Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode fortsætter Sofies historie. Efter at have mistet sin datter, Alvilda, vender Sofie tilbage til fertilitetsbehandling. Ikke fordi sorgen er forbi – men fordi livet skal fortsætte, og ønsket om at blive mor stadig fylder. Sofie fortæller om at starte forfra med sorgen i kroppen, om fertilitetsbehandling som både håb og kontrol, og om hvordan de gentagne nederlag og tab begynder at forstærke hinanden. Hun beskriver, hvordan det kan føles at være i et forløb, hvor man hele tiden bevæger sig mellem håb og afmagt. Samtalen kredser også om det at stå helt alene i processen som solomor, om relationer der forandrer sig, og om betydningen af at finde fællesskaber med andre, der har mistet. Til sidst taler vi om den graviditet, Sofie er i nu – en graviditet præget af frygt, ambivalens og manglende ro. For hvordan er det at bære nyt liv, når man samtidig bærer på erfaringen af tab – og ikke helt tør tro på fremtiden? Det er en samtale om at fortsætte, når intet er afsluttet. Om håb, der ikke føles let. Og om et liv, hvor glæde og sorg eksisterer side om side.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

Det her er første del af to samtaler med Sofie, som er i fertilitetsbehandling som solomor, da hun bliver gravid med sin datter, Alvilda. Graviditeten forløber godt – indtil misdannelsesscanningen, hvor hendes verden pludselig forandrer sig. Kort tid efter må hun tage den ubærlige beslutning at afslutte graviditeten og føde sin datter alt for tidligt. I dagens samtale fortæller Sofie om ønsket om at blive mor alene, om fertilitetsbehandling, om at stå alene i både det praktiske og følelsesmæssige – og om dagene fra scanningen til fødslen af Alvilda. Hun fortæller også om den mærkelige blanding af kontrol og chok, om at ordne sygemelding, bedemand og små ting til kisten, mens hun stadig bar sin datter i maven. Og om mødet med Alvilda, som ændrede sorgen fra at handle om forestillingen om et barn til kærligheden til et helt konkret menneske. I næste episode taler vi om tiden efter Alvilda, om at genoptage fertilitetsbehandling med sorgen i bagagen – og om at være gravid igen uden nødvendigvis at kunne mærke glæden endnu.

Vi taler ofte om, hvor mange børn vi får. Men hvad nu hvis vi i virkeligheden blander to ting sammen – vores livsvalg og vores evne til at få børn?

I denne episode taler vi med Cecilia Ramlau-Hansen, som i sit arbejde skelner mellem fertilitet og frugtbarhed – eller fekunditet: altså forskellen mellem det, vi gør, og det, vi kan. Cecilia er en del af BIOSFER, som er et større forskningsprojekt, hvor man følger 90.000 unge danskere over tid – fra før fødslen og ind i voksenlivet – for at forstå, hvad der egentlig former vores evne til at få børn. Vi taler om det lange livsforløb, om hvornår frugtbarhed formes, og om vi i dag er blevet for hurtige til at forklare faldende fødselstal med timing alene. For hvad hvis noget af det, vi ser, ikke kun handler om at vi venter for længe – men om noget mere grundlæggende i vores biologi, vores miljø og den måde, vi lever på? Og hvad betyder det, hvis forskellen mellem valg og evne er større, end vi går og tror? Det her - det er en samtale om tid, krop, livsvalg – og det, der starter længe før vi selv mærker det.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Maja. Sammen med sin forlovede Mathias har hun gennem de seneste år oplevet gentagne graviditetstab, fertilitetsudredning og fertilitetsbehandling. Det, der begyndte med håb og forventning, udviklede sig gradvist til scanninger, medicinske behandlinger som følge af graviditetstab, sorg og frygten for endnu et tab. Maja fortæller om ensomheden i at stå et andet sted end sine venner, om savnet af sin mor, som hun mistede alt for tidligt, og om hvordan gentagne tab påvirker både relationer, identitet og parforhold. Men samtalen handler også om nuet. For imens, at vi optager denne episode, er Maja gravid igen. Og efter flere tab er det ikke længere glæden, der fylder mest. Det er tvivlen. Forsigtigheden. Frygten for at tro på noget, der måske bliver taget fra hende igen. En samtale om håb, sorg og om at leve i det uvisse, når det eneste, man ønsker sig, også er det, man er mest bange for.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

Hvad sker der, når man egentlig har besluttet sig for ikke at få børn – og senere aktivt vælger at blive far i en familieform, der ikke følger den klassiske model?

I denne episode møder vi Rune, som i mange år levede et liv uden børn som en bevidst del af sin plan.

Børn var ikke noget, han nødvendigvis skulle have – og det var et fravalg, der godt kunne rummes i et liv, han ellers oplevede som meningsfuldt.

Sammen med sin partner HC, som allerede er far, begynder Rune alligevel at undersøge muligheden for selv at få et barn.

De leder aktivt efter en medmor og bevæger sig gennem en proces med både overvejelser og fravalg, før Anne kommer ind i billedet.

Sammen beslutter de sig for at få et barn uden at være kærester, og deres søn bliver født ind i en regnbuefamilie med et familieliv på tværs af to hjem.

Rune fortæller om beslutningen om at blive far, om graviditeten og om den oplevelse af “pludselig at være far”, som tog tid at lande i.

Vi taler om tiden efter fødslen, om ambivalente følelser og de tanker, der opstod i overgangen til livet som far.

Samtalen kredser også om det at navigere i et forældreskab på tværs af hjem, og om oplevelser med et sundhedssystem, der ikke altid forstår regnbuefamilier.

Noget der har sat sig dybt hos ham. En ærlig samtale om at blive far på en anden måde end forventet – og alt det, der følger med.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode taler vi med seniorforsker og på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Søren Ziebe. Søren har i mange år arbejdet med fertilitet og reproduktiv sundhed og er en central stemme i både forskning og klinisk praksis på området. Han har gennem årene været en markant fortaler for bedre forhold og oplysning omkring fertilitet og har med sit arbejde bidraget til at forme forståelsen af, hvordan vi kan forebygge problemer og sikre bedre muligheder for kommende forældre. Søren lægger vægt på, at tidlig og målrettet viden kan forebygge reproduktive sygdomme og hjælpe folk til at træffe bedre beslutninger om familieliv. Samtidig arbejder han for at skabe et mere åbent og inkluderende sprog, hvor det ikke er svært at tale om fertilitet og det at få børn, og hvor tabuer brydes. Det her er en samtale, hvor vi udforsker, hvordan vi som samfund kan fremme forebyggelse gennem viden, hvordan vi kan gøre det lettere at tale om fertilitet – og hvor grænsen går mellem oplysning og pres, blandt andet med udgangspunkt i nyere initiativer fra udlandet. Vi taler også om, hvilke tiltag Søren håber at se i fremtiden for at forbedre forholdene for kommende generationer.

Hvordan lever man videre, når ens største frygt ikke bare sker én gang - men gentager sig? I denne episode møder vi Pernille Burgdorf, forfatter til bogen “Væk mig, når en mors værste mareridt gentager sig”.

Pernille er mor til fem drenge. Tre af dem er ikke hos hende i fysisk forstand – men de er en del af hendes hverdag, hendes identitet og det liv, hun lever i dag. I forbindelse med sine graviditeter og fødselsforløb oplever Pernille gentagne gange, at noget er galt i hendes krop - uden at føle sig mødt og set i det system, hun henvender sig til.

Senere bliver Bakteriel vaginose fremhævet som en mulig del af forklaringen på de forløb, der ender med, at Arthur, Noah og Pedro ikke er her i dag. Men denne samtale handler ikke kun om det medicinske eller det, der gik galt. Den handler om, hvad der sker, når en mors værste mareridt gentager sig - og man alligevel skal finde en måde at leve videre på.

Den handler om det, der kom efter. Om at finde tilbage til kroppen. Om at blive hørt – og selv tage ordet. Om håb, behandling og om at turde prøve igen. Og om et liv, der ikke handler om at give slip - men om at leve videre med det, man bærer med sig. Og om et liv, hvor kærlighed ikke forsvinder, selv når mennesker gør.

Det her er en samtale om sorg, styrke og det stille arbejde med at leve videre – med dem, man elsker.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode af Når livet tager tid møder vi Sascha.

I seks år var ønsket om et barn altoverskyggende. En længsel, der langsomt bredte sig til alle dele af livet.

Sammen med sin mand Jonas gennemgik hun et langt fertilitetsforløb med utallige forsøg, graviditeter og tab.

En kamp præget af håb, sorg og gentagne brud på det, der næsten lige var begyndt.

Sascha fortæller om at leve med en længsel, der ikke bare forsvinder - heller ikke når graviditetstesten endelig er positiv.

Om sorgen, der sætter sig i kroppen og følger med videre.

Og om hvordan det er at stå med sit barn i armene efter år i undtagelsestilstand – lykkelig, men også helt udmattet og i underskud.

Kort før, at parret skal starte op i fertilitetsbehandling mister Sascha sin egen mor.

I episoden deler hun også, hvordan det er at træde ind i sit livs sværeste kamp og det efterfølgende moderskab uden sin mor.

Det her er en samtale om længsel, tab, kærlighed og det, der bliver siddende i os – også når livet endelig giver noget tilbage.

Når livet tager tid præsenteres i samarbejde med Premier Sperm Bank - Fordi alle fortjener muligheden for at skabe en familie

I denne episode taler vi med Anders Juhl Rasmussen, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet, om narrativ medicin som forskningsfelt og om et aktuelt forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan skriveværksteder kan støtte mennesker i fertilitetsbehandling.

Anders har arbejdet med narrativ medicin i flere år og har gennemført forskningsprojekter i forskellige sundhedsfaglige sammenhænge.

I samtalen forklarer han, hvad narrativ medicin er, og hvordan patienters fortællinger kan bidrage med viden og indsigt, som ofte mangler i det traditionelle sundhedsvæsen.

Vi dykker ned i forskningsprojektet, hvor deltagerne gennem et faciliteret skriveværksted – ledet af forfatter Tine Høeg - har arbejdet med at sætte ord på deres oplevelser. Projektet er nu evalueret og publiceret i en international videnskabelig artikel, og fortællingerne lever videre på en ny hjemmeside, der giver stemme til mennesker i fertilitetsbehandling.

Episoden handler om forskning, formidling og de menneskelige erfaringer, der opstår i krydsfeltet mellem krop, behandling og fortælling - og om, hvordan narrativ medicin kan skabe større forståelse mellem patienter og sundhedsvæsen.

Del 2: Da håbet brast – den svære beslutning, fødslen og livet uden Otto.

Episode 34 er en fortsættelse af Sarahs fortælling. Del 1 kan du høre i episode 34.  I denne anden del af samtalen med Sarah bevæger vi os ind i det øjeblik, hvor trygheden brister. Fra 2. trimesterscanningen – den scanning mange forbinder med lettelse – til chokket over beskeden om, at Ottos hjerte var alvorligt sygt.  På få øjeblikke smuldrer forestillingen om fremtiden, og dagene derefter bliver fyldt med ventetid, undersøgelser,  prognoser og umenneskeligt svære overvejelser.  Sarah fortæller om at stå i et valg, ingen forældre bør stå i. Om beslutningen, der blev  truffet i kærlighed og ansvar – og om den skyld, der kan blive tilbage, længe efter at  beslutningen er taget.

Vi taler om, hvad det gør ved et menneske at skulle gentage over for  andre, at man er “sikker” i et valg, der føles alt andet end rigtigt. Vi hører også om fødslen  af Otto og den alt for korte tid sammen med ham. Om de første døgn som forældre, hvor  kærligheden er overvældende – samtidig med at afskeden er uundgåelig.  Om det stærke forældreinstinkt, der vågner, netop som man mister sit barn.  Episoden handler også om livet efter: om at være forældre uden at have sit barn med sig i hverdagen. Om identitet, savn og den sorg, der ikke forsvinder, men ændrer form. Om at leve i en verden, der fortsætter, selvom ens egen er gået i stykker.