En mand ligger på asfalten bag en bil i indre København. Han er tynd og forbrændt af solen i ansigtet og på armene. Han ligger meget stille.

Flere kommer over og bøjer sig ned. Èn ringer til sociolancen og siger i telefonen: "Han har stikmærker på armene og er ikke til at få kontakt med".

Lige nu er virkeligheden for stofmisbrugere og udsatte borgere i Danmark, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Melde sig ledige digitalt cirka to gange om ugen, regelmæssigt søge jobs og deltage i diverse CV-workshops sammen med hr. og fru Danmark.

Men det er svært at søge job, når man ligger på gaden og er bevidstløs.

I en ny såkaldt værdighedsreform vil SMV-regeringen sørge for, at udsatte borgere bliver "fritaget for arbejdsmarkedets krav".

De vil ikke længere blive trukket i kontanthjælpen, hvis de ikke får talt med Anne fra jobcenteret hver uge. Derudover ønsker de blandt andet at:

Droppe konfiskering af stoffer til eget forbrug hos mennesker med alvorligt misbrug

Udvide åbningstider for stofindtagelsesrum og etablere flere rundt omkring i landet

Øge muligheden for at bidrage til samfundet på egne præmisser

Men hvad siger forskerne om den nye reform? Vil den hjælpe udsatte borgere, der kæmper med psykiske lidelser, stof- eller alkoholmisbrug?

Den nuværende politik, der former reglerne for vores ledighedssystem, er mildest talt "et stramt reguleret felt".

Sådan siger Sabina Pultz, der er socialpsykolog og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, og uddyber:

"Dagpengeloven var for eksempel 30.000 sider lang tilbage i 2017. Nogle kunstnere lavede på et tidspunkt en performance, hvor de printede den ud og lagde siderne på en lang række. Den målte vist flere kilometer i længden".

Derfor er det nye værdighedsudspil kærkomment, fordi det reducerer nogle af de mange krav og regler, mener Sabila Pultz.

Derudover gør det nye udspil også op med jobcentrenes måde at møde udsatte borgere på. Jobcentrenes politik er nemlig formet på baggrund af en økonomisk teori, der har til formål at forme adfærd ved at belønne og straffe, forklarer hun videre.

"Idéen er, at hvis ikke man aktiverer, kontrollerer og truer med sanktioner, eller reglerne ikke overholdes, så vil folk bare være inaktive og måske endda udnytte systemet og være dovne," siger Sabina Pultz.

En metode, der kan være intimiderende nok for mennesker uden et misbrug eller en psykisk lidelse.

Det at være jobsøgende er nemlig i forvejen ofte fyldt af skam hos de ledige. Mange har også en følelse af, at samfundet har mistillid til en, pointerer arbejdsmarkedsforskeren.

"Men hvis man har et misbrug, er alt det her pres bare helt urimeligt. Og slet ikke til at håndtere," siger hun.

Hun laver et fiktivt eksempel med en borger, som hun kalder 'Søren'.

"Søren er afhængig af heroin. Han får taget sin kontanthjælp, hvis han ikke lever op til kravet om at være aktivt jobsøgende. Men det giver jo ingen mening," siger Sabina Pultz og tilføjer:

"Derfor er det rigtig godt, at de mest udsatte bliver frisatte for de her krav om rådighed i den nye reform".

Samme pointe går igen hos Esben Houborg, der er lektor på Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, København.

"De her krav fra arbejdsmarkedet kan være en stor belastning for misbrugere. Så hvis man kan fjerne nogle af de krav, synes jeg, det er rigtig godt," siger han.

Dog er det ikke al kontakt med jobcenteret, som udsatte borgere bliver pressede af, nuancerer Esben Houborg.

"Jeg ser også eksempler på mennesker, der har gavn af at tale med sagsbehandlere, der forstår dem og deres situation og måske får dem over i noget misbrugsbehandling," forklarer han og tilføjer:

"Men der er det jo egentlig bare søde mennesker, der forstår, at det ikke er hos jobcenteret, at de her mennesker kan få hjælp. Det er i behandlingstilbud for stofafhængighed".

For selvom langt de fleste har et ønske om at bidrage til samfundet, er det urealistisk for mennesker i massive misbrug at få et fuldtidsarbejde på almindelige vilkår, mener Esben Houborg.

D...