I denne episode dykker vi ned i mandlig infertilitet – et ofte overset emne med stor

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Mia, som i 2023 får konstateret

livmoderhalskræft efter en rutinescreening. Spredning af kræften resulterer i, at Mia skal

igennem kemoterapi og strålebehandling, der ødelægger hendes æg og slimhinder, så

hun bliver steril og sender hende i tidlig overgangsalder.

Mia fortæller om forsøget på at bevare sin fertilitet, om mødet med et system, hvor

svarene var uklare, og om den afgørende besked: “Vi vil gerne hjælpe jer

–

men vi må

ikke.”

Mias ønske om at blive mor afhænger nu af hjælp fra både en graviditetsvært og en

ægdonor. Men i Danmark må sundhedspersonale hverken udføre inseminering eller IVF,

hvis barnet er tiltænkt en anden kvinde

-

til trods af, at altruistisk surrogasi er fuldt lovligt i

herhjemme. Det betyder, at personer som Mia ofte må søge hjælp i udlandet, selvom

mulighederne teknisk set findes herhjemme.

I dag er Mia kræftfri, men står tilbage i en ny virkelighed, hvor ønsket om et barn stadig er

der, men vejen dertil er usikker.

Vi taler også om et aktuelt borgerforslag, der forsøger at ændre lovgivningen, og om håbet

om, at færre i fremtiden skal stå i samme situation.

Lyt med i en fortælling om uretfærdighed, håb og kampen for muligheden for at blive mor.

Hvad sker der med et menneske, når ønsket om børn bliver til en årelang kamp i et

system, der ikke ser hele mennesket?

I denne episode fortæller Mette Mi om mere end fem år i fertilitetsbehandling

–

en tid

præget af gentagne afvisninger, manglende undersøgelser og oplevelsen af at blive

svigtet, både i det offentlige og på privat klinik. Først langt inde i forløbet blev en

afgørende hormonmangel opdaget, men prisen havde allerede været høj.

Mette Mi deler åbent, hvordan kampen har påvirket hende psykisk: sygemelding, tab af

relationer og den konstante følelse af at skulle holde sig selv sammen midt i frustration,

sorg og usikkerhed.

Hun fortæller også om den svære beslutning, hvor drømmen om flere børn måtte opgives,

fordi ønsket ikke længere var fælles

–

og hvordan man håndterer sorgen over det, selv når

et barn endelig kommer til verden. Selvom det har været en barsk tid, har Mette Mi og

hendes mand stået sammen.

I dagens episode hører du om ovenstå

I denne episode møder vi historikeren, forfatteren og samfundsdebattøren Birgitte Possing

- en erfaren forsker og fortæller, der gennem mange århar sat fokus på kvinders historie, biografier og de skjulte - og ofte oversete - stemmer i vores fælles fortid.

Hun er kvinden bag "Mod sædvane", en bog der åbner op for en del af Danmarks moderne historie, som de færreste kender: historien om Ninna Arbo og de pionerer, som på deres egen hånd - og uden samfundets accept - skabte muligheder for familier på utraditionel vis.

I samtalen med Birgitte dykker vi ned / Ninna Arbos liv og de valg, hun tog: hvorfor hun inseminerede sig selv i 1977 - som 28-arig - og siden hjaip andre kvinder til at blive mødre uden en far, på trods af at samfundet dengang så det som kontroversielt og uden for normerne.

Vi taler om de etiske, sociale og menneskelige dilemmaer i en tid, hvor fertilitetsbehandling og familiedannelse var stærkt reguleret, men hvor nogle valgte at gå deres egen vej. Hvad betød det for dem - og hvad har de sat i gang? Hvordan bliver deres historie en del af den større fortælling om retten til at skabe liv og ret til at væge familie?

Endelig reflekterer Birgitte over, hvad arbejdet med "Mod sædvane" har betydet for hende:

Hvad tænker hun i dag om infertilitet, om normer, køn og familie - og hvad kan vi som samfund lære, når vi hører historier som Ninna Arbos? Hun deler også, hvilke tanker og følelser hun tager med sig videre, og hvordan hun håber, at lytterne vil forholde sig til de valg og kampe, som ligger bag de historier, vi sjældent hører.

Del 2: Vejen videre – graviditet, frygt og glæde efter Storm.


I episode 29 fortsætter vi samtalen med Marie, som vi møder første gang i episode 28. Vi følger Marie og hendes mand i tiden efter det hjerteskærende tab af deres søn Storm - og beslutningen om at prøve at opnå en ny graviditet igen. Marie fortæller om den følelsesmæssige kompleksitet ved at gå i gang med fertilitetsbehandling midt i sorgen og frygten ved en ny graviditet.

Del 1: Vejen til Storm - og den altoverskyggende sorg.

I denne første del af en todelt episode møder vi Marie, som deler sin historie helt fra begyndelsen. Hun fortæller om, hvem hun er i dag, og hvordan ønsket om et barn voksede frem hos hende og hendes mand. Marie sætter ord på de første år med fertilitetsudredning, chokket over beskeden om hendes mands sædkvalitet og følelsen af at blive afvist i det offentlige system på grund af vægtkrav.

Vi følger parrets vej gennem privat fertilitetsbehandling - inseminationer, overstimulering, ICSI - og øjeblikket, hvor det endelig lykkedes, og Marie blev gravid med deres søn Storm. Marie beskriver graviditeten, den spirende tryghed, de sidste scanninger og dagene op mod terminen. Og så tages vi med tilbage til dagen, hvor Storm pludselig var mere stille i maven, konsultationen hos jordemoderen og det ubærlige øjeblik, hvor lægerne ikke længere fandt hjertelyd. Hun deler fødslen, de 1,5 døgn med Storm og det hjerteskærende farvel til deres lille dreng. Til sidst fortæller Marie om den første tid i sorgen: chokket, kroppen der ikke fulgte med, angsten, bedøvelsen gennem alkohol og cigaretter, psykologhjælp, sorggruppe og den skrøbelige proces med at holde fast i hinanden som par, når alt falder sammen.

I næste uge fortsætter historien med beslutningen om at prøve igen, den angstfyldte graviditet efter tabet, fødslen af lillebror Aleksander og livet som mor til to børn - ét i armene og ét i hjertet.

Hvad sker der egentlig, når man bliver henvist til Enheden for Gentagne Graviditetstab?

Hvad bliver undersøgt - og hvordan føles det at træde ind ad døren som patient efter flere tab, med håb, frygt og alt det, der endnu ikke har fået et sprog?

I denne episode af Når livet tager tid taler vi med Marie Toft Chonovitsch, sygeplejerske på Enheden for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital. Gennem flere år har hun arbejdet tæt med kvinder og mænd, der har oplevet gentagne graviditetstab, og hun tager os med helt ind i praksis - både i udredningen og i det professionelle møde med mennesker, der lever med gentagne tab.

Vi taler om sorgen, når tab ikke er en enkelt hændelse, men noget, der gentager sig. Om usikkerhed, ventetid og kroppen, der hele tiden er i spil, og om det, mange mangler sprog for, når håb og frygt eksisterer side om side. Marie deler sine faglige observationer af ufrivillig barnløshed efter gentagne tab, af det at være gravid igen efter et tab, og af det, omverdenen ofte har svært ved at forstå, når et menneske sørger over en tabt graviditet.

Episoden kredser også om mødet med sorgen: Hvad er vigtigt i samtalen med mennesker i krise? Hvad kan gøre en reel forskel - og hvad skal man være varsom med at sige? Vi ser også på sundhedsvæsenet fra sygeplejerskens perspektiv: Hvor lykkes vi i mødet med mennesker, der mister, og hvor er der brug for mere tid, mere menneskelighed og større forståelse?

Til sidst taler vi om håb - ikke som en garanti, men som noget, der kan opstå midt i det svære. Om mening, tid og den ene vigtige tanke, Marie gerne vil sende videre til både dem, der har oplevet gentagne graviditetstab, og til deres pårørende.

I denne episode taler vi med Sara-Marie, der sammen med sin kæreste Nicolai har kæmpet for at få et barn i næsten tre år. Undervejs har de mistet fire graviditeter – tre tidlige tab og senest et traumatisk tab af enæggede tvillinger i uge 10. 

Hvad gør det ved et menneske at miste

–

igen og igen

–

uden at få svar?

Og hvordan lever man videre, mens man venter på noget, man ikke ved, om kommer?

I denne episode taler vi med Silje, som deler sin historie om to på hinanden følgende

graviditetstab og en efterfølgende biokemisk graviditet. Hun fortæller om den første glæde

over en ønsket graviditet, chokket ved scanningen, og mødet med et sundhedsvæsen, der

for hende fungerede mere som et maskineri end et sted for omsorg.

Vi taler om det øjeblik, hvor glæden forsvinder ved en scanning. Om at blive gravid igen

med håb og frygt side om side. Om hvordan sorgen forandrer sig, når man mister anden

gang. Og om følelsen af at stå med et “lille tabt liv” i kroppen, som ingen vil undersøge

nærmere, og hvordan det kan påvirke relationer og både egen identitet.

Midt i ventetiden på hospitalet skriver Silje et debatindlæg i Politiken

–

drevet af afmagt,

indignation og ensomhed. Et indlæg, der blev starten på en offentlig debat, men som først

og fremmest handlede om at sætte ord på sin egen oplevelse og skabe forståelse for,

hvad det betyder at stå midt i gentagne graviditetstab.

Samtalen kredser også om ventesorg, selvbebrejdelse og frygten for at miste sig selv og

hinanden undervejs. Om at forsøge at leve, mens man venter. Og om ønsket om et

sundhedsvæsen, der tager graviditetstab alvorligt

–

ikke mekanisk, men menneskeligt og

nysgerrigt.

Når vi taler om fertilitet, handler samtalen ofte om kvinden – om hendes krop, hormoner og behandlinger. Men hvad med manden? Hvordan oplever han fertilitetsudfordringer, behandlingsforløb og de forventninger, der følger med rollen som kommende far?

I denne episode taler vi med Randi Lykke-Sylvest, der til dagligt bl.a. arbejder med “fertility awareness” – altså viden, forståelse og bevidsthed om fertilitet. Randi er postdoc på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet - og ph.d. i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet med titlen “Mænd og familiedannelse”. Og så har hun har igennem flere år forsket i mandens oplevelse af infertilitet og fertilitetsbehandling - og er en af landets førende forskere indenfor feltet. 

I en samtale om, hvordan mænd håndterer infertilitet og fertilitetsbehandling, fortæller Randi om mændenes oplevelse af at stå i et (in)fertilitetsforløb - og hvorfor de typisk står mere i baggrunden.  Randi deler sin viden om, hvordan sundhedspersonale og samfund kan støtte mænd bedre, og hvordan øget viden om fertilitet kan styrke både mænds trivsel og parforhold.

Episoden giver et ærligt og nuanceret indblik i, hvordan det er at være mand i en verden, hvor fertilitet stadig i høj grad forbindes med kvindekroppen – og hvorfor det er vigtigt, at mænd også får en stemme i den samtale.