Hjernerystet

Når stilheden larmer – tinnitus efter hjernerystelse


Listen Later

Tinnitus er hyppigere blandt den del af befolkningen, som har haft hjernerystelse. Derfor skulle vi selvfølgelig lave et podcastafsnit om netop det. 

Som ekspert havde vi inviteret fysioterapeut Ida Castberg med os i studiet. Ida har i mere end et årti beskæftiget sig med tinnitus og andre indre øre-problematikker. Idas “tinnitus-CV” er langt, men særligt nævneværdigt er det, at hun siden 2021 har været leder af House of Hearing, og at hun sammen med blandt andre Høreforeningen har lavet appen Earbalance til folk med fx tinnitus.

Efter en indledende snak om, hvordan Ida er kommet til at arbejde med emnet, og om hendes daglige virke, bevæger samtalen sig videre til, om der generelt er nok fokus på tinnitus i samfundet og i behandlingssystemet, og de forskellige årsager til tinnitus. 

Vi taler om mulige mekanismer og ser nærmere på en række faktorer, der kan påvirke symptomerne, såsom spændinger i nakke og kæbe, stress, medicin og sygdomme i det indre øre, samt hvad man eventuelt bør undgå.

Vi kommer også ind på, hvordan man som behandler kan vurdere, om tinnitus kan være relateret til muskuloskeletale problematikker, og hvordan en typisk undersøgelse og vurdering i klinikken foregår, både generelt og hos patienter med hjernerystelse. Derudover ser vi på, hvilken rolle fysioterapi kan spille i behandlingen, hvilke tilgange der har evidens, og om der findes øvelser og strategier, som kan hjælpe, herunder enkle ting, man selv kan afprøve derhjemme.

Afslutningsvis taler vi om prognosen for tinnitus, særligt efter hjernerystelse, de mest udbredte misforståelser og hvad Idas vigtigste råd er til dem, der oplever tinnitus og er bekymrede for, om det går over.

En rigtigt "ørehænger" af et afsnit!

- - - 

I kan læse mere om Ida Castberg på: www.ibcfysioterapi.dk

- - -

Hav som altid en "hjernegod" Mvh. Morten Carl, jeres vært og stifter af Hjernerystelsesfyssen 

Tlf.: 52 39 37 87 

www.hjernerystelsesfyssen.dk

Hjernerystet - en evidensbaseret podcast om hjernerystelse

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

HjernerystetBy Morten Carl, Hjernerystelsesfyssen