Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Nuttede dyr på nettet gør det til et mere positivt sted, ifølge studie


Listen Later

Tænk, hvis sociale medier var fyldt med lodne killinger, legesyge hvalpe og smilende chimpanser. Hvilket sted ville det ikke være?
For et nyt studie viser, at hvis vi ikke kun liker, men deler søde dyrefotos på sociale medier, skaber det en positiv online oplevelse - et 'digitalt følelsesmæssigt møde'.
Det skriver Concordia University i en pressemeddelelse.
I studiet, der er udgivet i Journal of Consumer Research, skriver forskerne, at når man deler videoer og billeder af nuttede dyr med sine nære, fungerer det som en måde at vise kærlighed på.
Det kan sammenlignes med, når pingviner deler småsten med andre pingviner for at finde sin potentielle mage, også kaldet 'pebbling'.
Forskerne tog udgangspunkt i Instagram og interviewede folk, der står bag sociale medieprofiler om dyr, samt profilernes følgere. Ved at bruge deres personlige oplevelser undersøgte forskerne, hvordan et nuttet dyrebillede spreder sig på nettet.
"Skabelsen, forbruget og cirkulationen af dyrefotos er blevet et socialt fænomen," siger professor Zeynep Arsel, medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
Selvom de søde dyrefotos kan fungere som en form for kærlighed delt mellem venner og familie, kan også store sociale medieprofiler samle billederne op og nå ud til et større publikum. Dermed kan man få den samme positive oplevelse mellem flere mennesker, som hvis man havde delt billedet mellem to personer, skriver forskerne.
Tidligere forskning har også vist, at delingen af memes med dine tætteste faktisk kan have en betydningsfuld rolle for forholdet.
Så du kan roligt dele de hundebilleder med dine nærmeste!
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk