Den franske kejser Napoleon beordrede i sommeren 1812 sin store hær af op mod 600.000 soldater, 200.000 heste og enorme mængder materiel af sted mod Rusland.

Det var Napoleons hidtil største felttog, og målet var klart: At tvinge den russiske zar til at overholde blokaden mod Storbritannien.

Da soldaterne drog af sted, var det sommer i Europa. Men i december var kun en brøkdel af hæren i Rusland stadig i live.

Franske forskere fra Pasteur-instituttet har undersøgt 13 af de faldne soldater ved Vilnius i Litauen for at finde ud af, hvad der skete, og deres resultater er nu offentliggjort i tidskriftet Current Biology.

Felttoget gik nemlig helt, helt galt.

Rusland ville ikke overgive sig, og efter fem uger i et Moskva i flammer måtte Napoleon trække sin hær tilbage. En katastrofal tilbagetrækning gennem et iskoldt vinterlandskab og med alt for lidt mad.

Nogle af dem nåede til Vilnius i Litauen, og i en massegrav i byen blev et par tusinde faldne soldater fundet i 2001.

Nu kan nye DNA-undersøgelser fra soldaterne måske kaste et klarere lys over dødsårsagen.

I årtier har historikere diskuteret, hvad der egentlig slog Napoleons soldater ihjel.

Hidtil har forskere troet, at soldaterne primært døde af sygdommen tyfus og af dysenteri og diarré. Soldaterne var udhungrede og udsat for hård frost og derfor meget sårbare overfor sygdomme.

Ved hjælp af nye og avancerede DNA-metoder har forskerne nu fundet spor af særligt to sygdomsfremkaldende bakterier: Salmonella enterica og Borrelia recurrentis.

Men ingen spor af tyfus.

Forskerne udtog DNA fra tænderne på 13 af soldaterne fra massegraven i Vilnius, i Litauen, som lå langs den franske hærs tilbagetrækningsrute.

Borrelia recurrentis er en bakterie, der giver 'tilbagefaldsfeber': Bakterien overføres med kropslus og har historisk ramt mennesker i krig, fangenskab og flygtningelejre, hvor sult, kulde og dårlig hygiejne svækker kroppen.

Tilbagefaldsfeber giver gentagne anfald af høj feber, kulderystelser, hovedpine og muskelsmerter, efterfulgt af korte feberfrie perioder.

Salmonella enterica giver paratyfus, som er en tyfuslignende infektion. Den spredes gennem forurenet mad og vand. Infektionen giver gradvist stigende feber, mave-tarm-symptomer, hovedpine og udtalt træthed.

"Det er meget spændende at bruge en teknologi, vi har i dag, til at opdage og diagnosticere noget, der har været begravet i 200 år," siger hovedforfatter Nicolás Rascovan fra Institut Pasteur i Paris i en pressemeddelelse.

"Gammelt DNA bliver stærkt nedbrudt til stykker, der er for små til, at den tidligere brugte metode virker. Vores metode er i stand til at kaste et bredere net og opfange et større udvalg af DNA-kilder baseret på disse meget korte, gamle sekvenser," siger han.

Forskerne har sat bakterierne ind i en form for bakterie-stamtræ for at finde ud af, hvilken type eller stamme af de sygdomsfremkaldende bakterier der er tale om.

Til forskernes store overraskelse har de fundet ud af, at bakterierne på Napoleons soldater tilhører samme type, som eksisterede i Storbritannien for 2.000 år siden - altså helt tilbage i jernalderen.

Det viser, at denne bakterie har formået at overleve i Europa i tusindvis af år, men af en eller anden grund ikke længere er til stede i dag. Alle nutidige stammer, der hidtil er blevet sekventeret, tilhører en anden stamme.

"Det viser, hvor stærkt et værktøj gammelt DNA er, når vi vil forstå sygdomme i fortiden," siger Nicolás Rascovan.

DNA-forsker Hannes Schroeder kalder studiet 'metodisk solidt', men peger alligevel på en åbenlys ulempe ved det franske studie.

"Sagen er den, at Napoleon tilsyneladende sendte 500.000-600.000 soldater af sted mod Rusland - og 300.000 af dem døde. Forskerne har analyseret ligene af 13 soldater. Man kan så overveje, om man virkelig kan sige noget generelt om alle 300.000 ud fra bare 13 personer," pointerer han.

Den samme pointe kommer fra historiker Rasmus Glenthøj, lektor på Syddansk Universitet, der har beskæftiget sig indgående med 1800-tallet.

"Sygdom ...