45-årige Maria sidder ved køkkenbordet. Klokken er over midnat, men hun kan ikke sove. Hun griber sin telefon og skriver.

"Hej skat. Vi lavede dine yndlingspandekager her til aften, men din far havde glemt at købe sirup. Jeg ved, du ville have rullet med øjnene."

Et øjeblik efter lyser telefonen op igen: "Haha, ja.. Men jeg ville have spist dem alligevel."

Det kunne ligne en helt almindelig samtale mellem mor og søn. Men Marias søn døde for to år siden i en trafikulykke.

Maria skriver altså ikke med sin søn, men med en digital klon skabt ud fra hans gamle beskeder, billeder og lydfiler.

Eksemplet er fiktivt, men situationen er langt fra urealistisk.

For få år tilbage hørte dette hjemme i science fiction (for eksempel i en episode af tv-serien Black Mirror fra 2013), men over hele verden dukker der nu nye tjenester op, som gør det muligt for efterladte at 'tale' med deres afdøde.

Teknologien kaldes griefbots eller sorgrobotter, og den rejser et væld af spørgsmål: For kan de digitale kloner hjælpe de efterladte gennem sorgen - eller risikerer de at fastholde mennesker i et savn, de aldrig kan give slip på?

En sorgrobot er en AI-drevet chatbot, der er designet til at efterligne en afdød persons måde at kommunikere på.

Sorgrobotten lærer af alt det digitale, den afdøde har efterladt - som sms'er, e-mails, billeder, videoer og stemmeoptagelser - så den kan udtrykke sig på samme måde, som personen gjorde.

En sorgrobot kan imidlertid også oprettes af personen selv, mens vedkommende stadig er i live.

Det gjorde Stephan Martinussen, der var terminalt kræftsygt, og hans familie, som man kan følge i TV 2-dokumentaren 'Du forsvinder aldrig'. De har nemlig valgt at skabe en digital version af ham, som lever videre efter hans død.

Replika er et eksempel på en virksomhed, der udbyder sorgrobotter, selvom platformen oprindeligt blev udviklet som en digital samtalepartner, der kunne give selskab og følelsesmæssig støtte.

Replika har ifølge dem selv 30 millioner brugere, men det er uvist, hvor mange der bruger den som ven, partner eller til at genskabe en afdød digitalt.

HereAfter AI, Storyfile Life og Project December er andre eksempler på virksomheder, som tilbyder sorgrobotter.

Selvom der ikke findes officielle tal for, hvor mange der bruger sorgrobotter, peger meget på, at interessen vokser. En britisk spørgeskemaundersøgelse fra 2024 har blandt andet undersøgt 2.569 menneskers holdning til sorgrobotter.

Mens størstedelen af de adspurgte er uenige i, at de ville finde trøst ved at interagere med en sorgrobot, svarer 14 procent af de er enige, 13 procent at de ikke ved det og 11 procent at de hverken er enige eller uenige.

Undersøgelsen finder desuden, at de unge 18-24-årige generelt er mere åbne overfor brugen af sorgrobotter. Dette tyder på, at vi sandsynligvis vil se en større åbenhed over for sorgrobotter i fremtiden.

Mens interessen for sorgrobotter formentlig stiger, rejser de også en række spørgsmål om, hvordan fortsat kontakt med afdøde påvirker efterladtes sorg.

Hvert år mister omkring 139.000 mennesker i Danmark enten deres mor, far, barn, søskende eller ægtefælle. Sorg er en naturlig reaktion på at miste en nærtstående, og altså en uundgåelig del af det at være menneske.

Forskningen peger på, at sorgen bevæger sig mellem to spor: et tabsspor, hvor man forholder sig til tabet og savnet, og et reetablerende spor, hvor man afleder sig fra sorgen og gradvist finder tilbage til hverdagen.

Det er forskelligt, hvor meget og hvor længe efterladte befinder sig i de to spor, men de fleste svinger naturligt mellem de to.

Selvom den afdøde er væk, peger forskning samtidigt på, at relationen kan leve videre i den efterladtes tanker og følelser som et indre bånd, der giver tryghed og nærvær.

Gennem sorgprocessen skal den efterladte således erkende, at den afdøde er væk for altid, og samtidigt tilpasse sig sin nye tilværelse uden den afdøde.

For de fleste efterladte aftager de intense følelser over tid, men 10-20 procent udvikler en komplicer...