NÅR VI IKKE KENDER DEM

Der er mennesker,

vi lever af,

men ikke kender.

Vi har indrettet os sådan.

Kun nogle få

får lov at høre stemmerne.

Resten ser tal.

Kurver.

Klik.

Kolde spor

efter varme liv.

Vi kalder det indsigt.

Men det er mest afstand.

Vi ved,

hvad de trykker på.

Hvornår de stopper.

Hvad der får dem til at reagere.

Men ikke

hvad de håber på.

Hvad de savner.

Hvad der fik dem til at vælge os

frem for noget andet.

Data kan fortælle os,

hvad mennesker gør.

Aldrig hvem de er.

Og alligevel

bygger vi hele virksomheder

på den misforståelse.

Som om relationer

kan reduceres til adfærd.

Som om mening

kan måles i engagement.

Vi handler med mennesker.

Vi lever af mennesker.

Vi lever for mennesker.

Og alligevel

har vi gjort det muligt

at glemme dem.

Jeg drømmer om et andet udgangspunkt.

Ikke at kunder er til for os.

Men at vi er til for dem.

At penge ikke er formålet,

men beviset.

Ikke målet,

men konsekvensen.

En præmie

for at have gjort noget ordentligt.

I den verden

ville ingen leder designe afstand.

Ingen iværksætter drømme om

at optimere relationer væk.

I den verden

ville medarbejdere ikke være ressourcer,

men levende væsener.

Planter

i en botanisk have.

Passet.

Set.

Respekteret.

Ikke kun fordi de kan skabe vækst.

Men fordi de allerede har værdi.

For når vi begynder der,

bliver forretning ikke mindre.

Den bliver større.

Ikke i nødvendigvis tal.

Men i betydning.

Og måske er det netop dér,

noget begynder at vokse,

som ikke kan måles –

men kan mærkes.

/Simon Philip

Mentioned in this episode:

Endnu lavere