Gennem en kombination af ord, så de danner sætninger, kan mennesker ubesværet tale om et utal af emner - fra neurovidenskab til lyserøde elefanter.

Det skyldes noget, som kaldes 'kompositionalitet'.

Kompositionalitet er evnen til at kombinere meningsfulde enkeltdele til en større sammenhæng eller helhed, hvis betydning afhænger af både de forskellige dele og måden, som delene er kombineret på.

I menneskesprog findes kompositionalitet i to former:

Den simple (eller banale) version, hvor hvert element bidrager med sin egen uafhængige betydning, og hvor helheden kan forstås som summen af delene. For eksempel betyder 'blond danser' en person, der både er blond og danser. Hvis denne person også er læge, kan vi udlede, at personen er en 'blond læge, der danser'.

I den komplekse (eller ikke-banale) version har ordene i en kombination ikke en særskilt betydning, men ændrer i stedet betydningen af de andre ord. For eksempel betyder 'dårlig danser' ikke, at en person er 'dårlig og danser' - eller hvis personen også er læge, kan vi ikke nødvendigvis udlede, at personen er en 'dårlig læge'. I dette tilfælde hænger 'dårlig' nemlig kun sammen med 'danser'.

I mange år har forskere troet, at kun mennesker bruger kompositionalitet i stor stil.

Dyrenes kommunikation blev anset som en tilfældig blanding af lyde og kald med kun få eksempler på reel struktur.

Men vores nylige studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, fortæller en anden historie.

Vores omfattende forskning i bonoboernes orale kommunikation fandt sted i deres naturlige habitat - Kokolopori-reservatet i Den Demokratiske Republik Congo.

Vi fandt, at bonoboerne, som sammen med chimpanserne er vores nærmeste nulevende slægtninge, i høj grad bruger kompositionalitet i deres kommunikation - helt ligesom i menneskesprog.

For at undersøge kompositionalitet hos dyr skal man først have en solid forståelse af, hvad deres enkelte kald - og kombinationer af kald - faktisk betyder.

Det har i mange år været en udfordring, fordi det er svært at komme helt ind i hovedet på dyr og afkode deres lyde med sikkerhed.

Derfor udviklede vi en ny metode, der gør det muligt pålideligt at afkode betydningen af bonoboernes vokaliseringer.

På denne måde kunne vi kortlægge betydningen af både deres enkelte kald og de forskellige måder, de sætter dem sammen på.

Vi arbejdede ud fra en teori om, at et bonobo-kald kan betyde flere forskellige ting.

Det kan være en slags ordre ('Flygt!'), en melding om noget, der skal ske ('Jeg skal videre'), en følelse ('Jeg er bange'), eller det kan referere til noget i omgivelserne ('Fjende/rovdyr! Fare på færde!').

For at kunne forstå betydningen af hver vokalisering pålideligt og uden en menneskelig misvisende fremstilling beskrev vi detaljeret den kontekst, som hvert kald blev afgivet i.

Vi brugte flere end 300 forskellige kontekstuelle parametre.

For eksempel registrerede vi, om der var eksterne faktorer til stede (såsom en anden bonobo- eller abeflok i nærheden), og vi noterede os adfærden hos den bonobo, der kaldte - om den for eksempel spiste, bevægede sig, hvilede sig og så videre.

Vi registrede også, hvad afsenderen og tilhørerne gjorde, i de to minutter efter at et kald blev afgivet - hvad de begyndte at gøre, fortsatte med, eller holdt op med at gøre.

Vi benyttede en meget detaljeret beskrivelse af konteksten til at tildele betydning til hvert kald. Betydningen blev de kontekstuelle faktorer, der gentagne gange var associeret med netop dette kald.

Hvis en bonobo konsekvent begynder at bevæge sig videre efter et bestemt kald, er det sandsynligt, at kaldet betyder: "Jeg skal videre nu".

Med denne tilgang udarbejdede vi en komplet liste over bonobo-kald og deres betydning - en slags 'bonobo-ordbog'.

Det er et vigtigt skridt i forståelsen af dyrekommunikation, da det er første gang, forskere systematisk har kortlagt betydningen af alle kald hos et dyr.

En bonobo fløjter i skoven for at koordinere gruppens bevægelser over et større område.

I anden del af ...