
Sign up to save your podcasts
Or


🎧 Nyt afsnit i serien om "Fagforeningsdrama og vilkår i fysioterapien" ! 💪
I denne episode taler jeg med Mathias Holmquist, næstformand for den nye brancheforening Danske Praktiserende Fysioterapeuter, der kæmper de selvstændige fyssers kamp! Vi dykker ned i, hvorfor foreningen blev startet, hvad de kan tilbyde deres medlemmer, og hvordan de ser på den nye fagforeningssituation. Vi tager selvfølgelig også en snak om vilkårene i branchen – herunder ydernummersystemet, lønvilkår og praksisoverenskomster.👂
En spændende og lærerig snak, som du ikke vil gå glip af – også selvom du ikke er selvstændig fysioterapeut! 🎙️
🚨 P.S - Stay tuned! I de næste 2 afsnit taler jeg med hhv. Signe Børsting (formand for den nye fagforening) og Jeanette Præstegaard (formand for Danske Fysioterapeuter). Der er meget at komme efter!
Rigtig god fornøjelse!
Velkommen til første afsnit i en ny serie, hvor jeg undersøger vilkårene for fysioterapeuter og det fagforeningsdrama, der har præget de seneste par måneder. 🎧 I dette afsnit deler Anne Sofie Raunsbæk sin personlige fortælling om, hvordan hun knækkede nakken på vilkårene i fysioterapien samt deler hendes reaktion på oprettelsen af nye foreninger for fysioterapeuter!
Følg med, når jeg senere taler med Mathias Holmquist, Signe Lærke Børsting og Jeanette Præstegaard for at få deres syn på de seneste måneders tumult samt tanker og planer for fremtidens fysioterapi.
Rigtig god fornøjelse!
🎧Nysgerrig på komplekse og længerevarende smerter? 🔍
I dette afsnit tager jeg med til Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapis (DSMF) dagskonference, der fandt sted den 17. januar 2025. Jeg får en snak med eksperter som Sönke Bohlmann, Kristian Kjær Petersen, Jacob Beermann, Diane Slater, Stine Clausen og Mette Dalsgård. 🌟
Lyt med og få indsigt i:
Afsnittet kan også høres og ses med dertilhørende videomateriale på YouTube! 🎙️📹
Det er første gang, jeg prøver kræfter med reportageformatet, og jeg vil rigtig gerne høre, hvad du synes om det– så kom endelig med feedback på podcastens Instagram eller LinkedIn-profil! 🙏
Rigtig god fornøjelse! 😃
I dette afsnit kan du høre en snak med Nanna Rolving, der med en baggrund som fysioterapeut med en kandidat og en phd, arbejder som forskningsleder ved Fysio- og Ergoterapi-afdelingen på Aarhus Universitetshospital og som lektor i fysioterapi ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Nanna har forsket mange år i fysioterapeuters og andre sundhedsprofessionelles brug af evidens og arbejder i dag med at bygge bro mellem forskning, uddannelse og praksis – især inden for fysioterapi og rehabilitering.
Vi dykker derfor ned i, hvad det egentlig betyder at arbejde evidensbaseret, og tager en snak om, hvordan og i hvilket omgang de kliniske retningslinjer ser ud til at blive brugt i praksis i dag – Og sp tager vi selvfølgelig en snak om, hvordan vi bedst omsætter al den nuværende viden og forskning til konkret praksis, med alle virkelighedens nuancer taget i betragtning.
Jeg håber du vil lytte med!
Lad os komme i gang – god fornøjelse!
I dette afsnit af Nysgerrig Fysioterapi og 2. afsnit i serien "Patientperspektivet" har jeg besøgt Hanne Jespersen, der fortæller om livet efter at have pådraget sig en rygmarvsskade i sine tidlige 20'ere. Vi dykker ned i de fysiske og mentale udfordringer, hun har mødt, og hvordan sport – især kørestolsrugby – har været en essentielt kilde til livskvalitet. Her diskuterer vi også, hvordan kommunale nedskæringer påvirker muligheden for at deltage i sport og opretholde et socialt liv for mennesker med handicap. Et emne der ligger Hanne meget nært, da hun sidste år selv blev sat på bænken af systemet. Lyt med til en tankevækkende og rørende samtale om, hvilken indflydelse adgang til sport og fysioterapi har for folk med handicap, og hvad der sker, når man ikke selv for lov at vælge til eller fra.
Rigtig god fornøjelse!
Del 2. af snakken med Morten Carl
I dette afsnit fortsætter jeg samtalen med Morten Carl, stifter af Hjernerystelsesfyssen. Vi dykker ned i, om de nuværende behandlingstilbud for hjernerystelsesramte i Danmark er tilstrækkelige, eller om det simpelthen er nødvendigt at rejse til USA for at få den rette hjælp.
Samtalen tager udgangspunkt i den meget omtalte podcast "Faldet – mysteriet om de rystede hjerner" af Mads Ellesøe, som belyser mange af de frustrationer og udfordringer, hjernerystelsesramte ofte møder i deres forsøg på at navigere i sundhedsvæsenet og vende tilbage til et normalt liv.
Morten giver også sine råd til både de hjernerystelsesramte og sundhedsprofessionelle og deler sine tanker om, hvad der skal til, for at vi kan forbedre os på dette område i Danmark.
God fornøjelse – giv den et lyt!
I dette afsnit har jeg besøg af Morten Carl der til daglig driver virksomheden Hjernerystelsesfyssen.
I samtalen deler Morten sin rejse og ekspertise inden for hjernerystelser. Vi taler om, hvad der fysiologisk set sker ved en hjernerystelse, de typiske symptomer, og ikke mindst hvordan det kan påvirke den enkelte. Morten giver hertil et indblik i hans og forskningens syn på forskellige behandlingsmetoder, herunder fysisk aktivitet, sammensynstræning, specifikke øvelser og passiv behandling. Sammen diskuterer vi, hvad den bedste tilgang til genoptræning efter en hjernerystelse er, og hvorfor denne viden ikke bliver praktiseret bredere i klinikkerne.
Det er en nørdet og virkelig spændende snak - så tag og lyt med - God fornøjelse!
P.S.
Til snakken hører sig en del 2 - her tager vi en snak om hvorvidt det er nødvendigt at tage til USA for at få den rette hjælp - det og mere til!
- Snakken udkommer søndag, så sæt en alarm, den skal selfølgelig også høres ;)
I dette afsnit kan du høre en snak med Alexander Friis Jürgensen der har startet virksomheden Updrift. En virksomhed der blandt andet arbejder med stresshåndtering ved hjælp af natur og fridykning! Ja du hørte rigtigt - Fridykning!
Jeg var selv ret nysgerrig på, hvad det mon kunne have med stresshåndtering at gøre... Derfor tog jeg forinden optagelse, med ud for at afprøve det på egen krop. Hør mere om konceptet, teorien bag, samt min oplevelse med det i afsnittet!
Jeg er sikker på du kan nikke genkendende til meget og måske lærer du også noget. God fornøjelse!
From the publisher's feed