Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Ny behandling mod mavekræft: "Meget opløftende" resultater


Listen Later

Patienter med fremskreden mavekræft levede længere efter at have modtaget CAR-T-immunterapi.
Behandlingen går ud på, at T-celler (en form for immunceller) bliver udtaget fra patienten. Cellerne genredigeres, så de kan opspore og dræbe kræftceller. Derefter føres de tilbage i kroppen.
Metoden har vist sig at være livreddende for enkelte patienter med blod- og lymfekræft, hvor andre behandlingsmuligheder har slået fejl.
Nu undersøges behandlingen også til andre former for kræft såsom mavekræft.
Her viser et nyt kinesisk studie, at patienter med mavekræft, som fik CAR-T-celleterapi, levede 40 procent længere end de patienter, der modtog standardbehandling. Resultaterne er offentliggjort i det det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift The Lancet.
Det er spændende resultater, siger Else Marit Inderberg, som forsker i immunterapi mod kræft på Oslo Universitetshospital.
"Indtil nu har CAR-T-celler for det meste været effektive mod blodkræfttyper og ikke så effektive mod solide tumorer (fastsiddende tumorer, red.)."
Det kinesiske studie er den første randomiserede, kontrollerede undersøgelse af CAR-T-behandling mod solide tumorer som ved lungekræft eller brystkræft.
Studiet havde altså en kontrolgruppe, der fik standardbehandling, og deltagerne blev tilfældigt fordelt i to grupper.
156 patienter indgik i gruppen, der modtog CAR-T-behandling, og 52 patienter i gruppen, der fik standardbehandling.
Den mediane (den midterste værdi i et sorteret datasæt) overlevelse var 7,9 måneder i immunterapigruppen, sammenlignet med 5,5 måneder i kontrolgruppen.
Derudover havde CAR-T-gruppen 3,25 måneder uden sygdomsforværring mod 1,77 måneder i gruppen med standardbehandling.
"Det er meget opløftende," siger Else Marit Inderberg.
"Men det er klart, at selvom patienterne levede 40 procent længere, så er overlevelsen stadig ikke lang. Behandlingen er dyr, så vi bliver nødt til at forbedre effekten, hvis det er noget, vi skal bruges i større omfang."
Else Marit Inderberg tilføjer, at patienterne i studiet var meget syge. De fleste havde allerede været igennem mindst to tidligere behandlingsforløb.
I dag mangler en god behandling for patienter med fremskreden mavekræft, og prognosen er dårlig.
Det er positivt, hvis man finder noget nyt, der virker, siger Else Marit Inderberg. Hun tror også, at prisen på CAR-T-behandling gradvist vil falde med tiden.
Else Marit Inderberg forklarer, hvad udfordringerne er ved at bruge CAR-T mod solide tumorer.
"Der er mange forhindringer. Når man bruger CAR-T-celler mod blodkræft, sættes de ind i blodet. Her er det meget nemmere for dem at møde kræftcellerne, fordi de befinder sig samme sted."
Solide tumorer kan derimod være indkapslet i 'støttevæv', som danner en barriere. Derudover handler det også om at finde det rette angrebspunkt.
"Ved B-cellekræfttyperne, som CAR-T bruges mod, dræber CAR-T-cellerne alle B-celler, både tumorcellerne og de raske B-celler. Men man kan godt leve uden."
Men hvis CAR-T-cellerne derimod angriber kræft i et organ, og noget andet i organet samtidig bliver ødelagt, så kan man måske ikke overleve det.
Det gælder derfor om at finde et antigen, man kan rette angrebet mod, som enten ikke findes på sundt væv eller kun i meget små mængder.
"CAR-T-celler ser kun det, der findes på overfladen af kræftceller. Der er meget få proteiner på overfladen, som er helt specifikke for kræftceller og slet ikke findes på rask væv."
Havde forskerne fundet et godt mål for mavekræft?
"Ja, det gav i hvert fald lav nok toksicitet til, at det var sikkert nok at give."
Der var dog udbredte og alvorlige bivirkninger ved CAR-T-behandlingen i studiet. En af bivirkningerne er det såkaldte cytokinfrigørelsessyndrom, som forekom hos 95 procent af patienterne.
"Det betyder, at der opstår meget kraftig inflammation hos disse patienter. Det er en almindelig bivirkning ved denne type behandling. Vi ved nu, hvordan vi skal håndtere det, men det er klart, at man ikke har det særligt godt," siger Else Marit Inderberg.
Men ikk...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk