To amerikanere og en japaner er løbet med Nobelprisen i medicin for deres forskning i såkaldt 'perifer immuntolerance' - det vil sige den mekanisme, der afholder vores immunsystem fra at angribe kroppens egne organer.

De tre forskere har været med til at opdage og identificere 'regulatoriske T-celler': En type af celler i immunforsvaret, der agerer som sikkerhedsvagter, så immunsystemet ikke angriber kroppen, skriver Nobelprisen på sin hjemmeside.

Opdagelsen bliver i dag brugt til at udvikle nye behandlingsformer mod kræft og autoimmune sygdomme.

Årets nobelprismodtagere i kategorien er:

Mary E. Brunkow, Institute for Systems Biology, Seattle, USA

Fred Ramsdell, Sonoma Biotherapeutics, San Francisco, USA

Shimon Sakaguchi, Osaka University, Japan

Ifølge Nobelprisens pressemeddelelse opdagede Shimon Sakaguchi i 1995 en ny slags immunceller, der beskytter kroppen mod autoimmune sygdomme.

"Det var en helt banebrydende opdagelse," siger Per Thor Straten, der er professor ved Herlev Hospital.

"Sakaguchi var den første til at vise, at regulatoriske T-celler faktisk findes. Det lagde grundstenen for vores forståelse af, hvordan immunforsvaret fungerer."

Indtil Shimon Sakaguchis opdagelse mente mange forskere, at potentielt skadelige immunceller blev elimineret i organet thymus - en proces kaldet 'central immuntolerance'. Han påviste, at der også findes celler, der udfører funktionen perifert i kroppen.

Det var ikke helt uventet, at professor Shimon Sakaguchi ville løbe med prisen før eller senere. I hvert fald ikke for lektor Jonas N. Søndergaard, der arbejdede sammen med ham på universitetet i Osaka fra 2020 til 2024.

"Det er helt fantastisk og meget velfortjent, at Sakaguchi sensei fik prisen," siger han til Videnskab.dk.

Selvom Jonas N. Søndergaard nu forsker ved Institut Pasteur de Lille i Frankrig, holder han konsekvent fast i at kalde Sakaguchi for 'sensei', der er en respektfuld tiltaleform i Japan for en læremester eller person med meget stor ekspertise og autoritet.

"Han var selv for beskeden til at tale om det, men vi andre på laboratoriet snakkede hvert år om, at det kunne være nu, han ville få den."

Jonas N. Søndergaard har generelt kun gode minder om sit samarbejde med den nobel-vindende immunolog.

"Han var rigtig god at arbejde sammen med. Han har været i feltet i mange år, men holder sig stadig opdateret på al ny forskning på området. Det er vildt, at han har fået prisen, men lidt ærgerligt, at det er, lige efter jeg har forladt Osaka i december."

Opdagelsen af de regulatoriske T-celler blev senere kædet sammen med genforskning, som de to amerikanske nobelpris-vindere udgav i 2001. Her opdagede de igennem museforsøg en mutation i et gen, som de navngav Foxp3, der hænger sammen med farlige autoimmune sygdomme.

Det var i øvrigt Shimon Sakaguchi selv, der et par år siden nåede frem til, at Foxp3 styrer udviklingen af de celler, han identificerede tilbage i 1995.

"Den kobling har haft en enorm betydning for forskningen i autoimmun sygdom," siger Katrine Schou Sandgaard, der blandt andet forsker i børns immunforsvar.

"Den har gjort det muligt at forstå, hvordan man potentielt kan styrke eller svække de regulatoriske T-celler, afhængigt af hvilken sygdom man vil behandle. Ved autoimmune sygdomme som diabetes-1 eller leddegigt skal man forsøge at styrke dem. Ved kræft skal man forsøge at svække dem."

Hun siger dog, at de tre forskeres opdagelser stadig ikke har ført til udbredelsen af ny behandling mod kræft og autoimmune sygdomme.

"Men der forskes intenst i det, og vi håber, at den viden kan bane vej for nye terapier i de kommende år," afslutter Katrine Schou Sandgaard.

Videnskab.dk dækker alle de videnskabelige Nobel-priser. Du kan følge med i vores live-dækning og blive klogere på årets vindere på vores Nobel-temaside.