“Mange ved ikke, at begravelsen kan være så fin, og ikke bare noget, der hurtigt skal overstås. Selvfølgelig er det sorg, og det er smerte. Men det er også en fejring af det liv, der har været.”

Sådan fortæller Sille Kongstad om, at mange af dem, der krydser hendes vej, ofte bærer på en frygt for den dag, hvor de skal tage afsked med en, de elsker. Men hun oplever, at de fleste ender med at se på afskeden i et nyt lys – som noget, der kan være både meningsfuldt og smukt, når først de har stået midt i den.

Sille er bededame, hvilket hun har valgt at kalde sig selv, som et kærligt modsvar til den traditionelle bedemand. Hendes virksomhed, Bededamerne, bygger på et ønske om at skabe mere personlige og nærværende afskedsceremonier. Og udover navnet, så er Sille også alt andet end klassisk: hun klæder sig farverigt, fylder rummet op med sin personlighed, og så brænder hun for at gøre døden til noget, vi tør tale om og tage del i.

I episoden taler Stine med Sille om, hvorfor flere og flere søger væk fra de traditionelle rammer for begravelser og bisættelser, og i stedet ønsker noget mere personligt. De kommer omkring hvilke normer og regler der præger vores afskedsceremonier i dag, og hvordan de er under forandring. De snakker om nogle af de meget personlige ceremonier, hun selv har været med til, og hvilken indflydelse de har haft på de efterladte - og på hende selv. Og så sætter de fokus på, hvordan børnene kan blive inddraget i at skabe kistepynt eller udsmykke urner, så døden bliver en naturlig del af livet, og noget, som de kommende generationer tør møde med mindre frygt.

___

Medvirkende: Bededame Sille Kongstad

Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

"Livet er ikke enten-eller, det er et både-og. Sorg og glæde. Håb og håbløshed. Mening og meningsløshed. Og det er okay. Livet er vidunderligt, og det er sindssygt brutalt."

Sådan fortæller Lotte Mørk om, at livet er et stort paradoks, og at det er lige så vigtigt at fokusere på mørket som lyset, når kriserne rammer os.

Lotte er hospitalspræst, og i over 20 år har hun arbejdet for, at det ikke kun er syge og døende, der skal forholde sig til døden – det skal vi alle sammen. Og det skal vi helst gøre før døden kommer alt for tæt på, for når den gør, skal vi nemlig forholde os til livet.

I episoden taler Stine med Lotte om, hvilken rolle præsten spiller i forhold til terapeuten, og hvilken rolle Gud spiller i præstens rolle, når de skal praktisere sjælesorg. De kommer omkring, hvad der sker hos mennesker, når vores fortællinger om os selv langsomt udviskes i sygdom og mørke. De snakker om, hvordan mening kan spire frem, og endda blive stærkere, når alting virker allermest meningsløst. Og så sætter de fokus på det potentiale, der opstår i at være sammen i magtesløshedens fællesskab, hvor vi tør være med det, der er svært. Vi kan nemlig godt tåle at gå i stykker – særligt hvis andre kan tåle det.

___

Medvirkende: Hospitalspræst Lotte Mørk

Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

"Der er intet arbejde, der er det værd, at vi skal blive syge af det."

Sådan fortæller Rikke Høgsted om, hvordan selv det mest meningsfulde arbejde kan gøre os syge, hvis arbejdet er psykisk belastende og der mangler psykologisk tryghed.

Rikke er psykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi, fordi hun gennem sit arbejde som krisepsykolog oplevede, hvor store følelsesmæssige krav der hviler på mennesker, der hjælper andre. Følelsesmæssige krav, som kan skabe enormt meget mening i vores liv, men som også kan resultere i, at vi mister balancen mellem nærvær og professionel distance.

I episoden taler Stine med Rikke om, hvordan vi kan styrke vores evne til at tage hånd om vores belastningsmønstre, genkende faresignaler og reagere i tide - både som ledelse, kollega og medarbejder. De kommer omkring den tendens, vi har, til at svinge mellem over- og underinvolvering, når vi bliver pressede i vores arbejdsliv. De snakker om hvilke fysiske og kognitive adfærdsmønstre vi kan benytte os af i situationer, hvor vi føler, at vi har mistet grebet. Og så sætter de fokus på vigtigheden i, at vi bliver påvirket af vores arbejde, for at vi kan tage os ordentligt at de mennesker, der har brug for vores hjælp.

___

Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted

Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

"Sorgen bliver tit et forstørrelsesglas. Så de dynamikker og mønstre, der allerede er i vores parforhold, bliver forstærket i sorgen."

Sådan fortæller Mai Aimé Lawets om, hvorfor vores parforhold ofte risikerer at blive udfordret, når dødsfald rammer os.

Mai er parterapeut og arbejder med par, hvor den ene eller begge parter har mistet en person, de havde nær. Man kunne tro, at sorgen automatisk bringer os tættere sammen, men alt for ofte sker det modsatte – den skaber afstand og kan udvikle sig til en kløft mellem to mennesker, der ellers deler tabet.

I episoden taler Stine med Mai om, hvordan man kan skabe mere nærhed end afstand, når sorgen påvirker parforholdet. De kommer omkring, hvordan det undvigende og det opsøgende adfærdsmønster kan skabe splittelse, hvis man ikke er opmærksom på det. De snakker om, at selvom man har mistet den samme person, så har man ikke samme oplevelse af tabet. Og så sætter de fokus på, at nysgerrigheden på hinandens følelser og oplevelser er en af de vigtigste faktorer, når det handler om at møde den anden i sorgen - og selv at blive mødt.


___

Medvirkende: Parterapeut Mai Aimé Lawets

Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

”Vores krop er skabt til at leve. Men den er også skabt til at dø.”

Sådan fortæller Mai-Britt Angersbach Petersen om, hvordan kroppen helt naturligt ved, hvad den har brug for – og ikke har brug for – når den sidste tid nærmer sig.

Mai-Britt er palliationssygeplejerske, og har i mange år været med til at sikre, at livets afslutning bliver så god som muligt for både de døende, pårørende og sundhedsprofessionelle. Selvom mange danskere måske forbinder begrebet "palliation" med den sidste tid på hospice, så sætter Mai-Britt fokus på værdien af at kunne dø trygt og sikkert i eget hjem.

I episoden taler Stine med Mai-Britt om, hvad der sker med kroppen, når vi skal dø. De kommer omkring de forskellige tegn på, at døden nærmer sig. De snakker om de udfordringer, der kan være, når familier ikke på forhånd har drøftet de døendes ønsker til den sidste tid. Og så sætter de fokus på, hvordan frygten for smerter ofte fylder mere end nødvendigt, for døden er oftest smertefri – og kan endda være en smuk og meningsfuld oplevelse at være vidne til.

___

Medvirkende: Palliationssygeplejerske Mai-Britt Angersbach Petersen

Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

”Man kan køre et vist antal kilometer på kærlighed og adrenalin, men på et eller andet tidspunkt skal der benzin på motoren.”

Sådan fortæller Marie Lenstrup om, hvorfor det er vigtigt at passe på sig selv, når man er omsorgspårørende for nogen, der er syge eller skal dø.

Marie er formand i Foreningen Pårørende i Danmark, og udover at have været i kontakt med hundredvis af pårørende, har hun også selv haft pårørenderollen tæt inde på livet. Og selvom mange danskere er pårørende til nogen, der er syge eller skal dø, så har Marie skabt en ny definition af den specifikke pårørenderolle, som hun selv kender til, og som mange danskere lever i: nemlig "omsorgspårørende". Dette fordi, at rollen som omsorgspårørende er en rolle, der er langt mere omfattende og altoverskyggende, både praktisk og mentalt, for den person, der lever i den.

I episoden taler Stine med Marie om, hvordan det er at være omsorgspårørende for syge og døende i Danmark. De kommer omkring, hvordan man kan passe på sig selv, når man har travlt med at passe på en anden. De snakker om, hvordan ens selvbillede lige så langsomt bliver udvisket, i takt med at man bliver anskuet som en ressource, og at den andens CPR-nummer bliver vigtigere end ens eget. Og så sætter de fokus på, at trods hvor hårdt, det kan være, at være omsorgspårørende, så er det samtidigt noget af det mest meningsfulde, man kan gøre.

___

Medvirkende: Formand i Foreningen Pårørende i Danmark Marie Lenstrup

Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

"Det er jo ikke en terapeutisk plade, fordi at miste et menneske, man holder så meget af, kan jo ikke rummes i 10 sange."

Sådan fortæller Søren Huss om at skabe albummet Troen & Ingen. Et album, der – selvom det ikke var terapeutisk for ham selv – har givet trøst til mange andre, der har mistet.

Musikerne Søren Huss og Kira Skov har begge mistet, og har hver især brugt deres tab som afsæt i deres musik. Søren mistede sin kæreste Camilla i 2007, og 3 år efter udgav han albummet Troen & Ingen. Kira mistede sin mand Nicolai i 2017, og i 2018 udgav hun albummet The Echo Of You. Men selvom de begge har ladet sorgen finde vej ind i sangene, har de haft vidt forskellige oplevelser af, hvordan det er at indramme et tab i musik – og hvad der får én til at gøre det.

I episoden taler Stine med Kira og Søren om musikken og sorgen – og om dét at være et spejl, som andre sørgende kan finde sig selv i. De kommer omkring, hvordan det dybt personlige kan blive transformeret til noget alment, og om at overgive sin fortælling til andres hænder. De snakker om hvilken rolle kunsten spiller, når livskriserne rammer os, og om den berettigelse kunsten har, når omverdenen gerne vil have, at man kommer videre. Og så peger de på, at selvom musikken kan være et frirum – og nogle gange en form for terapi – så står verden stadig udenfor, utålmodig, og venter på, at man følger med.

___

Medvirkende: Musikere Kira Skov og Søren Huss

Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

"Idéen om, at vi markerer forandringer igennem ritualer, er en påmindelse til os alle om, at det, man gennemgår, er noget alle andre også gennemgår – og som vi altid har gennemgået."

Sådan fortæller Jesper Sørensen om, hvilken rolle ritualerne spiller i vores liv når livskriserne rammer os. Og når døden rammer os.

Jesper er lektor i religionsvidenskab, og han har igennem mange år forsket i de ritualer, vi praktiserer i Danmark, dem vi ikke længere har brug for, og de nye, der dukker op. Og fælles for udviklingen i vores ritualer er, i følge Jesper, at det bliver vigtigere og vigtigere for os, hvad ritualet betyder for os som individer, end hvordan det udføres i praksis. 

I episoden taler Stine med Jesper om ritualer, og om hvilken rolle ritualerne omkring døden spiller i vores liv i dag, i modsætning til hvad de gjorde engang. De kommer omkring, at udbredelsen af flere valgmuligheder og mere personlige ritualer, er med til at give dem en større betydning i vores liv. De snakker om, hvordan man kan praktisere ritualer som ikke-religiøs. Og så sætter de fokus på, hvilken betydning, det kan have, at stå ved vores kollektive ritualer – også selvom man måske ikke på individuelt plan er enig med det, som ritualet repræsenterer. 

___

Medvirkende: Lektor i religionsvidenskab Jesper Sørensen


Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje
Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25
Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue
Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

”Et barn er et barn, uanset om det er blevet født eller ej. De pårørende er nødt til at anerkende den sorg, for det er jo ikke noget forældrene finder på.”

Sådan fortæller Birgitte Sofia Horsten om, at den sorg, der opstår, når man mister et barn i graviditeten, er mindst lige så virkelig og reel, som sorgen over at have mistet et barn, der er blevet født.

Sofia er direktør i Dansk Center for Familier & Sorg, der hjælper familier, som har mistet, eller ved, at de snart skal miste et barn, uanset barnets alder og dødsårsag. Hun oplever, at selvom vi i Danmark er gode til at gribe de familier, der har mistet i graviditeten, så ved de pårørende ikke altid, hvordan de skal håndtere sorgen. 

I episoden taler Stine med Sofia om sorgen over at miste et barn i graviditeten. De kommer omkring tab i forskellige stadier af en graviditet, og hvordan omgivelsernes reaktion har indflydelse på sorgen. De snakker om den sorg, der kan opstå hos den, der har båret barnet – og sorgen hos den, der ikke har. Og så sætter de fokus på, hvordan omgivelserne kan blive bedre til at træde ind i sorgen sammen med forældrene. 


___


Medvirkende: Direktør i Dansk Center for Familier & Sorg Birgitte Sofia Horsten


Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje

Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25

Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue

Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

”Døden er en evig kulisse på livets scene, og der er ikke andre scener at spille på.”

Sådan fortæller Jacob Birkler om, at vi skal huske at minde os selv om, at ingen af os med sikkerhed er længere væk fra døden end alle andre.

Jacob er filosof, og i mange år har han beskæftiget sig med etik og med livets store spørgsmål. I hans arbejde har han også haft utallige samtaler med døende, og i deres fortællinger har han fået en dybere forståelse af, hvordan livet ser ud, når man ser på det i lyset af døden.  

I episoden taler Stine med Jacob om døden, og om hvad døden kan lære os om den måde, vi lever på. De kommer omkring den store forskel der er, på at forholde sig til døden som eksistentielt vilkår, og at forholde sig til sin egen død. De snakker om hvorvidt man selv skal have haft døden tæt inde på livet, for at kunne forholde sig til den. Og så sætter de fokus på, at vi alle vil have godt af at holde hånden lidt mere over hinanden, end vi gør i dag.


___


Medvirkende: Filosof Jacob Birkler


Vært og tilrettelæggelse: Stine Buje

Produktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25

Postproduktion & klipning, logo, video og grafik: Eva Gerlif Myrtue

Idé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død