Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Nyopdaget dinosaur havde superkløer


Listen Later

En ny analyse af et fossil afslører ny kødædende dinosaurart med kæmpe kløer og særdeles stærk kæbe.
Det skriver Phys.org.
Dinosauren er udgravet i det nuværende Mongoliet, og den har fået navnet Shri rapax. Den er en del af velociraptor-familien, som du måske kender fra Jurassic Park-filmene.
Her havde Steven Spielberg godt nok gjort dem større, end de var, men deres udseende og karakter havde stadig hold i palæontologien:
Velociraptorer er rovdyr, som er kendt for at være hurtige på benene.
Shri rapax adskiller sig fra sine slægtninge i velociraptor-familen ved at have særligt stærke og brede hænder. Det tyder på, at netop denne art havde sin helt egen måde at jage på.
Samtidig havde den en særlig stor tommelfingerklo, der var halvanden gang så lang, som det næste fingerled.
Forskerne bag studiet, som er udgivet i tidsskriftet Historical Biology, mener, at dinosauren brugte sine hænder mere aktivt til at fange og fastholde sit bytte.
Dens kæbe og tænder var også kraftigere, så den kunne bide hårdere.
Alt tyder på, at Shri rapax kunne jage større og stærkere byttedyr end andre velociraptorer, og at den dermed undgik større konkurrence om føde.
Fundet hjælper forskere med at forstå den store variation af kødædende dinosaurer i Mongoliet under kridttiden. De forskellige arter kunne leve side om side, fordi de specialiserede sig i forskellige typer bytte, og ikke skulle konkurrere om maden.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk