Natur har sjældent en fremtrædende plads i vores måde at tænke lederskab på. Rent sprogligt kommer det fx til udtryk i krigssprog: Vi skal erobre markedsandele, strategien er sådan, vi må mobilisere organisationen eller maskinsprog: Vi skal smøre maskinen, hvordan skalerer vi løsningen? Hvordan standardiserer vi processerne? Vores organisationer og vores måde at tænke lederskab på trækker altså i høj grad på en industriel forståelsesramme og er et spejl på hvad vi ser som handlemuligheder. 

Det behøves imidlertid ikke være sådan. I dette afsnit taler jeg med Michael Stig Ørbech om hvordan vi i naturen kan hente inspiration til at bedrive lederskab på en mere balanceret måde, både som formelle ledere, men også i forhold til lederskab i vores almindelige liv. Naturen kan nemlig være en læremester, der viser os nye stier at betræde, hvis vi har modet til at følge dem.

I jura ses natur oftest som en ting. Vi kan eje en skov, en ko, en sø på linje med at vi ejer et par bukser. Selvfølgelig er der regler som beskytter natur og dyr, men grundlæggende betragtes natur som objekter som på forskellige måder er underlagt vores behov og ejerskab. 

Det er et perspektiv som vi i dette afsnit vil forsøge at åbne op, når jeg taler med Ida Jacobsen, som jeg er jurist og har virksomheden Wild Law Denmark. For natur behøves ikke kun ses som et objekt. Great Barrier Reef i Australien og Pachamama (naturen) i Ecuador er blot nogle eksempler på hvordan man har forsøgt at gøre natur til retslige subjekter som eksisterer i egen ret. Det er blot noget af det som vi kommer ind på i dette afsnit, hvor vi kigger på naturen fra et juridisk perspektiv.

Endnu en gang skal vi ned til det lille fiskerhus med den grønne dør i Havnebyen på Sjællands Odde. Vi skal høre den sidste del af Hans og Einars fortælling om et liv på havet. Da vi forlod dem sidst, havde de fået deres egen båd og fundet den form for fiskeri som de godt kunne lide, men der er stadig meget tilbage at fortælle, og særligt elementerne får plads denne gang. Der bliver også plads til, hvordan den Kolde Krig kommer tæt på, stjernehimmelen til havs, hvordan fiskeriet bliver lagt på hylden og hvad et langt liv på havet sætter af aftryk i en. 

På Sjællands Odde, smukt beliggende ud til Kattegat og for foden af en stor bakke ligger den lille by Havnebyen. I Havnebyen ligger der et lille fiskerhus med en grøn dør. Når man er der, så kan man høre livet på havnen og bølgerne der brydes mod stranden. Fiskerhuset tilhører Einar og Hans. Einar og Hans er tvillinger og har levet af fiskeriet stort set hele deres liv, lige siden de fik deres første jolle som store drenge omkring 1960 til de lagde fiskeriet på hylden i 2019. I dette første afsnit af to får du den første del af deres fortælling om et liv med havet som følgesvend. Det bliver en fortælling om mågeægjagt på Anholt, de første store fangster, det tragiske tab af en bror og hvordan havmiljøet begynder at forandre sig.

Ting udvikler sig og det gør denne podcast også. Eller mere præcist. Nu får podcasten en titel som er mere retvisende for indholdet. Den skifter navn til Naturforbindelse. Du vil stadig kunne finde det gamle indhold her og der vil komme nyt til snart, men navnet vil fremover være Naturforbindelse. 

Når solen går ned og mørket sænker sig, får vi lyst til at trække indenfor. For urmennesket synes det er farligt derude. Men, måske er det ikke så sort/hvidt, for i mørket finder vi også et sanseligt og poetisk rum, som kan skabe forbindelse mellem os og naturen og mellem mennesker. Det er det vi skal snakke om i dette afsnit, hvor jeg går en tur ud i mørket med Alaya Riefenstahl, som er kunstnerisk leder for kunstfællesskabet MYRKR, som blandt andet skaber teaterperformances og lydvandringer hvor mørket spiller en central rolle. 

Det er i naturen, at vi bliver konfronteret med os selv. For naturen skaber både ro til indre refleksion og møder os samtidig på en måde, som fordrer et nærvær i krop og sanser. I dette afsnit af Udvikling, ser vi nærmere på hvordan disse karakteristika bruges i en terapeutisk kontekst, når jeg taler med lektor Henriette Nikolaisen om, hvordan man arbejder med naturbaseret intervention på Psykomotorikuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

(Afsnittet er del 3 af en serie som undersøger menneskets forhold til naturen gennem samtaler med personer som har en særlig vinkel på netop dette).

Intro musik NY Subway af Tvari

Nogle beskriver den tidsperiode vi er i som antropocæn og vores tilgang til verden som antropocentrisk. En tilgang hvor vi mennesker ser den klode vi lever på, som noget der eksisterer for at opfylde vores behov. Et alternativ til denne opfattelse kunne være at se verden fra et økocentrisk perspektiv, hvor forskellige livsformer ses som ligeværdige og vi mennesker også handler ud fra sådan en forståelse, men hvordan gør vi det?

Lyt med når jeg taler med Sif Østergaard Zachariassen om det. Det bliver en samtale som blandt andet kommer omkring økologisk opmærksomhed, solidaritet, intimitet og magi som omdrejningspunkter i en sanselig dannelse og endelig hvordan kunsten kan spille en rolle i forhold til at sætte os i andres og andets sted.

(Afsnittet er del 2 af en serie som undersøger menneskets forhold til naturen gennem samtaler med personer som har en særlig vinkel på netop dette)

Intro musik NY Subway af Tvari

Kan naturen hjælpe os med at blive mere kreative? Det korte svar er ja, det kan den godt, men spørgsmålet åbner også op for en lang række uddybende perspektiver som alle kredser om menneskets forhold og forbindelse til naturen. Dem vil vi forsøge at åbne op for i dette afsnit af Udvikling, hvor jeg taler med Trine Plambech, som er Director of Digital Sustainability i Alexandra Instituttet. Lyt med når vi taler om hvad det er naturen gør ved os? Hvordan vi kan forstå vores samspil med den? og sidst men ikke mindst hvad vi kan lære af den? 

(Afsnittet er del 1 af en serie som undersøger menneskets forhold til naturen gennem samtaler med personer som har en særlig vinkel på netop dette)

Intro musik NY Subway af Tvari

Når vi siger uddannelse eller skole tænker de fleste nok på fag som dansk, matematik, engelsk og lignende, men måske burde vi også have fag som relationer til andre mennesker, bevidsthed om selv og system tænkning. Det er noget af det, som vi kigger nærmere på i dette afsnit, når jeg tale med Mette Miriam Böll om Compassionate Systems Framework.