Kulturmagasinet

Nu kommer robotterne altså


Listen Later

(02:19) Den her gang kommer de altså for alvor - robotterne! En ny internetrobot, som man kan chatte med, demonstrerer en kunstig intelligens på så højt niveau, at den ligefrem kan give grå hår i hovedbunden på gymnasielærere. Den nye kunstige intelligens kan nemlig løse opgaver på et aldeles tilfredsstillende niveau, og det åbner døren for, at eventuelt dovne elever kan få robotten til at lave deres lektier, også i de kreative fag. Gæster: Mads Viktor Hartvig Hansen, tech-iværksætter og podcastvært på tech-podcasten 'Spøgelset i maskinen'. Rune Schmidt, gymnasielærer på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse.
(14:39) 'På tirsdag skal jeg dø' er titlen på en ny miniserie hos Danmarks Radio, som handler om Preben Nielsen, der efter en arbejdsulykke bliver lammet fra halsen og ned, og som derfor beslutter sig for at rejse til Belgien for at få hjælp til at dø. Dokumentaren får kritik for at være handicapfobisk, men ifølge journalist og medvirkende Anders Lund Madsen er det først og fremmest en fortælling om Preben Nielsen, hvis livsomstændigheder har ændret sig i så tragisk retning, at han ikke længere ønsker at være i live. Gæster: Ditte Guldbrand Christensen, medlem af Muskelsvindfondens Repræsentantskab, kørestolsbruger og medstifter af det handikapaktivistiske netværk Ikke Død Endnu. Anders Lund Madsen, journalist og TV-vært.
(30:39) Besparelser og strategier i DR har ad flere omgange ført til, at live-formater flyttes fra flow-TV til digital streaming. Det går ud over det store fælles nu, og DR begår ifølge tidligere Deadline-vært en fejl ved at overse vigtigheden af livefjernsyn. Spørgsmålet er derfor, om DR svigter et public-service ansvar for at binde os sammen ved at skabe store fælles fortællinger, som vi alle sammen forholder os til på samme tid? Gæst: Lotte Folke, redaktionschef Opinion Politiken og tidligere Deadline-vært
(45:57) For teatret handler alt om at være tilstede her og nu og dermed eksemplificerer teatret som kunstart det store fælles nu, om end det sker i mere fysisk grad og på mindre geografisk skala end livefjernsyn. Teatrets live-oplevelse gør det til et væsentligt modtræk den bevægelse i retning af det digitaliserede og det individuelle, som vi ellers ser overalt i samfundet. I sidste ende er det at komme ud af døren og tage et sted hen for at opleve noget sammen med andre mennesker et værn mod ensomhed, mener teateranmelder. Gæst: Jakob Steen Olsen, teateranmelder Berlingske
Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Esben Kvist Lund

See omnystudio.com/listener for privacy information.

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

KulturmagasinetBy RADIO IIII


More shows like Kulturmagasinet

View all
Techtopia by RADIO IIII

Techtopia

0 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

27 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Monarkiet by RADIO IIII

Monarkiet

0 Listeners

Ingen dumme spørgsmål by RADIO IIII

Ingen dumme spørgsmål

1 Listeners

Mediemøllen by RADIO IIII

Mediemøllen

0 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

14 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

0 Listeners

Specialklassen by RADIO IIII

Specialklassen

1 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

87 Listeners