nordpå, mens gletcherne trak sig, og så har de på et tidspunkt nået Skotland," spekulerer arkæologen.

Ligeledes er det svært at sige, hvordan de har nået den afsides ø, men det er ikke utænkeligt, at der har været snævre landbroer, der dengang forbandt Isle of Skye med resten af Skotland.

Til ZME Science fortæller Karen Hardy, at de nye fund præsenterer en helt ny forståelse for, hvornår mennesker faktisk slog sig ned i disse ugæstfrie egne af Skotland:

"Vi ved nu, at de ikke bare passerede igennem. De var her. De boede hér, i udkanten af alting," afslutter forskeren.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Quarterly Science.