Regeringen har meldt ud, at Danmark vil opruste sit forsvar og blandt andet investere i såkaldte 'langdistance-missiler'.

Det er første gang i Danmarkshistorien, at vi investerer i den slags våben, og statsminister Mette Frederiksen kaldte da også beslutningen for et "et paradigmeskifte" i dansk forsvar.

Men hvordan virker den her type missiler? Og er de nødvendige?

For militæranalytiker og officer i Søværnet Jens Wenzel Kristoffersen er svaret på det sidste spørgsmål klart:

"Det er helt essentielt for et forsvar, at man også kan kunne svare direkte tilbage på et angreb. Så jeg vil sige, at det er på høje tid, at Danmark investerer i den her type militærudstyr," siger han til Videnskab.dk.

Jens Wenzel Kristoffersen er også tilknyttet Københavns Universitets Institut for Statskundskab, men i denne artikel udtaler han sig som selvstændig militæranalytiker.

De langtrækkende missiler skal kunne modsvare missilangreb fra eksempelvis Rusland, der i øjeblikket anses for at være den største trussel for Danmark rent sikkerhedspolitisk, forklarer han.

"Missilerne sikrer simpelthen, at vi kan skyde et missil hele vejen fra København til Moskva. Så at sige give tilbage af samme skuffe, hvis russerne skulle finde på at angribe os," siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Jens Wenzel Kristoffersen understreger dog, at det i øjeblikket er usandsynligt, at russerne reelt vil sende missiler mod Danmark.

"Så den her investering er mere et led i en afskrækkelsesstrategi, hvor vi i Danmark prøver at kommunikere: 'Hvis I prøver på noget, får I det samme lige tilbage i hovedet'," siger han.

Dog kan situationen ændre sig, hvis krigen med Ukraine stopper, lyder det fra militæranalytikeren.

"Så kan der være et nyt trusselsbillede, fordi russerne vil få frigjort et stort antal landstyrker, der kan bruges til at angribe eksempelvis de baltiske lande eller Polen," forklarer Jens Wenzel Kristoffersen.

Det vil dog aldrig være Danmark, der selvstændigt beslutter at lave en modoffensiv mod eventuelle russiske angreb:

"Det vil altid være NATO, der tager den beslutning og er afsender på eventuelle forsvarsangreb," uddyber Jens Wenzel Kristoffersen.

Ifølge Alexander Tetzlaff, der er major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, kan regeringens udmelding om at investere i langdistance-missiler have forskellige konsekvenser.

"På den ene side kan det give mening, at man vil investere i forsvarsudstyr, der kan svare igen på angreb. Ligesom en kampvogn uden kanon bliver lidt nytteløs, hvis fjenden angriber igen og igen," siger han til Videnskab.dk.

Samtidig er det ifølge Alexander Tetzlaff "overraskende" og "ret stort" at Danmark ændrer sin forsvarspolitiske strategi så fundamentalt.

"Vi har altid forsøgt at holde lav profil ligesom under Den Kolde Krig. Det her vil sandsynligvis blive opfattet af russerne som en optrapning af konflikten. Så vi skal altid overveje konsekvenserne af at være mere offensive, og hvordan det bliver opfattet af russerne," mener han.

Der er altså flere mulige konsekvenser af selve investeringen i de nye missiler. Men hvad kan den her type våben overhovedet?

Der findes både langdistance-missiler, der kan flyve rundt om hele Jorden - de såkaldte 'ballistiske missiler' og andre mere traditionelle krydsermissiler, der kan flyve mellem et par hundrede og op til lidt mere end tusinde kilometer. Og så findes der såkaldte 'hypersoniske missiler', der flyver hurtigere end lydens hastighed.

"Det er vigtigt at slå fast, at vi endnu ikke aner, hvad det er for nogle konkrete langtrækkende missiler, der er tale om," siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Alligevel har han nogle bud på, hvilke det kunne være, og hvad de kan bruges til.

Et af de missiler, Jens Wenzel Kristoffersen peger på som en mulighed for dansk investering, er det amerikanske Tomahawk-missil.

Det er et såkaldt 'krydsermissil', der drives frem af en jetmotor og kan flyve flere cirka 1.600 kilometer gennem luften og ramme målet meget præcist og med stor spræ...