Tycho is a supercomputer hosted at the faculty of science HPC center.

Tycho is funded by a large collaboration of physicists at UCPH and tailor made to support computer driven scientific discovery including large-scale modelling, creating predictions for specific experiments and observations, and  data intensive analysis.

Current areas supporting Tycho include astrophysics, biophysics, astro-particle physics, and gravity.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Read about how to get access here:

https://nbi.ku.dk/english/research_infrastructure/tycho-supercomputer/

The Spin Qubit Pilot Line team, established in September 2024 and led by Assistant Professor Francesco Borsoi, operates within the NQCP infrastructure. Our team collaborates extensively with engineers and application scientists from both NQCP and the Quantum Foundry.

If you want to see what a day in our group could look like have a look at Fabian showing his typical day at NQCP: 

Da Iris Fernandes under sit ph.d.-projekt studerede kalkformationerne på Stevns Klint, skulle det vise sig, at hun ved en tilfældighed kom til at udvikle en helt ny metode til at tolke skyggerne i billeder, der ville blive essentiel i kommende rummissioner.

Sammen med sin vejleder udviklede hun en algoritme, der kan tegne et billede af landskabet og bruges til at lave et brugbart topografisk kort over Månen.

Et kort, der potentielt er langt mere detaljeret, end hvad vi har i øjeblikket, hvor 1 pixel svarer til 60 X 60 meter. Med Iris' metode kan vi komme helt ned på en 20- 30 cm pr. pixel.

Iris fortæller også om, hvordan hendes nysgerrighed for naturvidenskaben gjorde at hun endte på Niels Bohr Institutet i København.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Læs mere på Temasiden

Så tidligt som i 2025 vil NASA vende tilbage til månen, hvor man vil udforske nye områder på Månen, især de områder, der er indhyllet i permanent skygge, hvor bl.a. is og andre farer gemmer på ukendte overraskelser om planetens overflade.

Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet er i front med en ny metode, der kan producere et mere detaljeret billede af Månens overflade langt hurtigere, end man har set hidtil, og ved langt lavere computerkraft.

Da Iris Fernandes under sit ph.d.-projekt studerede kalkformationerne på Stevns Klint, skulle det vise sig, at hun ved en tilfældighed kom til at udvikle en helt ny metode til at tolke skyggerne i billeder, der ville blive essentiel i kommende rummissioner.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Læs mere på Temasiden

Albert Schliesser forsker i kvantefysik, og især i hvordan synlige objekter bevæger sig ifølge kvantemekanikkens love. Han er en pioner indenfor studiet af kvantefysikkens afledte effekter og muligheder i moderne teknologier.

Albert Schliesser og hans forskergruppe har bl.a. udviklet teknologier til at fremstille og arbejde med perfekte mekaniske membraner, som bevarer deres kvantetilstand i rekordlang tid og som kan kobles med lys, mikrobølger og elektronspin i faste stoffer. Hans forskning berører grundlæggende spørgsmål ved overgangen mellem kvantefysik og klassisk fysik. Samtidig arbejder Albert Schliesser med en række konkrete anvendelser, f.eks. udstyr til magnetisk billeddannelse på nanoskala og komponenter i netværk af superledende kvantecomputere.

Som én af verdens førende forskere på sit felt har Albert Schliesser udviklet komponenter til sin egen og internationale kollegers forskning. Han har gjort grundlæggende opdagelser og har demonstreret flere praktiske anvendelser. Albert Schliessers arbejde har stimuleret udviklingen af hele forskningsfeltet og har muliggjort grundforskning såvel som anvendelser inden for ekstremt præcise sensorer og kvanteinformationsbehandling. Albert Schliesser er også en innovativ entreprenør.

Hans forskning har ført til fire patenter, og han har grundlagt en dansk start-upvirksomhed, hvor han selv fungerer som videnskabelig direktør. Albert Schliesser har udgivet mere end 100 fagfællebedømte artikler, heraf flere i de allerbedste videnskabelige tidsskrifter. Mange af artiklerne er blevet til i samarbejde med partnere fra universiteter i hele verden, herunder California Institute of Technology, Cambridge University og Eidgenössische Technische Hochschule Zürich. Som taler og oplægsholder bliver Albert Schliesser hyppigt inviteret til konferencer og seminarer verden over, bl.a. på topuniversiteter som Harvard, Stanford og Sorbonne. Hans forskning er støttet af både danske og internationale bevillinger, herunder fra European Research Council, Novo Nordisk Fonden og Danmarks Frie Forskningsfond.

Albert Schliesser er 45 år og blev ansat som professor på Niels Bohr Instituttet allerede som 37-årig. Han blev kandidat i fysik fra Münchens Tekniske Universitet i 2005 og opnåede ph.d.-graden i fysik i 2009 fra Ludwig Maximilian Universitetet i München. Efterfølgende har Albert Schliesser været postdoc ved Max Planck Instituttet og ved École i Lausanne. Han kom til Niels Bohr Instituttet som forskningsassistent i 2013, inden han i 2015 blev lektor. Allerede året efter blev han udnævnt til professor. Albert Schliesser underviser på flere kurser og har været vejleder og rollemodel for adskillige ph.d.-studerende og postdocs.

Han har haft og har en lang række udvalgs- og tillidsposter, bl.a. som ph.d.-koordinator og chair på en Gordon Research Conference. Endelig agerer han bedømmer på internationale paneler og for internationale tidsskrifter.

Video: Kristoffer Juel Poulsen

Vi har fået et spørgsmål, som er helt i Niels Bohrs ånd, det handler nemlig om atomfysik. Niels Bohr, han er jo kendt for at komme med en model af atomet, som kan forklare rigtigt meget om kvantemekanik.

Modellen minder lidt om solsystemet, hvor man har en positiv ladet kerne, en kompakt kerne, som er omgivet af elektroner, som sidder i forskellige energitilstande. Hvis man tilfører atomet noget energi, så kan man få en elektron til at ryge op i en anden energitilstand.

Og så kan den sidde der lidt, og så falde ned igen, og så udsende energien som en ny foton. Men energien af den foton, der kommer ind, den skal matche fuldstændig energiforskellen mellem de to energitilstande.

Hvis den har lidt for høj energi, eller hvis den har lidt for lav energi, så ryger den lige igennem. Og vi har så fået et spørgsmål fra Steen, som spørger: Er det virkelig rigtigt, at den energi som fotonen har, skal matche 100% energiforskellen mellem tilstanden her?

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

I januar 2025 samledes omkring 80 forskere i København i et ugelangt symposium for at fremlægge deres resultater fra EGRIP-projektet. Det foregik i Videnskabernes Selskab, og var et resultat af 9 års feltarbejde på den Grønlandske indlandsis, dog afbrudt af 2 års COVID i 2020 og 2021.

Omkring halvdelen af de 80 fremmødte kommer fra fra Canada, USA, Japan, Korea og de fleste lande i Europa, og det er lige præcis hvad der er plads til i Videnskabernes Selskab.

Efter syv års boring var de gennem 2670 meter indlandsis nede ved grundfjeldet, og nu havde projektet nået sin afslutning, altså den del af projektet, der foregår ude i felten.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Se mere her: https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/nyheder/der-sker-hos-pice/det-internationale-egrip-projekt-afsluttet-i-videnskabernes-selskab-i-koebenhavn/

Niels Bohr Institutets brevkasse Spørg om Fysik:
Vi har fået et spørgsmål fra Tanja, som gerne vil vide hvorfor James Webb-teleskopet ligger så meget længere væk fra Jorden end Hubble-teleskopet. Hvor Hubble Space-teleskopet kun ligger 500 km væk fra Jorden, så ligger James Webb-teleskopet hele 1,5 millioner km væk. Hvorfor, spørger Tanja?

Hun vil også meget gerne vide, hvordan man fik transporteret og placeret teleskopet så langt væk fra Jorden, og hvorfor det skulle placeres lige præcis i det område med den afstand fra Jorden.

Mere om det i videoen. Peter Laursen har svar på det hele her i brevkassen Spørg om Fysik, hvor han også demonstrerer sin hjemmelavede James Webb-model af pap og papir.

Video: Ola Jakup Joensen, Niels Bohr Institute.

Hvis du vil vide mere:

• Brevkassen Spørg om Fysik

• NBIs Fysikleksikon