Næsten 900 tarmkræftpatienter blev tilfældigt fordelt i to grupper:

Den ene gruppe fik træning og vejledning af en personlig træner i tre år efter afsluttet kræftbehandling.

Den anden gruppe fik en brochure med råd om en sund livsstil.

I et nyligt offentliggjort studie viser forskerne, at de patienter, der fik personlig træning, havde 28 procent lavere risiko for tilbagefald - og 37 procent lavere risiko for at dø.

"Denne effekt er på niveau med mange lægemidler. Faktisk bliver mange lægemidler godkendt, selvom de har mindre effekt, og de er både dyre og giftige," siger Julie Gralow til det britiske medie The Guardian.

Hun er lægefaglig chef ved American Society of Clinical Oncology (Asco). Det var ved Asco's årlige møde, at det nye studie blev præsenteret - og mødt med stående applaus.

"Studiets præsentation havde fået titlen: 'Lige så godt som et lægemiddel'," fortæller Julie Gralow.

"Men jeg ville hellere have kaldt det: 'bedre end et lægemiddel', for man slipper for alle bivirkningerne," siger hun.

"Alle taler om dette studie lige nu," siger Lene Thorsen, seniorforsker ved Oslo Universitetshospital.

"Det er virkelig et helt exceptionelt studie," fortæller hun.

Lene Thorsen har arbejdet med træning og kræft siden midten af 1990'erne og skrev sin ph.d. om emnet i 2005. Hun har kendt til studiet, siden det blev sat i gang i 2009.

Indtil nu har forskere undersøgt sammenhængen mellem selvrapporteret fysisk aktivitet og risiko for tilbagefald og overlevelse, fortæller hun.

I det nye studie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, undersøger forskerne effekten af en tre år lang intervention. Studiet benytter sig af den såkaldte guldstandard for forskning, som er et randomiseret kontrolleret studie, også kaldet lodtrækningsforsøg:

Patienterne bliver tilfældigt fordelt i to grupper, som får to forskellige forløb. På denne måde kan forskerne sammenligne udfaldet og vide, hvad der faktisk førte til en effekt.

Studiet er desuden stort, næsten 900 patienter, hvilket er mange i denne type forskning, ifølge Lene Thorsen.

"Denne type studie har manglet," siger hun.

"Vi ved jo, hvor vigtig fysisk aktivitet og træning er for vores helbred, men det er første gang, vi ser en så klar effekt på tilbagefald og overlevelse efter kræftbehandling."

Patienterne, som deltog i studiet, kom fra USA, Storbritannien, Australien, Frankrig, Canada og Israel.

Medianalderen var 61 år med en aldersspredning fra 19 til 84 år.

90 procent af deltagerne havde tyktarmskræft i stadie 3, hvilket betyder, at kræften har spredt sig til nærliggende lymfeknuder.

Den personligt tilpassede træning foregik først to gange om måneden og senere én gang om måneden over tre år.

Patienterne fik både vejledning, som skulle motivere til adfærdsændringer, og fysisk træning med en personlig træner. De skulle også træne på egen hånd.

Træningen skulle være såkaldt moderat til intens og kunne for eksempel bestå af en rask gåtur på 45-60 minutter, 3 eller 4 gange om ugen.

Alternativt kunne det være en løbetur på 25-30 minutter, også 3 eller 4 gange om ugen.

Patienterne kunne selv vælge, hvordan de ville nå træningsmålet - nogle tog på skitur, andre padlede i kajak.

Efter 5 år havde gruppen, der fik 3 år med personlig træning, 28 procent lavere risiko for tilbagefald.

Efter 8 år havde de 37 procent lavere risiko for at dø, sammenlignet med dem der kun havde fået en brochure med råd.

"Det er et spændende studie. Det er godt planlagt og gennemført," siger Åslaug Helland, som er professor og kræftforsker ved Oslo Universitetshospital og Universitetet i Oslo.

"Resultaterne er på linje med studier, der fører til godkendelse af nye lægemidler, så vi er meget tilfredse."

Men studiet er udført på en helt særlig patientgruppe, påpeger Åslaug Helland, som selv er ekspert i lungekræft.

"Det er ikke nødvendigvis sådan, at disse resultater vil gælde for alle patientgrupper eller alle patienter. Andre sygdomme kan også påvirke udbyttet af træning, hvis man fo...