Rensdyr vil sandsynligvis opleve et fald i bestanden af en størrelsesorden, der sjældent er set i de seneste 21.000 år, som følge af klimaforandringer.

Det er hovedkonklusionen i vores nyligt publicerede forskning om rensdyrbestandenes historiske modstandsdygtighed.

Rensdyr, som har den største og nordligste udbredelse af alle hjorte, er en majestætisk art med en bemærkelsesværdig tilpasning til de kolde arktiske miljøer i Eurasien og Nordamerika.

Selvom de tidligere har overlevet store klimatiske udsving, kan fremtidig global opvarmning medføre et drastisk fald i bestandene.

Opvarmningen i arktiske miljøer, som er ekstremt følsomme over for klimaforandringer, forventes at blive dobbelt så stor som det globale gennemsnit.

I vores forskning simulerede vi, hvordan rensdyrbestandens størrelse har ændret sig som reaktion på klimaforandringer siden seneste istid og frem til i dag, og vi projicerede udviklingen frem til år 2100.

Det gjorde det muligt direkte at sammenligne hastigheden på både tidligere og fremtidige fald i bestanden.

Vi valgte at se 21.000 år tilbage, fordi Arktis' klima tidligere har ændret sig brat, med temperaturstigninger på op til 10 grader i områder som Grønland på blot få årtier.

Vi antog, at vi ville være bedre i stand til at forudsige deres sårbarhed over for fremtidige klimaforandringer, hvis vi kunne identificere de egenskaber, der hjalp rensdyr med at overleve disse tidligere opvarmningsperioder.

Derfor kombinerede vi fossiler og historiske observationer med klimarekonstruktioner for at kortlægge rensdyrs habitat-egnethed på tværs af regioner og tid i høj opløsning. Derefter brugte vi computermodeller til at simulere, hvordan bestandene reagerede på ændringer i miljøernes egnethed efter den seneste istid.

Vi fandt, at rensdyr var i stand til at overleve tidligere klimatiske udsving takket være deres evne til at leve i forskellige miljøer, bevæge sig over lange afstande og overleve på trods af et lille antal.

Når vi imidlertid fremskrev disse modeller i tid, opdagede vi, at disse egenskaber måske ikke er nok til at sikre fremtidige bestande.

Hvis der ikke gøres noget for at afbøde klimaforandringerne, forudser vi et fald på 58 procent i bestandens størrelse på tværs af hele artens geografiske udbredelse frem mod år 2100.

Faldet i Nordamerika vil sandsynligvis blive det mest alvorlige, med et forudsagt fald på 84 procent som følge af opvarmningen i Arktis.

Det skyldes, at Nordamerika forventes at blive den region, der vil miste de største områder af levesteder, som er egnede for rensdyr, på grund af klimaforandringer og andre menneskelige effekter på landskabet.

Selv under et mere optimistisk klimascenarie med mindre temperaturforandringer forventer vi stadig, at de nordamerikanske rensdyrbestande vil opleve store tab.

Det peger på, at det nylige fald, der er observeret i store rensdyrflokke, forventes at fortsætte ind i fremtiden.

Trusler, der ikke er direkte inkluderet i vores modeller, som sygdomme, ekstreme vejrbetingede massedødsfald og ureguleret jagt, kan yderligere forværre klimaforandringernes konsekvenser for rensdyrbestandene.

Dramatiske fald i rensdyrbestandene kan få vidtrækkende økologiske konsekvenser.

Takket være deres fødeadfærd hjælper rensdyrene både med at afværge skovenes spredning mod nordlige breddegrader og opretholde tundraens plantediversitet.

På denne måde spiller rensdyr en nøglerolle i at bevare sunde tundramiljøer. Et fald i tundraens plantediversitet påvirker kulstofoptagelsen, jordens næringsstoftilgængelighed og endda, hvor godt landskabet reflekterer lys.

Derfor vil et fald i rensdyrbestandene have afledte effekter på tundraens økosystemer, som yderligere vil accelerere den klimatiske opvarmning.

Det drastiske fald i rensdyrbestandene vil have konsekvenser, der rækker ud over Arktis' naturlige miljø.

For mange oprindelige arktiske samfund er rensdyr uundværlige. Mennesker i disse områder er afhængige af rensdyr til føde og økonomi, kulturel identitet og en generel følel...