Netavisen Pio

Netavisen Pio

By Netavisen PioNews
Download on the App Store

Netavisen Pio episodes

  • De største politiske bevægelser i 2018
    I denne udgave af Pio-podcast kigger vi tilbage på 2018, og de politiske bevægelser vi har set i løbet af året. Vi runder blandt andet de gule veste i Frankrig, anti-eu og leave bevægelserne i forbindelse med Brexit, OK18 samt kritikken af finansministeriet og den finansielle sektor. Med i studiet har vi Peter Humlegaard (Folketingsmedlem for Socialdemokratiet og medlem af Europaudvalget), Pelle Dragsted (Folketingsmedlem for for Enhedslisten og demokratiordfører) og Lone Loklindt (Tidligere folketingsmedlem for Radikale Venstre og medlem af Frederiksberg Byråd). Værten er, som altid, Netavisen Pios chefredaktør, Jens Jonatan Steen.
    1 hr 1 min
  • Større fokus på psykiske lidelser – men er pengene fulgt med?
    Psykiske lidelser og behandlingen af dem fylder mere og mere i debatten. Heldigvis, men er pengene fulgt med? Hvordan sikrer vi, at psykiske lidelser kommer endnu højere op på den politiske dagsorden? Hvordan sikrer vi, at de, der lider af psykiske lidelser, får den hjælp, de har brug for? Hvordan sikrer vi endnu større åbenhed om psykiske lidelser?
    Vi dykker ned i problemet sammen med Camilla Fabricius (1. viceborgmester i Aarhus Kommune og folketingskandidat for Socialdemokratiet), Knud Kristensen (Formand i Landsforeningen SIND) og Katrine Sejersen (Som gentagne gange har været ramt af depressioner – og som er stået frem med hendes personlige historie i Netavisen Pio).
    Pio Podcast-vært er – som sædvanlig – Netavisen Pio’s chefredaktør, Jens Jonatan Steen.
    40 min
  • Pionererne: Episode 8 - Den socialdemokratiske fortælling
    Gæster: Historiker Martin Ejner Olsen Grunz og borgmester i Holbæk Christina Krzyrosiak Hansen
    I dagens 8. og sæsonens sidste episode af Pionererne skal vi tage et nærmere kig på den socialdemokratiske fortælling - i form af en række store farvestrålende malerier, som Socialdemokratiet har bestilt og udsmykket sit gruppeværelse med. Og det er jo blevet moderne, at fortælle sin historie. Særligt hvis man er socialdemokrat. Der skrives bøger, holdes foredrag, laves radio - og nu også spændende kunst.
    1 hr 8 min
  • Pionererne: Episode 5 - Den første hjerter dame
    Gæster: Lizette Risgaard og Nina Groes
    Kvindekamp er også arbejdskamp. Fagbevægelsen har været en central del af ligestillingskampen med eksempelvis KADs pres på LO for at støtte kravet om ligeløn. Nu har LO fået den første kvinde i spidsen for de knap 1 million medlemmer med den tidligere kontorassistent Lizette Risgaard. Lizette blev kendt for selv at sætte sit hold efter valget til formand. Hvordan har ligestillingskampen udviklet sig i fagbevægelsen? Er man nødt til at være hård i filten for at sidde på toppen af dansk fagbevægelse, og hvilke ligestillingskampe er de vigtigste i dag? Ligestillingspolitik er ikke ligefrem high politics på Christiansborg, men da #metoo sidste år eksploderede herhjemme åbnede det for en fornyet ligestillingsdebat. 80 procent af danske kvinder har på et tidspunkt været udsat for sexchikane. Er #metoo en mulighed for fagbevægelsen?
    56 min
  • Midtvejsvalg i USA: Bliver der sat stopklods for Trump?
    Den 6. november er der midtvejsvalg i USA og det får uden tvivl enorm stor betydning for USA's fremtid. Men hvad står der egentlig på spil både for Præsident Trump og for Demokraterne?
    Hvor er de vigtigste slag, hvad er de største navne som er i spil og hvad skaber størst spænding. Hvem er de nye spændende kandidater? Og måske det allervigtigste spørgsmål: Hvor meget fylder midtvejsvalget og hvad betyder det i forhold præsidentvalget i 2020?
    Det bliver alt sammen diskuteret i selskab med USA-eksperterne David Trads, Mette Nøhr Claushøj og David Troels Garby-Holm.
    48 min
  • Fra mismod til optimisme - fagbevægelsen har medlemsfremgang
    Kurven er knækket. Minus bliver til plus. Men hvad er opskriften på fagbevægelsens stigende medlemstal? I denne udgave af Pio-podcast forsøger vi at blive klogere på hvorfor der i den seneste tid har været medlemsfremgang i fagforeningerne og hvordan man kan fortsætte denne udvikling. Til at diskutere emnet har vi fået besøg i studiet af Kim Simonsen fra HK, Helena Mikkelsen fra FOA og Kresten Vendelboe fra Malerforbundet.
    45 min
  • Pionererne: Episode 2 - Kvinder med kant
    Gæst: Ritt Bjerregaard
    Ingeborg Hansen bliver i 1950 den første kvindelige parlaments-formand, da hun bliver formand for Landstinget. En overset og måske glemt del af Danmarks ligestillings-historie. Nok er Landstingets politiske betydning på det tidspunkt aftagende, men udnævnelsen kommer ovenpå et sværdslag i efterkrigsårene, hvor Ingeborg som den eneste i Rigsdagen stemmer imod at indføre dødsstraf – med tilbagevirkende kraft. Alligevel gør hun comeback. Hvordan lykkes hun med at holde fast i sit eget synspunkt i så højpolitisk en sag? Kan vi drage paralleller til politik i dag – er der forskel på, hvordan kvinder og mænd behandles? Skinger eller stålfast?
    Ritt Bjerregaard var selv blandt de første på en lang række poster. Blandt andet som formand for statsrevisorerne. Hun havde også sine meningers mod og lod sig ikke presse af folkedomstolen i pressen. Ritt har netop skrevet sine erindringer, hvor hun fortæller meget som kvindekampen som en gennemgående politisk kamp for hende. Hvorfor er det så vigtigt? Hvad kan vi gøre anderledes for at få flere kvinder frem på banen?
    57 min
  • Pionererne: Episode 1 - De første kvinder på magtens højborg
    Gæster: Jytte Hilden og Pia Fris Laneth
    For 100 år siden blev de første fire kvinder valgt ind i Folketinget, heriblandt Helga Larsen. Hun har i dag givet navn til Helga-netværket i Socialdemokratiet, der arbejder for flere kvinder i politik. Men hvorfor er der overhovedet behov for det i dag? Hvilken kamp lå forud for, at vi rent faktisk var så hurtigt fremme i ligestillingsskoene i Danmark? Og hvad var det Nina Bang kunne? Vi fremhæver ofte hvor langt fremme Danmark var med udnævnelsen af Nina Bang som verdens første parlamentarisk valgte minister i 1924. Men den næste kvindelige minister udnævnes først i 1947 og også i dag er der en underrepræsentation af kvinder i Folketinget og også i regeringen og indtil for nylig var kvinder repræsenteret med 0 i regeringens magtfulde udvalg.
    1 hr 3 min
  • Fagbevægelsen i en tech-tid
    'Oprør for Fremtiden' sådan hedder en ny bog fra to toneangivende SF'ere, der i deres analyse opstiller en række af de teknologiske gevinster og udfordringer, som vil ramme danskerne. Men hvordan undgår vi at synge maskinstormerens klagesang og hvordan finder vi de langsigtede løsninger? Vi undersøger hvordan vi bedst ruster os for fremtidens arbejdsmarked i selskab med LO's næstformand Nanna Højlund, politiker og forfatter Peter Westermann, formand for HK Kim Simonsen samt grundlægger af Hilfr Nicolai Søndergård Kjær.
    48 min
  • Valg i Sverige: Det kan Danmark lære af vores naboland
    Søndag d. 9. september 2018 er der valg i Sverige - og det tegner til at blive et jordskred. Mens alle elsker at nedgøre Sverige, så taler vi om, hvor lillebror Danmark kan lære af de blågule. Til at diskutere valget har vi besøg af Katrine Lester, tidligere viceborgmester på Frederiksberg, Mikael Jalving, forfatter og blogger på JP samt seniorforsker i udenrigspolitik Hans Mouritzen.
    40 min

About Netavisen Pio

From the publisher's feed

I Netavisen Pios to aktuelle podcast, ‘Faglige Stemmer’ og ‘Mogens og Holger Bider til Benet’, sætter vi hver uge fokus på politiske og faglige emner. Med kompetente gæster i studiet kan du blive klogere på de aktuelle samfundsrelaterede spørgsmål.