I Danmark kendes omkring 40.000 arter af dyr, planter og svampe. Alle har de et videnskabeligt navn, der følger reglerne fra de internationale kommissioner for zoologisk og botanisk navngivning.

Rundt regnet halvdelen af danske arter har også et dansk navn. Modsat de videnskabelige navne er der ingen regler om, hvordan man opfinder og bruger de danske navne.

Hvem som helst kan finde på nye navne. Om de bider sig fast og vinder hævd er en anden sag.

Nu er der blevet nedsat et råd, der vil rådgive om brugen af danske navne. Mere om det lidt senere.

Men hvad er formålet med overhovedet at forsyne arter med danske navne? De har jo, som nævnt ovenfor, altid et videnskabeligt navn, så hvorfor ikke nøjes med dette, som jo også benyttes, når der kommunikeres på tværs af sprog og landegrænser?

Det primære formål er naturligvis, at det er lettere at huske og forholde sig til for eksempel navnet husstøvmide end til navnet Dermatophagoides pteronyssinus, især hvis det danske navn, som i dette tilfælde, er beskrivende for arten.

Det er imidlertid ikke nødvendigvis ønskværdigt at forsyne alle danske arter med dansk navn, men det kan give rigtig god mening, at ikke mindst spektakulære, karakteristiske og forvaltningsrelevante arter er forsynet med et dansk navn.

Til gengæld giver det mindre mening at navngive alle arter i en artsrig slægt af meget identiske og svært identificerbare arter, som kun få (eller ingen) danskere beskæftiger sig med.

Der findes cirka 200 arter pukkelfluer i slægten Megaselia i Danmark. Ingen af disse har dansk navn, og det er næppe dem, der bør stå forrest i køen i forhold til tildeling af danske navne.

Enkelte artsgrupper er imidlertid i de seneste år blevet forsynet med mange nye danske navne. For eksempel er samtlige cirka 300 danske arter af bier nu forsynet med dansk navn. Også en stor del af de danske springhaler og galmyg har fået danske navne.

'Alle' danske arter, såvel som deres danske og videnskabelige navne og indbyrdes klassifikation, bliver vedligeholdt via Taxonbasen, 'rygraden' i artslisten bag den offentlige artsportal Arter. Her kan du også melde fund ind af alskens organismer og se andres fund og billeder.

Mange arter savner som nævnt et dansk navn, men der er også adskillige eksempler på, at flere navne er i spil for den samme art, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt.

Navnene liden klokke, blåklokke og rundbladet klokke dækker alle over den samme art, hvor førstnævnte er det anbefalede navn. De øvrige navne er danske synonymer.

Der er også en række eksempler, hvor det modsatte er tilfældet, nemlig at samme danske navn bliver brugt om forskellige arter eller på tværs af systematiske enheder.

For eksempel kan en trompetsvamp både være en velsmagende 'paddehat' og et medlem af en primitiv dyregruppe kaldet havsvampe, som i øvrigt ikke har noget at gøre med det, vi 'normalt' forstår ved svampe.

Navnet rødkløversnudebille benyttes om tre forskellige billearter, og navnet væggelus dækker over såvel en specifik art såvel som familien, der rummer fire arter i Danmark.

Arten væggelus kan være en uønsket blodsugende gæst i soveværelset, men væggelus er imidlertid ikke lus, men tæger. Altså 'rigtige' tæger og ikke skovflåter, der hører til miderne, men ofte fejlagtigt omtales som tæger.

De 'rigtige' lus har deres egen insektorden. Navnet lus benyttes imidlertid om mange forskelligartede små insekter. Lopper har på samme vis deres egen orden, men navnet benyttes om mange typer af hoppende insekter.

Gennem årene har der været en række navngivningsprojekter, og nogle er stadig aktuelle. Det gælder for eksempel for fugle, planter, svampe og skadelige insekter.

I andre tilfælde har enkeltpersoner navngivet en større eller mindre gruppe af arter. Det gælder for eksempel springhaler, svirrefluer og galmyg.

Herudover opfindes danske navne ofte til lejligheden i forbindelse med udgivelse af bøger og artikler.

For at sikre en mere konsekvent navngivning og komme uheldige navne i forkøbet er der nu oprettet ...